Eidgenossenschaft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Eidgenossenschaft er et tysk retsbegreb, der betyder konføderation. Direkte oversat betyder ordet "edsforbund". Et Eidgenossenschaft er en konføderation af lige parter, som kan være individer eller grupper (f.eks. stater) etableret gennem en traktat, der indgås ved en højtidelig ed. En sådan alliance kan være tidsbegrænset eller ubegrænset ("for evig tid"). Et vigtigt kendetegn er, at parterne altid betragtes som lige, i modsætning til feudal troskab i feudale samfund (lenssamfund), hvor der et skarpt hierarki.

Som politisk begreb anvendes Eidgenossenschaft ofte som synonym for Schweiz, hvis officielle navn er "Schweizerische Eidgenossenschaft".

Historisk referer Eidgenossenschaft typisk til den middealderlige schweiziske konføderation, som opstod fra det 13. århundrede til det 16. århundrede i Centraleuropa og bestod til 1798, hvorefter det omdannedes til en føderal stat i det 19. århundrede. Anvendt i denne sammenhæng var det evige tidsperspektiv nødvendigt – medlemmerne af de Dreizehn Orte (de tretten kantoner) lavede af og til tidsbegrænsede edssvorne aftaler med andre parter, men disse blev ikke betragtet som Eidgenossenschaft.

Medlemmerne af et Eidgenossenschaft kaldes Eidgenossen. Dette begreb er dokumenteret i en alliance fra 1351 mellem de schweiziske kantoner Uri, Schwyz og Unterwalden og byerne Luzern og Zürich, der omtalte sig selv som Eidgenossen. I udviklingen af den schweiziske konførderation var medlemmerne ikke forenet gennem en enkelt pagt, men snarere gennem et helt sæt overlappende pagter og bilaterale traktater mellem forskellige medlemmer. Brugen af Eidgenossenschaft som fælles begreb, som giver det et stærkere præg af en egentlig samfundsorden, skete først fyrre år efter slaget ved Sempach i 1386, selv om det allerede bliver nævnt i det såkaldte Pfaffenbrief i 1370, som var en traktat mellem otte af medlemmerne af den schweiziske konføderation.

Samarbejdsformer, der minder om Eidgenossenschaft, fandtes tidligere. I middelalderens Europa fandtes edssvorne sammenslutninger, som kaldtes conjurationeslatin. De såkaldte Stadtbünde i det Tysk-romerske rige, hvor medlemsbyerne også var lige, kan ligeledes betragtes som et Eidgenossenschaft, selv om det var mindre stabilt. Den bedst kendte af disse by-alliancer var Hanseforbundet.

Karl IV af det Tysk-romerske rige forbød alle sådanne konføderationer i dekretet Den gyldne bulle fra 1356. Byforbundene blev opløst og deres politiske indflydelse blev indskrænket. Det schweiziske Eidgenossenschaft blev imidlertid ikke ramt af dekretet, da Karl IV fra Huset Luxemburg anså Schweiz som en vigtig allieret mod sine rivaler i Huset Habsburg. Huguenot skulle betyde Eidsgenossenschaft.

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg