Elementarladning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Elementarladningen (symbol: ) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron. Da elementarladningen er konstant, benyttes den også som generel enhed for ladning – fx kan man sige, at en alfapartikel bærer ladningen . Alle frie partikler bærer en ladning, som er et helt multiplum af elementarladningen. Kun kvarker har ladninger, som er enten eller .

Elementarladningen er defineret som

i SI-enheden C.

Denne definition blev indført d. 20. maj 2019, hvilket er beskrevet i artiklen om Coulomb.

Før da var den anbefalede værdi:[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

I starten af det 20. århundrede arbejde flere af tidens store fysikere (bl.a. Max Planck, Ernest Rutherford og Hans Geiger) på at bestemme elementarladningen nøjagtigt, men det er den amerikanske fysiker Robert Millikan, som man i dag oftest forbinder med bestemmelse af størrelsen på elementarladningen. Fra ca. 1907[2] til 1913 udførte Millikan eksperimenter, hvor han lod ladede oliedråber falde i et elektrisk felt. Herved kunne Millikan bestemme værdien af til ,[3] hvilket er ca. 0,6 % fra den nuværende definition.

Robert Millikan fik Nobelprisen i fysik i 1923

Citat for hans arbejde med den elementare elektriske ladning og med den fotoelektriske effekt. Citat

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "2010 CODATA recommended values". Arkiveret fra originalen 9. oktober 2013. Hentet 2012-05-11. 
  2. ^ "NIST Introduction to the constants for nonexperts 1900-1920". Arkiveret fra originalen 4. juli 2017. Hentet 2012-05-11. 
  3. ^ Millikan, R. A. (1913). "On the Elementary Electric charge and the Avogadro Constant". The Physical Review. 2 (2): 109-143. doi:10.1103/PhysRev.2.109. 
NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.