Diskussion:Sørine Gotfredsen

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jeg anerkender fuldt og fast at andre kan have en anden mening end jeg selv på wikipedia, i dette tilfælde at mine tilføjelser i denne artikel ej er neutrale. Det eneste jeg beder om er at man som det mindste underbygger sine påstande her på diskussionssiden når man udføre en så drastisk handling som at slette et langt afsnit af en artikel uden videre. Grunden til at jeg mener dette er at det meget let kan komme til at se ud og føles som om der er nogle individer på wikipedia som har mere "ret" til deres holdning end andre. F.eks. mener jeg selv at det jeg har skrevet i denne artikel omkring Sørine Gotfredsen er så neutralt som det er muligt for et subjektivt menneske at formidle og derfor er jeg uforstående overfor sletningen som der ingen konkret grund er givet til. Havde påstanden om at mine tilføjelser til artiklen her var for subjektive blevet fremført på diskussionssiden først, havde vi i fællesskab kunne blive enige om et resultat. Jeg finder det meget underligt at en sag så stor som denne for den involverede person ikke skal omtales i en encyklopædisk artikel om vedkommende. Med mindre det selvfølgelig ikke er mig som er den subjektive i denne sag, men snarere personen som uden konkret grund har valgt at slette mine tilføjelser. Jeg siger ikke det er sandt, men handlingen kan jo lede tankerne hen på at personen som slettede kan have en personlig og venskabelig relation til Sørine Gotfredsen og derfor helst ser at den omtalte sag skal glemmes hurtigst muligt. Alene mistanken om dette er jo meget uheldig for en encyklopædi.--Jakf 5. aug 2011, 19:35 (CEST)

Der har været en som har beklaget over dit bidrag: Wikipedia:Landsbybrønden/Vedr. Wikipedias danske artikkel om Sørine Gotfredsen om hendes kronik. Og jeg har læst dit bidrag - der er et par påstanden om hendes holdninger som skal dokumentes og jeg kan også se du har misforståelse nogle af hendes pointer i kronikken - så jeg er enig i at dit bidrag er blevet rulles tilbage nu og her. Men sagen bør omtale i artiklen - men pga. den er meget omtalt skal der ikke være unøjagtigheder i artiklen, som kan giver problemer i fremtiden. --Steen Th 5. aug 2011, 23:16 (CEST)
Jeg var ikke bekendt med at en diskussion om tilføjelsen allerede var startet et andet sted på wikipedia, det beklager jeg. Jeg beklager ligeledes hvis tilføjelsen bliver betragtet som chikane eller en form for heksejagt på Sørine Gotfredsen. Personen som klager over artiklen har imidlertid misforstået min tilføjelse synes jeg, ligesom jeg måske har misforstået Sørine Gotfredsens kronik som du påpeger. Jeg skriver i tilføjelsen at Sørine Gotfredsen sympatiserer med massemorderens holdninger, ikke hans voldshandling. Dér mener jeg at der er en afgørende forskel. Havde jeg skrevet hun havde sympatiseret direkte med terrorangrebet, havde det været en fejl, der er jeg helt enig. Men nu er sagen jo den, at det gjorde jeg ikke. Jeg skrev at hun sympatiserede/var enig i hans holdninger, og jeg kan ikke forstå hvad der skulle være galt i at jeg skriver det i artiklen. Sørine Gotfredsen ligger jo netop ikke skjul på i sin artikel at hun netop er modstander af det multikulturelle samfund, ligesom den norske terrorist. De samme ord har Søren Espersen og hele DF også udmeldt. Det afgørende er netop den forskel at Breivik ville opnå sit "kommende samfund" gennem terror og vold, hvor Sørine Gotfredsen og (DF for den sags skyld), vil opnå det gennem fredelig diskussion og kamp på ord.
Og hvis dette citat ikke er en form for forsvar for at Breivik er en slags offer for nutidens samfund, som er blevet presset til sine gerninger af de kulturløse (for at bruge Sørine Gotfredsens egne ord), hvordan vil du så tolke det?

"De, der fortsat dyrker den kulturløse ideologi, vil blive ved med at efterspørge det eneste middel, de kender til - pæn tale og mere tolerance, og som modvægt skal Anders Breivik også bruges på anden vis. Til at forstå hvor farligt mennesket er, når det føler sig presset, og at vi i denne multikulturelle tidsalder presser menneskene mere end klogt er."

Hvis der ikke er tale om et forsøg på at argumentere for at nutidens vestlige samfund gennem deres accept af at flere forskellige historiske kulturer kan leve side om side presser mennesker til den yderste kant hvor en gerning som Breiviks er konsekvensen, så er der tale om et uanmindeligt dårligt ordvalg. Derudover kan jeg kun se at Sørine Gotfredsen beklager timingen på kronikken, og ikke dens synspunker i det link som personen der har klaget har fremvist.--Jakf 5. aug 2011, 23:54 (CEST)

Redigeringskrig vedr. reaktioner på kronik om Breivik[rediger kildetekst]

Jeg synes ikke at den (forsøgt) fjernede tekst er neutral. Der fremgår ikke før langt inde i afsnittet at der tale om en subjektiv mening snarere end et faktum. Og hvad enkelte personer skriver på deres blog eller sociale medier er ofte ikke særlig encyklopædisk relevant. Kronikken gav meget omtale, men det må kunne beskrives mere neutralt. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 1. nov 2020, 23:05 (CET)

Helt enig. --Pugilist (diskussion) 1. nov 2020, 23:58 (CET)
[redigeringskonflikt]  Det er da tydeligt at det er reaktioner på ovennævnte kronik. Hvor er så kontroverset hvis man fjerner kommentaren og referencerne? Så skulle man fjerne hele afsnittet, men det ville være ærgerligt, da det tydeligt beskriver hvilken bane SG spiller på. Det kan måske godt formuleres mere neutralt, men en klage til biskoppen burde være relevant. - Nico (diskussion) 2. nov 2020, 00:00 (CET)
Vi skal være tilbgeholdende med den type (ofte ret udpenslede) "kontroverser", hvis formål oftest er at miskreditere biograferede. Tilsvarende med forklaringer om, hvad nogen (der er uenige) mener en biograferet person "virkelig" mener. Uanset hvad man mener om biograferede, er afsnittet indsat for at miskreditere, hvilket ikke er i overensstemmelse med politikken for biografier. Kan der ikke skrives noget neutralt, må afsnittet udgå. --Pugilist (diskussion) 2. nov 2020, 00:20 (CET)