Spring til indhold

Donald "Duck" Dunn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Donald "Duck" Dunn
Information
PseudonymDuck Rediger på Wikidata
Født24. november 1941 Rediger på Wikidata
Memphis, Tennessee, USA Rediger på Wikidata
Død13. maj 2012 (70 år) Rediger på Wikidata
Tokyo, Japan Rediger på Wikidata
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreSoul, blues rock, blues Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMusiker, sangskriver, musikproducer, skuespiller
Medlem afBooker T. & the M.G.'s
The Blues Brothers band
Aktive årca. 1960 - 2012
PladeselskabStax Records m.fl.
Associeret medOtis Redding, Muddy Waters, Issac Hayes, Albert King, Wilson Pickett, Eric Clapton, Bob Dylan, Peter Frampton, Rod Stewart, Tom Petty, Neil Young m.fl.
Instrumenter
Basguitar, guitar, bas Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Donald "Duck" Dunns hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Donald “Duck” Dunn (født 24. november 1941, død 13. maj 2012)[1][2] var en amerikansk bassist, studiemusiker, musikproducer og sangskriver. Dunn er særlig kendt for sine indspilninger i 1960'erne med Booker T. & the M.G.'s og som studiemusiker for Stax Records. På Stax medvirkede Dunn på flere hundrede indspilninger, herunder på hits med Otis Redding, Sam & Dave, Rufus Thomas, Carla Thomas, William Bell, Eddie Floyd, Johnnie Taylor, Albert King, Elvis Presley og mange andre. Han blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 1992 som medlem af Booker T. & the M.G.'s. Han er optaget som nr. 40 på Bass Player magazines liste "The 100 Greatest Bass Players of All Time".[3]

Musikkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

1960'erne: De første bands 

[redigér | rediger kildetekst]

Dunn begyndte at spille guitar, men skiftede tidligt til basguitar og begyndte at spille i forskellige bands. Bandet The Messick High School havde en tenorsaxofonist, Charles "Packy" Axton, der var søn af Estelle Axton, der ejede halvdelen af Satellite Records (senere Stax Records). Under navnet The Mar-Keys udgav orkesteret udgav "Last Night" på Satellite, hvilket blev et mindre hit i USA, men Dunn forlod kort efter orkestret til fordel for et andet band.

Dunns barndomsven Steve Cropper havde i 1962 dannet Booker T. and the M.G.'s med Booker T. Jones og trommeslageren Al Jackson, Jr.[4] og bassisten Lewie Steinberg. I 1964 forlod Steinberg orkesteret, og Dunn blev herefter bassist i bandet.[5]

Slutningen af 1960'erne–1970'erne: Studiemusiker

[redigér | rediger kildetekst]

Stax blev kendt for Jacksons trommespil, lyden af The Memphis Horns og Dunns bas-grooves. Baslinjerne til Otis Reddings "Respect", "(Sittin' On) The Dock of the Bay" og "I Can't Turn You Loose", Sam & Dave's "Hold On, I'm Comin'" og Albert King's "Born Under a Bad Sign" havde indflydelse på musikere overalt.

I 1970'erne forlod Jones og Cropper Stax, men Dunn og Jackson blev på pladeselskabet. Dunn arbejdede med Elvis Presley på 1973 RCA-albummet fra 1973 Raised on Rock.

1980'erne–2000'erne

[redigér | rediger kildetekst]
Dunn (t.v.), Guy Sebastian (midten) og Steve Cropper (t.h.) under turne i Australien i 2008.

I tiden efter Stax arbejdede Dunn med bl.a. Muddy Waters, Freddie King, Jerry Lee Lewis, Eric Clapton, Rod Stewart, Bob Dylan og Tom Petty. 

Han blev en del af The Blues Brothers band og medvirkede i filmen The Blues Brothers og i opfølgeren Blues Brothers 2000.

Dunn var bassist i Eric Claptons band, da Clapton spillede ved Live Aid i 1985.

Dunn og resten af The MGs var backingband ved Bob Dylans koncert i anledning af Dylans 30 års jubilæum i Madison Square Garden, hvor bl.a. optrådte Dylan, George Harrison, Eric Clapton, Tom Petty, Stevie Wonder, Sinéad O'Connor, Eddie Vedder og Neil Young.   

I 2000'erne trak Dunn sig delvist tilbage og optrådte mindre hyppigt, men spillede dog fortsat ved udvalgte lejligheder med bl.a. Booker T. & the MG's, Eric Clapton og Joe Walsh.

Død

[redigér | rediger kildetekst]

Om morgenen den 13. maj 2012 blev Dunn fundet død efter at have optrådt ved et show i The Blue Note nightclub i Tokyo, hvor han havde spillet sammen med sin barndomskammerat Steve Cropper og Eddie Floyd.[6][7]

Diskografi

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Donald "Duck" Dunns diskografi

Donald "Duck" Dunn udgav ikke musik i eget navn, men medvirkede på knap 200 album og adskillige singler.

Hæder

[redigér | rediger kildetekst]

Dunn blev i 1992 optaget i Rock and Roll Hall of Fame som et medlem af Booker T. & the MG's.[8]

I 2007 modtog Dunn[9] og medlemmerne af Booker T. & the MG's (Booker T. Jones, Steve Cropper og Lewie Steinberg) sammen med Barbara Jackson, enken efter Al Jackson, Jr., en Grammy Lifetime Achievement Award for deres bidrag til populærmusikken.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Legendary Session Bassist Donald 'Duck' Dunn Passes Away at 70" Arkiveret 26. december 2017 hos Wayback Machine, Vintage Vinyl News, May 13, 2012
  2. ^ "BBC News Online". Bbc.co.uk. Arkiveret fra originalen 14. maj 2012. Hentet 14. maj 2012.
  3. ^ "The 100 Greatest Bass Players of All Time". NewBay Media. Arkiveret fra originalen 25. januar 2018. Hentet 25. december 2017.
  4. ^ Guralnick 1999, s. 155.
  5. ^ Guralnick 1999, s. 158.
  6. ^ "Bass Player Donald 'Duck' Dunn of Booker T. and the MGs Dies in Tokyo" Arkiveret 8. august 2016 hos Wayback Machine, Washington Post, 13. maj 2012
  7. ^ Moody, Nekesa Mumbi. "Bass Player Donald 'Duck' Dunn Dies in Tokyo". Yahoo! News. Arkiveret fra originalen 16. maj 2012. Hentet 14. maj 2012. {{cite web}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
  8. ^ "The Rock and Roll Hall of Fame: 1992 Inductions". Rockhall.com. Arkiveret fra originalen 28. maj 2012. Hentet 15. maj 2012.
  9. ^ "Bassist Donald 'Duck' Dunn Dies at 70". Variety. Hentet 14. maj 2012.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Donald_%22Duck%22_Dunn&oldid=11672703"