Dom Pérignon (champagne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 28. dec. 2013, 22:11 af Christian Giersing (diskussion | bidrag) Christian Giersing (diskussion | bidrag) (udvider fra sv: med egen tilføjelse)
Denne artikel omhandler champagnemærket. For benediktinermunken, se Dom Pérignon.
Dom Pérignon 1999-flaske med tilhørende gaveæske
Dom Pérignon

Dom Pérignon er et berømt og eksklusivt champagnemærke fremstillet af Moët & Chandon.

Historie

Dom Pérignon er opkaldt efter benediktinermunken Dom Pérignon, som levede i Frankrig 16381715. Han var meget interesseret i vinifikation og havde stor betydning for dets udvikling og raffinering. Han udviklede teknikker, og nedskrev bl.a. instruktioner om druevalg (han foretrak kun Pinot Noir), teknik, blandinger af Cuvéer og det at lukke flaskerne med prop og metalkrog. Dog var han ikke, som det ofte fejlagtigt påstås, opfinder af den mousserende vin eller den første som lavede champagne.

Produktion

Historien om munken som opfandt champagnen inspirerede englænderen Laurence Venn til navnet Dom Pérignon[1]. Dom Pérignon er en vintagevin, hvilket indebærer at den udelukkende produceres de bedste år og at alle vindruer som benyttes i vinen er plukket samme år, til forskel fra mange andre slags champagne.

Hver årgang laves der omkring fem millioner flasker[1]. Champagnen laves af 55% Chardonnay og 45% Pinot Noir. Den årgang som blev solgt i 2008 var lavet af vindruer plukket i år 2000, og den foregående var fra 1999 og lavet af druer plukket i 1996[1].

I populærkulturen

I flere film med James Bond forekommer Dom Pérignon. I de tidlige film nævnes det, at James Bond foretrækker Dom Pérignon årgang 1953.

I den danske film Cirkus Ildebrand fra 1995 drikkes der Dom Pérignon årgang 1985.

Kilder

  1. ^ a b c Stevenson, Tom (2007) The Best A Man Can Get p65 Dec 2007 Decanter

Eksterne henvisninger