Eduard Winkelmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Eduard Winkelmann

Ruperto Carola 500-17 Eduard Winkelmann.jpg

Personlig information
Født 25. juni 1838Rediger på Wikidata
GdańskRediger på Wikidata
Død 10. februar 1896 (57 år)Rediger på Wikidata
HeidelbergRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu Berlin,
Georg-August-Universität GöttingenRediger på Wikidata
Medlem af Bayerische Akademie der WissenschaftenRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, historiker, mediævalistRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Det kejserlige universitet i Dorpat, Universitetet i BernRediger på Wikidata
Arbejdssted HeidelbergRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Eduard Winkelmann (født 25. juni 1838 i Danzig, død 10. februar 1896 i Heidelberg) var en tysk historiker.

Winkelmann blev docent i Dorpat 1866 samt professor i historie 1869 i Bern og 1873 i Heidelberg. År 1883 blev han formand i Badens historiske kommission og blev 1886 udnævnt til juridisk æresdoktor og geheimehofråd. Blandt Winkelmanns større historiske værker må nævnes Geschichte Kaiser Friedrichs II. und seiner Reiche (2 bind, 1863–65), der blev prisbelønnet, det fortrinlige Bibliotheca Livoniæ historica (systematisk fortegning over kilder og hjælpemidler til Estlands, Livlands og Kurlands historia, 1870; 2. tiløgte udgave 1878), Philipp von Schwaben und Otto IV. von Braunschweig (2 bind, 1872–78) og Kaiser Friedrich II (bind I, 1889–97, omfatter tiden til 1233, fortsat af Karl Hampe). Han udgav også blandt andet Acta imperii inedita seculi XIII et XIV (2 bind, 1880–85) och Urkundenbuch der Universität Heidelberg, bind I Urkunden, bind II Regesten (1886).

Kilder[redigér | redigér wikikode]