Eliteserien i ishockey 1993-94

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Eliteserien
Sæson 1993-94
Sæson nr. 34
Mester Herning IK (6. DM-titel)
Andenplads Esbjerg IK
Tredjeplads AaB
Nedrykkere Ingen (efter kvalifikation)
Antal hold 10
Kampe spillet 133
Totalt antal mål 1.264 (9,5 pr. kamp)
Topscorer Todd Bjorkstrand, Herning IK
88 point (46 mål, 42 assists)
Årets spiller Mads True, Odense IK
Eliteserien

Eliteserien i ishockey 1993-94 var den 34. sæson af den bedste danske række i ishockey og den niende sæson under navnet Eliteserien. Det var samtidig turneringen om det 37. DM i ishockey arrangeret af Dansk Ishockey Union. Turneringen havde deltagelse af ti hold, som først spillede et grundspil i form af en dobbeltturnering alle-mod-alle. Derefter gik de seks bedste hold videre til mellemspillet "Superisligaen", hvor holdene spillede en ny dobbeltturnering alle-mod-alle. De fire bedste hold i Superisligaen gik videre til slutspillet om DM-medaljer, der blev afviklet som en cupturnering.

Mesterskabet blev vundet af Herning Ishockey Klub, som dermed vandt DM-titlen for sjette gang. Det var femte sæson i træk, at Herning IK vandt enten guld- eller sølvmedaljer. Midtjyderne var blevet nr. 2 i grundspillet – tre point efter de forsvarende mestre fra Esbjerg IK, og de to hold sikrede sig også de to første pladser i Superisligaen hele 10 point foran de nærmeste konkurrenter fra AaB. Det var derfor ingen overraskelse, at de hold også spillede sig frem til finalen, begge med sejre på 3-0 i kampe over henholdsvis Frederikshavn IK og AaB.

I den tætte finale viste Herning IK sig som det stærkeste hold og vandt med 3-1 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet på udebane i Esbjerg Skøjtehal den 20. marts, hvor midtjyderne sikrede sig titlen med en sejr på 5-2. Bronzemedaljerne gik til AaB, som i bronzekampen besejrede lokalrivalerne fra Frederikshavn IK med 3-0 i kampe.

Resultater og stillinger[redigér | redigér wikikode]

Grundspil[redigér | redigér wikikode]

Grundspil
Mester Esbjerg IK
Andenplads Herning IK
Tredjeplads AaB
Antal hold 10
Kampe spillet 90
Totalt antal mål 861 (9,57 pr. kamp)

De ti hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 18 kampe til hvert hold. De seks bedste hold gik videre til Superisligaen, mens de sidste fire spillede kvalifikation.

  Nr   Hold   K   V   U   T   Mf     Mi   +/-   P
1
18
14
3
1
123
61
+62
31
Superisligaen
2
18
13
2
3
114
61
+53
28
Superisligaen
3
18
9
4
5
94
69
+25
22
Superisligaen
4
18
9
3
6
91
76
+15
21
Superisligaen
5
18
9
1
8
95
99
−4
19
Superisligaen
6
18
7
2
9
80
93
−13
16
Superisligaen
7
18
6
2
10
73
88
−15
8
18
5
4
9
69
89
−20
9
18
3
2
13
67
111
−44
10
18
3
1
14
55
114
−59

 K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Holdene, der sluttede på 7.- til 10.-pladsen, spillede sammen med nr. 1 og 2 fra 1. division i kvalifikationsspillet en dobbeltturnering om fire pladser i Eliteserien i den efterfølgende sæson. I dette kvalifikationsspil lykkedes det for alle fire Eliteserie-hold at bevare deres plads i Eliteserien.

Superisligaen[redigér | redigér wikikode]

Superisligaen
Mester Herning IK
Andenplads Esbjerg IK
Tredjeplads AaB
Antal hold 6
Kampe spillet 30
Totalt antal mål 288 (9,6 pr. kamp)

De seks hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 10 kampe til hvert hold. Holdene startede turneringen med halvdelen af de point, de havde opnået i grundspillet, oprundet til et helt antal point. De fire bedste hold gik videre til slutspillet om medaljer.

  Nr   Hold   K   V   U   T   Mf     Mi   +/-   P
1
10
8
0
2
64
26
+38
30
Slutspil
2
10
7
0
3
57
37
+20
30
Slutspil
3
10
3
3
4
42
49
−7
20
Slutspil
4
10
3
2
5
39
72
−33
18
Slutspil
5
10
2
1
7
35
51
−16
16
6
10
3
2
5
51
53
−2
16

 K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Slutspil[redigér | redigér wikikode]

Slutspil
Mester Herning IK (6. DM-titel)
Andenplads Esbjerg IK
Tredjeplads AaB
Antal hold 4
Kampe spillet 13
Totalt antal mål 115 (8,85 pr. kamp)

Slutspillet om medaljerne havde deltagelse af de fire bedst placerede hold i Superisligaen: Herning IK, de forsvarende danmarksmestre fra Esbjerg IK, AaB og Frederikshavn IK. De fire hold blev parret i to semifinaler, således at vinderen af Superisligaen, Herning IK i den ene spillede mod Superisligaen nr. 4, Frederikshavn IK, mens nr. 2 og 3, Esbjerg IK og AaB, mødtes i den anden. Begge semifinaler blev spillet bedst af fem kampe, og vinderne af de to semifinaler gik videre til finalen om guld- og sølvmedaljer, der ligeledes blev spillet bedst af fem kampe, mens taberne spillede videre om bronzemedaljerne i en serie, der som noget nyt også blev spillet bedst af fem kampe.

Semifinaler[redigér | redigér wikikode]

Semifinalerne blev afgjort bedst af fem kampe, og de to vindere, Herning IK og Esbjerg IK gik videre til finalen om Danmarksmesterskabet, mens de to tabere gik videre til bronzekampen.

Bronzekamp[redigér | redigér wikikode]

Bronzekampen havde deltagelse af de to tabende semifinalister og blev spillet bedst af tre kampe.

Finale[redigér | redigér wikikode]

Mesterskabsfinalen havde deltagelse af de to vindere af semifinalerne og blev spillet bedst af tre kampe.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]