Edafon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram

Edafon (fra græsk έδαφος ethaphos "jord") eller jordbundsorganismer er den samlede mængde jordbundsflora og jordbundsfauna, som findes i jorden, og det er sammenfletning og biodiversitet i dette nedbrydernet, der afgør jordbundens type og frugtbarhed. Edafon kan blive mere talrigt og opnå større artsdiversitet, hvis mængden af førne stiger, og især hvis sammensætningen af førnen bliver mere varieret. Af samme grund er edafon næsten altid mest varieret i kompostbunker med en blandet sammensætning af køkken- og haveaffald.

Omvendt betyder det tilhørende tillægsord edafisk ”hvad angår jordbunden” eller ”vedrørende økologiske forhold i jordbunden”. Det er dermed betegnelsen for alt det, der er knyttet til jordbunden, dvs. dens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, herunder også forhold som pH, lv og det samlede indhold af organisk stof.

Begrebet blev for første gang brugt af botanikeren og mikrobiologen Raoul Heinrich Francé i begyndelsen af det 20. århundrede. Den amerikanske forsker, Elaine R. Ingram har fulgt op på hans arbejde med en betydelig vægt på jordbundsorganismernes fødenet.

Inddeling[redigér | redigér wikikode]

Springhaler, som lever i jordens porer (euedaphiske), her Protaphorura armata, er kun svagt pigmenteret eller helt hvide.

Man adskiller jordbundsorganismerne i planter (jordbundsflora) og dyr (jordbundsfauna). I jorden lever der desuden talrige en- og fåcellede, eukaryote mikroorganismer, protisterne. Blandt dem findes foruden plante- og dyrearter også svampe. Bemærk, at planterødder, løg, jordstængler og andre underjordiske dele af de grønne planter ikke tilhører jordbundsfloraen.

Alt efter deres levested opdeles de levende organismer i:

  • hyperedafisk – som lever i urte- og busklaget
  • epedafisk/epigæisk – som lever i førnen
  • hemiedafisk/hypogæisk – som lever i humuslaget
  • euedafik/endogæisk – som lever i overjorden

Jordbundsflora[redigér | redigér wikikode]

Jordbundsfloraen består blandt andet af svampe, alger, bakterier og laver. Specielt bakterierne ernærer sig overvejende af afdødt, organisk stof (førne). Jordbundsfloraen skaber humificering og mineralisering af det organiske stof og har dermed en vigtig rolle i økosystemerne.

I en diskussion af begrebet nanoplankton betegnede Francé den autochthone mikroflora som en nanedafon. Den rummer forskellige stav-, kugle- og kornformede organismer, som godt kan skiftes med hinanden i et kredsløb, men som findes under alle klimaforhold. Det drejer sig om en „dybdeform“ af edafon, da dette mikroliv er mindst afhængig af lys og luft og ofte findes flere meter nede under overfladen.

Jordbundsfauna[redigér | redigér wikikode]

Ligesom jordbundsfloraen har jordbundsfaunaen en vigtig rolle ved opbrydning og omsætning af afdde planterester, dyrelig og -afføring. Det gælder i særlig grad de dyr, som kryber gennem jorden eller vælter rundt på den, for de sørger for opblanding, gennemluftning og løsning af jordbunden.

Opdeling efter størrelse:

Makro- og megafaunaen sørger for omrodning af jorden, opsplitning af førne og dannelse af jordkrummer. Mesofaunaen klarer den finere omrodning og opbrydning, og de bliver til kvælstofrige fødeemner (lig og afføring). Mikrofaunaen påtager sig det sidste led: mineraliseringen. Alle dele af jordbundsfaunaen fremmer desuden aktiviteten hos mikroberne.

rechts

Sammensætning[redigér | redigér wikikode]

Den samlede mængde af organismer i jorden spiller en vigtig rolle ved komposteringsprocesserne. De følgende mængder er kun tilnærmelser og kan svinge alt efter jordtypen:

  • 40 % bakterier, især aktinobakterier
  • 40 % alger og svampe
  • 12 % regnorme
  • 5 % øvrige makrofauna: polychæter, gastropoder, arachnider ...
  • 3 % øvrige mikrofauna: nematoder, mider, kollemboler ...

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Annie Francé-Harrar: Humus. Bodenleben und Fruchtbarkeit. Bayerischer Landwirtschaftsverlag, 1957.
  • Raoul Heinrich Francé: Das Leben im Boden. Das Edaphon, 1995, ISBN 3-930720-02-7
  • Filip Zdenek: Einfluß chemischer Kontaminanten (insbesondere Schwermetalle) auf die Bodenorganismen und ihre ökologisch bedeutenden Aktivitäten. i Umweltwissenschaften und Schadstoff-Forschung|UWSF – Zeitschrift für Umweltchemie und Ökotoxikologie, 1995, 7, 2 side 92–102 (tysk)

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi over værker og skrifter om edafon fra Raoul Heinrich Francè[redigér | redigér wikikode]

  • 1911 Das Edaphon - eine neue Lebensgemeinschaft. Die Kleinwelt (1911/1912) 3, 9/10, 147-153.
  • 1912 Studien über edaphische Organismen. Zentralblatt für Bakteriologie, II. Abt. 32, 1-7.
  • 1913 Das Edaphon. Untersuchungen zur Oekologie der bodenbewohnenden Mikroorganismen. Arbeiten des Biologischen Instituts, München, 2, 1-99, Verlag der Deutschen mikrologischen Gesellschaft
  • 1914 Das Edaphon als Lebensgemeinschaft bodenbewohnender Mikroorganismen. – Naturwissenschaften 2/5.
  • 1914 Untersuchungen über tropisches Edaphon. (mit KÜSTNER C.) Zentralblatt der deutschen mikrologischen Gesellschaft.
  • 1916 Edaphon. Österreichische Rundschau 47, 10.
  • 1921 Das Edaphon. Franckh'sche Verlagshandlung, Stuttgart.
  • 1959 Das Edaphon. Jubiläumsausgabe mit einem Vorwort von Annie Francé-Harrar. Franckh'sche Verlagshandlung, Stuttgart.
  • 1980 Das Edaphon. Volkswirtschaftlicher Verlag, München.
  • 1998 Das Edaphon & Das Leben im (Acker-)Boden. Edition Siebeneicher, Deukalion Verlag, Hamburg, ISBN 3-930720-02-7. 1981 ?, 1998. (Mit einer Einführung von René R. Roth, Nachlaßempfänger von Raoul H. Francé & Annie Francé-Harrar)
  • 1994 Das Edaphon & Das Leben im (Acker-)Boden. Deukalion Verlag, Hamburg, ISBN 3-930720-02-7. 1994, 1995 ?, 1999.
  • 2012 Das Edaphon & Das Leben im (Acker-)Boden, OLV-Verlag.
  • Flere informationer, diskussionsforum og downloads: [1]
  • Francéfonden [2]