Ammoniak

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ammoniak
Ammonia-2D-dimensions.png
Generelt
Systematisk navn Ammoniak
Andre navne Hydrogennitrid, Vaporol, Nitro-Sil
Molekylformel NH3
Molmasse 17.031 g/mol
CAS nummer [7664-41-7]
PubChem 222
SMILES N
Egenskaber
Massefylde 0.73 kg/m3 (15 °C ved 1.013 bar)
Smeltepunkt −77.73 °C
Kogepunkt −33.34 °C
Syrestyrkekonstant (pKa) 9.245
Basestyrkekonstant (pKb) 4.75
Struktur
Dipolmoment 1.42 D
Sikkerhed
MSDS Eksternt MSDS
NFPA 704
Nfpa h3.png Nfpa f1.png Nfpa r0.png
R-sætninger R10, R23, R34, R50
S-sætninger (S1/2), S9, S16, S26, S36/37/39, S45, S61
Selvantændelses-
temperatur
651 °C
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter hebræisk ammon (= "den tilforladelige"), som var navnet på en libysk guddom. I et af gudens ørkentempler udvandt man salmiak og ammoniak af kamelgødning. Stoffet er en kemisk forbindelse mellem kvælstof (N) og brint (H). Ammoniak har den kemiske formel NH3, og det er en giftig, basisk og derfor ætsende gasart, som er skadelig eller dræbende for både dyr og planter.

Ved opløsning i vand eller ved reaktion med en syre omdannes ammoniak straks til ammoniumioner (NH4+). Det er dette forhold, der gør, at man kan bruge ammoniak i landbruget. Ved nedfældning af den flydende ammoniak bliver der dannet ammoniumioner, der kan bruges som gødning af planterne. Ammoniumionen kan indgå i ammoniumklorid, der anvendes som smagsstof i salmiaklakrids. Ammoniumioner fra ammoniumklorid er ugiftigt, hvis det indtages, idet leveren omsætter forbindelsen til urinstof (urea). Nedbrydelse af protein i kroppen danner også ammoniak/ammoniumioner, som på samme måde omdannes til urea, før koncentrationen bliver for høj.

Se også[redigér | redigér wikikode]