Drosselrørsanger
Drosselrørsanger | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
Familie | Acrocephalidae |
Slægt | Acrocephalus |
Art | A. arundinaceus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Acrocephalus arundinaceus (Linnaeus, 1758) | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/Acrocephalus_arundinaceus_MHNT_323.jpg/220px-Acrocephalus_arundinaceus_MHNT_323.jpg)
![]() |
Sang fra drosselrørsanger
format=Ogg
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Drosselrørsanger (Acrocephalus arundinaceus) er en spurvefugl, der har sin hovedudbredelse i det meste af Europa syd for Danmark, i Nordafrika og i store dele af Asien. Arten ligner rørsanger, men er med sine 19 centimeter større og har en tydelig øjenbrynsstribe.
Den yngler i store rørskove og ses sjældent, men har en karateristisk sang. Til forskel fra rørsanger er sangen i et dybere toneleje og den synger kun i korte afsnit på 3-5 sekunder, der næsten altid afsluttes med et kara-kara-ki eller lignende. Den lever af insekter og i mindre grad også af småfisk og krebsdyr. Ligesom andre sangere overvintrer drosselrørsanger i Afrika.
Drosselrørsanger er en sjælden ynglefugl i Danmark, og er i det øvrige Skandinavien, Storbritannien og Irland manglende eller meget sjælden. I rørskove foretrækker den de dele, der har de kraftigste rør, hvilket ofte er dem, der vender ud mod vandet.
Kilder/Eksterne henvisninger
- Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
- Beskrivelse af drosselrørsanger på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.