Duccio
Duccio di Buoninsegna (a. 1255 i Siena – 1319) var en italiensk maler.
Duccio var grundlæggeren af Sienaskolen, skylder den store Maesta sin berømmelse, et alterværk bestilt til Sienas domkirke, hvortil det førtes 1311 under klokkeklang og mængdens jubelråb; 1506 berøvedes det sin rige forgyldte indfatning og hengemtes, indtil det i 18. århundrede, savet midt over i to dele, opstilledes i to kapeller i tværskibet; 1878 samledes de to hovedstykker med videre i Sienas museum, Opera del duomo, (enkelte partier i Kaiser-Friedrich-Museum, National Gallery i London med videre). Forsiden af dette værk fremstiller i midten den tronende Madonna med barnet, omgivet af engle og helgener. Med bevarelse af den byzantinske kunsts miniaturagtige teknik, med de traditionelle kompositioner og typer, har Duccio forenet fin harmonisk farvegivning og en ejendommelig mild ynde i figurernes bevægelser og udtryk, der danner grundlaget for den sienesiske skoles stil, som den holder sig upåvirket af fremmed kunst langt ind i 15. århundrede., båret frem af mestre som Simone Martini, Pietro og Ambrogio Lorenzetti. Et par mindre Madonna-billeder i Perugias og Sienas Akademier og mange andre tilskrives Duccio (nu også gerne den berømte Rucellai Madonna Santa Maria Novella, der tidligere blev tillagt Giovanni Cimabue). I Glyptoteket i København en "Madonna med Barnet" af Duccio di Buoninsegnas skole.
Litteratur som angivet i Salmonsens Konversationsleksikon
Curt H. Weigelt, Duccio di Buoninsegna, Leipzig, 1911
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |