Slaget ved Crécy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slaget ved Crécy
Del af Hundredårskrigen
Slaget ved Crécy
Slaget ved Crécy
Dato 26. august 1346
Sted Syd for Calais i nærheden af Crécy-en-Ponthieu, Frankrig
50°15′25″N 1°54′14″Ø / 50.257°N 1.904°Ø / 50.257; 1.904Koordinater: 50°15′25″N 1°54′14″Ø / 50.257°N 1.904°Ø / 50.257; 1.904
Resultat Engelsk sejr
Parter
England Arms 1340.svg England,
allierede riddere fra Tyskland og Danmark
Blason pays fr FranceAncien.svg Kongeriget Frankrig
Armoiries Gênes.svg Genovesiske lejesoldater
kongedømmet

Armoiries Majorque.svg Kongeriget Mallorca
Holy Roman Empire Arms-single head.svg
Ledere
England Arms 1340.svg Edvard 3.
England Arms 1340-white label.svgEdvard, den sorte prins
Blason pays fr FranceAncien.svg Filip 6. den heldige såret
Armoiries Jean de Luxembourg.svg Johan af Bøhmen  
Styrke
9.000-12.000 (Moderne estimater) 30,000 (moderne estimater)
80.000 (Wynkeley)
100.000 (Froissart)
Tab
100-300 2.000 riddere og et ukendt antal almindelige fodsoldater

Slaget ved Crécy, også kaldet Slaget ved Cressy, var en vigtig engelsk sejr under Hundredårskrigen, der fandt sted den 26. august 1346. Sammen med det senere slag ved Potiers og Slaget ved Agincourt var Crécy den første af tre meget afgørende engelske sejre under krigen.

Slaget blev udkæmpet nær Crécy i Nordfrankrig. Edvard 3. ledte og sejrede med en hær bestående af engelske, walisiske soldater allieret med tropper fra Det tysk-romerske Rige mod den meget større hær bestående af franske, genovesisk og mallorcanske tropper ledet af Filip 6.. Den engelske hær var opmuntret af erfaringerne med taktisk fleksibilitet og udnyttelse af terrænet fra saksere, vikinger og tidligere kampe med skotterne, og selvom de var voldsomt i undertal, vandt de en stor sejr over franskmændene.[1][2]

Slaget var begyndelsen på langbuen som et dominerende våben på vesteuropæiske slagmarker, hvis effekt var ødelæggende, når de blev anvendt i store mængder. Slaget ved Crécy var også den første gang at den engelske hær benyttede sig af tidlige former for kanoner på slagmarken, idet man har fundet kanonkugler ved arkæologiske udgravninger århundrede senere. Englændernes kombinerede krigstaktik, de ny våben og taktikker, der var langt mere fokuserede på infanteriet end tidligere slag i middelalderen (der normal var domineret af fokus på den tungt udrustede ridder til hest) samt bondestandens drab af ukampdygtige riddere efter slaget har gjort at slaget beskrives som "begyndelsen til enden for ridderlighed".

Kampen lammede den franske hærs evne til at komme til hjælp Calais, som faldt for englænderne det følgende år. Calais forblev under engelsk styre i mere end to århundreder, og faldt først i 1558.

I 2015 udkom bogen The Battle of Crécy: A Casebook, der efter grundig research konkluderede at slaget fandt sted syd for Crécy i stedet for nord, som man hidtil har troet.[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Henri de Wailly. Introduktion af Emmanuel Bourassin, Crecy 1346: Anatomy of a Battle (Blandford Press, Poole, Dorset 1987) Introduktion p. 8
  2. Henri de Wailly. Introduction by Emmanuel Bourassin, Crecy 1346: Anatomy of a Battle (Blandford Press, Poole, Dorset 1987) pp. 8, 12
  3. New Location for the Battle of Crécy discovered. Medievalists. Hentet 31/10-2015

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]