Drivhuspotentiale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Drivhuspotentiale (på engelsk global warming potential eller GWP) er et tal som angiver forholdet mellem hvor meget varmeenergi en bestemt mængde af en bestemt drivhusgas gennem et bestemt tidsrum fastholder i atmosfæren, og den varmeenergi som samme mængde kuldioxid gennem samme tidsrum fastholder. Drivhuspotentialet er dermed bl.a. et mål for, hvor meget andre drivhusgasser bidrager til den globale opvarmning sammenlignet med kuldixoid, hvis drivhuspotentiale pr. definition har værdien 1. Drivhuspotentialer udregnes over bestemte tidsrum, normalt 20, 100 eller 500 år. Tidsrummet er afgørende, for de forskellige drivhusgasser har forskellig levetid i atmosfæren, som vist i tabellen nedenfor.[1]

Drivhusgas Levetid

(år)

Drivhuspotentiale[2]

(dimensionsløs faktor)

20 år
100 år
Kuldioxid 1 1
Metan 12,4 86 34
HFC-134a (Hydrofluorocarbon) 13,4 3.790 1.550
CFC-11 (CFC-gas) 45 7.020 5350
Lattergas (N2O) 121 268 298
Tetrafluorkulstof (CF4) 50.000 4.950 7.350

Drivhuspotentialet for en bestemt drivhusgas styres især af to forhold:

  • gassens evne til at absorbere infrarød stråling, mest i form af varmeudstråling fra jordens overflade,
  • gassens levetid i atmosfæren, den tid der går før et gasmolekyle nedbrydes til et andet stof.

Højt drivhuspotentiale har derfor gasser, som kan absorbere store mængder infrarød stråling og som har lang levetid. Specielt interessant er her det atmosfæriske vindue, bølgelængdeintervallet omkring 3-15 mikrometer, hvor hverken vanddamp eller kuldioxid absorberer særlig megen stråling.[3] Internationale klimaaftaler, som fx Kyoto-protokollen og Paris-aftalen, sigter bl.a. mod at begrænse mængden af drivhusgasser med højt drivhuspotentiale.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Climate Change 2013: The Physical Science Basis". IPCC, 2013: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, Ch.8, p. 711-714, Table 8.7.. 2013. Hentet 2014-02-13. 
  2. ^ Myhre, G., D. Shindell, F.-M. Bréon, W. Collins, J. Fuglestvedt, J. Huang, D. Koch, J.-F. Lamarque, D. Lee, B. Mendoza, T. Nakajima, A. Robock, G. Stephens, T. Takemura and H. Zhang (2013) "Anthropogenic and Natural Radiative Forcing". In: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Stocker, T.F., D. Qin, G.-K. Plattner, M. Tignor, S.K. Allen, J. Boschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex and P.M. Midgley (eds.). Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA. Anthropogenic and Natural Radiative Forcing
  3. ^ Matthew Elrod, "Greenhouse Warming Potential Model." Based on Elrod, M. J. (1999). "Greenhouse Warming Potentials from the Infrared Spectroscopy of Atmospheric Gases". Journal of Chemical Education. 76 (12): 1702. Bibcode:1999JChEd..76.1702E. doi:10.1021/ed076p1702.