Robert Andrews Millikan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Robert Andrews Millikan

Robert Andrews Millikan 1920s.jpg

Personlig information
Født 22. marts 1868Rediger på Wikidata
MorrisonRediger på Wikidata
Død 19. december 1953 (85 år)Rediger på Wikidata
San MarinoRediger på Wikidata
Dødsårsag Akut myokardieinfarktRediger på Wikidata
Gravsted Forest Lawn Memorial ParkRediger på Wikidata
Børn Max Millikan,
Clark Blanchard Millikan,
Glenn Allan MillikanRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Columbia Universitet,
Oberlin CollegeRediger på Wikidata
Medlem af Académie des sciences,
Sovjetunionens videnskabsakademi,
American Association for the Advancement of Science,
American Academy of Arts and Sciences,
American Physical Society,
med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, fysikerRediger på Wikidata
Fagområde FysikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Chicago, California Institute of TechnologyRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Comstock Prize in Physics (1913),
Oersted-medaljen (1940),
Matteucci-medaljen,
Faraday Lectureship Prize (1924),
Franklin Medal (1937),
med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i fysik
1923

Robert Andrews Millikan (født 22. marts 1868, død 19. december 1953) var en amerikansk fysiker, der i 1910 som den første målte elektronens elektriske ladning. Dette skete ved, at han studerede virkningen af en elektrisk ladet oliedråbes frie fald i et elektrisk felt og opdagede, at dråbens ladning altid var et helt antal elektriske elementærladninger. Millikan studerede også den fotoelektriske effekt, som Albert Einstein havde opstillet en formel for, og fandt herved værdien af Max Plancks konstant. At han i sine unge dage blev fysiker skyldtes, at han ved en fejltagelse var blevet bedt om at undervise et semester i fysik på universitetet, hvor han var kommet for at læse græsk; han slog til, blev siden professor og modtog i 1923 Nobelprisen i fysik.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]