Diskussion:Skizofreni
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Start | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Medicin og Sundhed, et forsøg på at koordinere oprettelsen af medicin- og sundhedsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Start | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
Seneste opdatering: 21. Jun 2020 05:30
Af de patienter der bliver behandlet, bliver ca. 20% helbredt, 60% får i perioder hallucinationer o.l. mens de sidste 20% bliver kronisk syge.[rediger kildetekst]
Tak for kilden: www.sundhedsguiden.dk. Men er kilden troværdig?
www.sundhedsguiden.dk:
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX Annonceringsmuligheder på Sundhedsguiden
* Sponsorat på emneområde * Run of Site-kampagner * Søgeordskampagner * Sponsorater på Nyhedsbreve
Mærket fortæller, at det website, som bærer mærket, lever op til FDIMs retningslinier for god skik ved salg og markedsføring.
XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
Jeg har aldrig hørt om nogen, der blev "helbredt". Hvad betyder "helbredt"? Indtager de stoffer?
Jeg vil fjerne din redigering. Søren100 22. feb 2012, 16:35 (CET)
Der mangler kilder, Rasmusbyg! Søren100 23. feb 2012, 13:50 (CET)
- Hvad med at oversætte den engelske artikel? Den er neutral og har nogle gode kilder. Trade 23. feb 2012, 14:01 (CET)
- Trade denne artikel er da også Neutral. Den har masse forskellige kilder, hvis man ellers gider tjekke efter. Jovist den kan trænge til en opstramning (der er oplysninger der går igen), men neutral er den da helt bestemt. --Rasmusbyg 23. feb 2012, 14:33 (CET)
Rasmusbygs kilde: "Mange tror, at skizofreni er en livslang, kronisk lidelse, men skizofreni kan behandles, og op mod 20% af alle mennesker med skizofreni kommer sig helt." Det betyder ikke, at de bliver "helbredt" af kemiske stoffer!!! Jeg har fået nok, Rasmusbyg. Søren100 23. feb 2012, 17:41 (CET)
- Søren lad os nu lige falde ned. Der sker intet konstruktivt så længe vi redigerer og sletter og redigerer og sletter. Vi er nødt til på en eller anden måde at nå til enighed. Jeg har indsat kilder til de FAKTA jeg er kommet med. Jeg ved at jeg sommetider kan have en kort lunte og det er selvfølgelig dumt af mig for jeg ved at man ikke må "fodre the Trolls". Lad os nu få en ordenlig diskussion inden vi redigerer mere og laver mere rod end godt er.--Rasmusbyg 23. feb 2012, 18:28 (CET)
kognitive symptomer[rediger kildetekst]
Hvorfor skulle kognitive symptomer stå med fed skrift, Rasmusbyg? Søren100 23. feb 2012, 14:00 (CET)
Skrivebeskyttet[rediger kildetekst]
Som følge af en igangværende redigeringskrig, er artiklen nu blevet skrivebeskyttet. Når der er blevet opnået enighed om artiklens indhold, kan en administrator låse artiklen op igen. --|EPO| COM: 23. feb 2012, 21:08 (CET)
- Typsik at bare skrivebeskytte artikler, hver evig eneste gang der opstår en redigeringskrig. Giv dog lidt tid, man plejer som regel at blive enige. --Pelle Hansen 23. feb 2012, 21:18 (CET)
- Hej Pelle. Du kender måske ikke hele denne artikels historie, men den hører utvivlsomt til de mest redigerede, vi har. Jeg var selv indblandet i en redigeringskrig for at par år siden om skizofreniens historie. Artiklen blev "låst" i op til et halvt år, hvis jeg husker rigtigt. I al den tid måtte jeg arbejde på artiklens diskussionsside for at finde en fremstilling, som mine modspillere ville godkende. Resultatet blev en langt bedre gennemarbejdet og kildebelagt artikel. Så jeg vedgår gerne, at jeg bad en administrator om at gribe ind, da jeg kunne se, at redigeringskrigen fortsatte trods sidste advarsel og - ja, jeg tror virkelig, at der er brug for helt at køle af, tænke sig grundigt om, at man samarbejder i stedet for at modarbejde hinanden og så nå et bedre resultat, som alle indblandede kan støtte op om og som ikke så let risikerer at blive udsat for nye redigeringskrige. hilsen --Rmir2 23. feb 2012, 21:33 (CET)
Skizofreni er en for ofte benyttet diagnose[rediger kildetekst]
Man vil ofte få et indtryk, at dette er den mest alvorlige sindlidelse, der kendes. Behandling af sygdommen kan give tvivlsomme resultater, hvis man uomtvisteligt vil benytte anti-psykotisk medicin, tidligere benævnt neuroleptika. Under forholdene i Danmark, hvor man benytter WHO's diagnoseliste ICD-10 og ikke den DSM-V, man har i USA, vil der dog ikke kunne opnås nogen lettere vej til det, man i fagsproget kalder recovery. I de senere år har "psykoedukation" i Danmark, som led i OPUS-forløb, været en indsats som led i forståelse for egen sygdom - blandt patienterne selv. Sygdoms-indsigt forventes ikke at kunne være et led i behandlingsmodstand generelt, men kan være et led i en personlig forståelse for, hvordan sygdommen er, og mindre hvordan den egentlig opleves.
Det er ofte sådan, at patienterne mere eller mindre valgfrit sættes i behandling med "2. generations antipsykotika". Disse midler kan efter min foreløbige mening indikeres af positive, psykotiske og navnligt kroniske skizofrene symptomer *. Disse kan betegnes som hallucinatoriske og præfrontale forståelser for den indre virkelighed, men egentlig kan de ikke observeres af udenforstående specialister. Den kedelige effekt ved overforbrug af neuroleptika giver et meget nedslående resultat, der ikke må forstås som sygdomstegn.
Overdiagnosticeringens omfang efter international statistik (Jim Gottstein Gottstein) tyder på, at der kun findes cirka 20%, der har gavn af medicinen - blandt de diagnosticerede og undergrupper, hvoraf 25% kommer sig ovenpå sådan sygdom - og kommer ud af denne (meget) farlige neuroleptika.
Der kan laves undersøgelser omkring, hvor meget medicin, der benyttes, hvor der i bogen "Dødelig Medicin og Organiseret Kriminalitet" (Dr. Peter C. Gøtzsche) angives et antal borgere, der undertiden er i behandling: 80.000 danskere.
På Wikipedia/dansk opgives antallet af skizofrene i Danmark til 29.000.
Men dermed kan man regne på tallene:
29000*20%=5800.
80000/5800= cirka 13x.
Psykotiske maniske tilstande behandles ofte med neuroleptika og denne ætiologi er ikke skizofren.
Dopamin-hypotesen: Der er dog tydelige resultater. Axoner i den grå hjernebark udskiller signalstoffet dopamin. Dette signalstof skaber ændringer i bevidsthedens foranderlige egenskab, hvor der i neuroner er partiel kemisk lagring - hukommelse. Ved blokering af de postsynaptiske receptorer blokeres dopaminens virkning. Overforbrug af midlerne giver et omgående tankestop, som ikke betyder ændring af hukommelsens indhold. De indikerende symptomer sker ifølge dopamin-hypotesen ved en ensretning af neuronernes indhold, selvom dette ikke kan ses i scannere. Hvis disse tænkte sygdomstilstande er kroniske, kan man muligvis stille diagnosen, og dermed benytte nævnte medicin. Oplevelsen af behandlingen kan være invaliderende og traumatisk.
Vrangforestillinger er et semantisk indhold, der ikke kan ændres med medicin, men psykoterapi giver mulighed for at formidle disse vrangforestillinger, men dette kan være et omgæret emne, og ikke et spørgsmål om perfekte definitioner.
Associationer er ikke proces, der kan forudsiges med associationslove. Dette er grundlæggende forkert.
Men egentlig, kan brugen af neuroleptika kun indikeres gennem individuel sygdomsindsigt og oplevelse af de nævnte positive symptomer (*). At sygdommen bryder ud, kender man ikke den biologiske årsag til. De samkøringer af DNA, man har lavet, bygger på usikre diagnoser.
Der findes ikke nogen evident diagnostik, og behandlingen bør derfor være frivillig. Andre psykotiske og mindre kroniske lidelser er mindre interessante at behandle med antipsykotika.
Diagnosen er ikke rar at have, og man kan opnå en psyko-social styrke ved at fjerne den.
Midlerne har mange bivirkninger, hvortil den sederende effekt af midlerne er en bivirkning, og midlernes serumhalveringstid er vigtig for forståelsen af behandlingen, rent praktisk.
Jeg kan beklage løs reference i denne artikel/tilføjelse, men har selv været i en meget tvivlsom behandling i omrking 30 år, og er nu på rekreation.
--Damsgaard1971 (diskussion) 15. maj 2020, 17:10 (CEST)
- Hej Damsgaard1971, og tak for dit indlæg. En kommentar på en artikels diskussionsside betyder ikke at artiklen bliver ændret, men jeg læser det derhen at du godt kunne tænke dig at ændre nogle ting, f.eks. afsnittet om dopamin-hypotesen.
- Det skal du så gøre i selve artiklen, ikke her, men man kan ikke skrive i en wikipedia-artikel at noget er grundlæggende forkert, man kan skrive at der mangler en kilde, eller slette påstanden.
- Mht. tallet på 29.000 for antallet personer med diagnsen skizofreni i Danmark, så kommer fra patienthåndbogen på sundhed.dk, jeg ved ikke hvor Gøtzsche får sit tal på 80.000 fra eller hvad det er for et tal, men jeg antager at det er det samlede antal personer der får anti-psykotika, og dernæst forstår jeg heller ikke signifikansen af dit regnestykke 80.000/29.000/0,20=13x, eller rettere hvordan det skal fortolkes.
- For oplysninger om bivirkninger ved medicin vil man henvise til læge-middelbeskrivelserne fra medicin.dk
- I øvrigt så er der, mig bekendt, et stigende antal med diagnosen der opnår personlig recovery, og det fremgår ikke af den aktuelle artikel, heller ikke af den engelske, så det kunne tænkes at der er behov for en opdatering på det felt.--Kim Bach (diskussion) 17. maj 2020, 22:49 (CEST)
- God morgen! Det er ikke min hensigt at ændre i hovedartiklen. Psykiatri er ikke en så korrekt videnskab, som nogle forventer. I min anti-tese af en diskussion, kan jeg godt acceptere abstraktioner, men dette betyder så, at jeg ikke er færdig med begrundelserne. I øvrigt mener jeg ikke, at jeg har grund til at rette i hovedartiklen, og jeg læste også i farten, at der har været problemer med rettelser og uenigheder, hvilket har betydet, at den måtte beskyttes for flere ændringer. Og recovery oplever nogle, ja? Andre oplever kun dårlig behandling. Den beregning, der ender i en antagelse af, at neuroleptika benyttes i tretten gange flere tilfælde end nødigt, bygger på betragtningen af, at skizofreni er en kronisk lidelse. Man kender ikke de biologiske årsager, der gør, at sygdommen kan bryde ud. Men dette er (så) kun statistiske betragtninger, der aldrig bør være vejledende for et individ - en patient. Men på Youtube.com og i en kontekst ser man mange meget positive og negative betragtninger overfor medicinsk behandling. At neuroleptika har en positiv/brugbar effekt, skyldes dopamin-hypotesen, men dermed kan man ikke afvise, at medicinen duer til noget? Den indikation, man har, er bare meget sjældnere, påstår jeg. Der er opstået en bevægelse blandt folk, der ikke ønsker anti-psykotisk medicin.
- ("Serotonin" optræder i tilfælde af bipolar lidelse. Indgriben over mani på lukkede afdelinger sker ofte med stærke anti-psykotiske midler, og bipolar depression behandles med ECT eller anti-depressiva, hvor en patient kan stilles overfor et valg. Serotonin kaldes en neurotransmitter, hvor man regner med tre af disse, som så skulle have betydning for cortex. Diskussionen om serotonin er ikke et spørgsmål om skizofreni, men en dobbeltdiagnose "skizoaffektiv sindslidelse" er en kombination af skizofreni og bipolar sindslidelse. Det serotonin, man påvirker, er stadig ikke noget, jeg selv betragter som forstået.)
- --Damsgaard1971 (diskussion) 18. maj 2020, 07:09 (CEST)
- Der er mange følelser omkring psykiatri, jeg har kæmpet en kamp for at holde artiklerne omkring psykiatri på dansk wikipedia nogenlunde sobre, jeg gav op efter at have prøvet at forsvare artiklen om SSRI, og jeg valgte derfor at træde et skridt tilbage, det er et godt wikipedia-princip.
- I dag betragtes skizonfreni ikke som en kronisk lidelse, ihvertfald hvis man skal tro forskning fra Metere Nordentoft, citat fra Psykiatrifonden
|
Skizofreni er en meget alvorlig sygdom, men heldigvis kommer mere end hver 5. sig fuldstændigt og lever uden behandling eller symptomer. Yderligere en tredjedel kan leve et aktivt liv ligesom andre uden at være indlagt eller på institution (Nordentoft M et al 2009) | 
|
- Dette faktum er også blevet fremført tidligere i diskussionen, som det ses ovenfor.
- I øvrigt har jeg selv bipolar, og det med behandling med anti-psykotiske midler har jeg selv prøvet, det er dog mange år siden jeg har taget dem, jeg har dem kun PN, jeg er heldig at jeg kan tåle medicinen, Lithium og Lamotrogin. Jeg betragter selv min tilstand som kronisk, og håber på at der kommer nogle bedre forklaringer end hypotesen omkring den kemiske ubalance. En hypotese der, ifølge professor i psykiatri Poul Videbech, ikke længere er nogen tror på, som den eneste forklaring. --Kim Bach (diskussion) 18. maj 2020, 12:03 (CEST)
Jeg har lyttet meget til de teoretikere, der modsætter sig medicinsk behandling af psykiske lidelser. F.eks. har amerikanske Jim Gottstein på youtube (https://www.youtube.com/watch?v=Ts17LI77BUo) vist en video, hvor han konkluderer, at "neuroleptics reduce (schizophrenia) recovery rates from 80 to 5 per cent." Dette oplæg kan give anledning til hovedbrud. Afrikanske studier er lavet, hvor man ser 80% komme sig efter diagnosen er stillet efter gængse kriterier, selvom man ikke har haft medicin. At stille psykiatrien sådan op, at neuroleptika slet ikke kan bruges, er en smule useriøst, men dog kan disse 'Jesus-freaks' nu have ret i, at man bør stille spørgsmålstegn ved anvendelsen af medicin, der er stærkt ingribende overfor hjerneaktivitet i cortex - som det primære formål. 'Zombies' er nogle patienter, der får, men IKKE bør have anti-psykotika. At disse midler kan indikeres ved en sløvende kognitiv effekt, er en dårlig idé. I gamle dage mente man, at midlerne var ufarlige og kunne bruges forebyggende, hvilket ifølge min erfaring er helt forkert. Og de mennesker, der ikke opnår en bedring ved medicin, men en slags forværring, burde måske have en anden diagnose end lige skizofreni. Dette ville være praktisk, da lovgivningen muliggør registrering af borgere med henblik på behandling - og specielt medicinsk behandling (i ufrihed). (At opfatte en psykiatrisk diagnose som et faktum er en myte.)
--Damsgaard1971 (diskussion) 28. maj 2020, 09:34 (CEST)
Kemisk ubalance[rediger kildetekst]
Behandling psykofarmaka kan generelt opfattes som eksperimentiel. At der findes hele tre neurotransmittere, kan der stilles spørgsmålstegn ved. Hvordan reuptake inhibitors egentlig virker på synapsefunktionen i cortex er ikke fuldt dokumenteret, men hvor virker serotonin i virkeligheden, og hvor produceres denne "neurotransmitter"? Kroppens samspil mellem hypofysen og de endokrine kirtler er kompliceret. Noradrenalin er måske et kemisk forstadium til dopamin, hvor menneskeligt stress får hypofysen til at udskille noradrenalin til blodomløbet. Axonernes produktion af dopamin findes muligvis i axonerne, men den kemiske proces er nødvendigvis til stede molekylært. Autisme er på den måde teoretisk forklaret (aktiverings/hæmnings-hypotesen, ekstroversion/introversion) som manglende dopamin-produktion i modsætning til skizofreni? Og autister bør som udgangspunkt slet ikke have psykofarmaka, men er undertiden i sådan behandling alligevel, f.eks. med lykkepiller, dernæst komplikationer, der også må behandles, f.eks. med neuroleptika. Angst kan ikke opfattes som et dopaminergt problem, men hvordan virker reuptake inhibitors i virkerligheden? --Damsgaard1971 (diskussion) 30. maj 2020, 09:53 (CEST)
Så positive, psykotiske symptomer, der er kroniske, er nok dét man kan kalde skizofreni. Hvis disse symptomer hypotetisk kan forstås ud fra dopamin-hypotesen, skulle de så kunne holdes nede med den mest anvendelige 2. generations neuroleptika. Disse symptomer kan ikke påvises af en udenforstående observatør.
Men det kunne være interessant, hvis man fandt ud af, hvorfor nogle mennesker udvikler en sådan kemisk ubalance og endda kronisk, for den årsag kender man vistnok (jfr. teroetiske observatører) ikke. Dette ville betyde, at man netop kunne komme et skridt længere, end til at behandle på symptomerne, hvilket (efter sigende) er meget ubehageligt og med svære bivirkninger. De mange forsøg på at fremstille alternativ diagnostik, negative symptomer, andenrangs-symptomer, "energi", kunstige tanke-processer, "associationslove" og psykologiske årsager er ubrugelige. Men virkningen af medicinen er der hver gang for alle.
--Damsgaard1971 (diskussion) 19. jun 2020, 19:04 (CEST)
Russisk Roulette[rediger kildetekst]
For at sætte psykiatriens m.m. anvendelse af neuroleptika i et populærvidenskabeligt perspektiv, er tvangsmedicinering med neuroleptika farligt. Er medicinen uanvendelig og skadelig, fordi den ikke er indikeret ved dopamin-hypotesen og sygdomsindsigt, er sandsynligheden 12/13 for at behandlingen kun skader. Men sandsynligheden for, at den form for medicin kan være nyttig og mindre farlig, er kun 1/13.
Symbolik: To revolvere, 6-løbere, og - een hundeprop-pistol, er det, der hvis man ikke tvinger behandlingen i gennem, gør de to revolvere ubrugelige.
HAHA.
--Damsgaard1971 (diskussion) 21. jun 2020, 14:21 (CEST)
Langvarige forebyggede behandlinger med neuroleptika[rediger kildetekst]
De senere spekulationer tyder på, at kun dopamin laver forbindelse i cortex' synapser. En serotonin-hypotese kunne skyldes hypothalamus modtagelighed overfor serotonin(C10H12N2O) med tryptophan (C11H12N2O2) som forstadium. (Her fjernes eet ilt-atom, men også eet kulstofatom. Der kræves vitaminet niacin også.) Lykkepillerne kan måske stresse, men mani kan ikke behandles med neuroleptika, der blot sylter patienten i måneder. Cyklisk, vil hypothalamus påvirke hypofysens udskillelse af 6 kendte hormoner til blodet.
Den noradrenalin får fjenet et iltatom, og tilbage er der dopamin. Den kroniske lidelse kan ikke forklares ud fra dette, men at stresse borgere kan give øget aktivitet - også hjernens dopamin. De langvarige forebyggende behandlinger med neuroleptika frabedes.
Se f.eks. Peter C. Gøtzsches nye bog, der kan hentes på www.scientificfreedom.dk angående muligheder!
--Damsgaard1971 (diskussion) 14. aug 2020, 23:41 (CEST)