Edvard, den sorte prins
Edvard af Woodstock, prins af Wales, kendt som Den sorte prins (15. juni 1330 – 8. juni 1376) var ældste søn af kong Edvard 3. af England og Philippa af Hainaut.
Han blev født i Woodstock Palace i Oxfordshire. I 1333 blev han jarl af Chester, og i 1337 hertug af Cornwall. Edvard var dermed den første som fik en engelsk hertugtitel. I 1343 blev han prins af Wales.
Prinsen er mest kendt for sine militære talenter. Han deltog i slaget ved Crécy sammen med sin far, da han bare var seksten år gammel, og viste sig meget tapper. Ti år senere havde han kommandoen i slaget ved Poitiers, også en engelsk sejr, og i 1367 sejrede han i slaget ved Nájera i det nordlige Castilien.
Han fortsatte en tidligere tradition med at bruge walisiske og engelske bueskyttere i hæren, og den engelske langbue var en vigtig faktor i flere slag. Edvard var en af de første kommandanter som begyndte at udstyre tropperne med uniformer; han gav sine styrker fra Cheshire og Flintshire grønt og hvidt tøj.
Han skal have haft sit emblem, prinsen af Wales' fjer og mottoet "Ich diene" (tysk: "Jeg tjener") fra kong Johan af Böhmen, som han kæmpede mod ved Crécy. Ifølge legenden gik prinsen efter slaget over til kongens lig. Kongen var blind, men var alligevel reddet ind i slaget, og prinsen beundrede ham for dette. Han løftede kongens hjelm op, som var pyntet med strudsefjer, og tog hans motto som sit eget. Både våbenet med fjer og mottoet blev også brugt af prinsens brødre.
Edvard voksede op sammen med sin kusine Joan af Kent. Han giftede sig med hende i oktober 1361; ægteskabet var kontroversielt. Parret fik to sønner: Edvard, som døde som spædbarn, og den senere Richard 2.. Han blev kort tid efter brylluppet sendt for at styre provinsen Aquitaine på sin fars vegne, og i 1367 fik han også magten i Biscaya af Peter 1. af Castilien.
Hans felttog på kong Peters vegne ødelagde hans helbred og hans økonomi, og han måtte i 1371 opgive Aquitaine og vende tilbage til England. Efter at have forsøgt at tage del i styringen af landet måtte han snart efter indse at han ikke kunne vende tilbage til nogen militær aktivitet. Han døde i Westminster den 8. juni 1376, på treenighedssøndag, og blev begravet i Canterburykatedralen. Hans unge søn blev tronarving.
Tilnavnet Den sorte prins ("Black Prince") blev ikke brugt i hans egen levetid; han var normalt kendt som Edward of Woodstock efter fødestedet. Det var formentlig først omkring 200 år efter hans død at navnet blev taget i brug, muligvis fordi han brugte en sort rustning eller en sort kappe, eller fordi franskmændene så på hans sejre i Hundredårskrigen som et mørkt kapitel. Siden tilnavnet blev taget i brug har han sjælden været omtalt under andre navne.
Den sorte prins blev også brugt om hans ældste søn, som også hed Edvard, og som fulgte faren på flere felttog. Han døde imidlertid før kongen, og det blev dennes søn som efterfulgte Edvard 3. på tronen.
Han var ridder af Hosebåndsordenen.
| Foregående: | Prins af Wales | Efterfølgende: |
| Edvard 3. | Richard 2. |
| Foregående: | Hertug af Aquitaine | Efterfølgende: |
| Edvard 3. | Richard 2. |