Superisligaen 2018-19

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Metal Ligaen
Sæson 2018-19
Sæson nr. 59
Periode 14. september 2018 - 19. april 2019
Mester Rungsted Seier Capital
Andenplads SønderjyskE Ishockey
Tredjeplads Frederikshavn White Hawks
Nedrykkere Ingen automatisk nedrykning
Kvalificeret til
Champions Hockey League
Rungsted Seier Capital
Antal hold 10
Kampe spillet 242
Totalt antal mål 1.419 (5,86 pr. kamp)
Topscorer Charlie Sarault, Rungsted
70 point (18 mål, 52 assister)
Største hjemmesejr 9 mål
Rødovre - Odense (13–4)
12. oktober 2018
Største udesejr 6 mål
Odense - Herlev (1–7)
8. januar 2019
Odense - Aalborg (1–7)
20. januar 2019
Største antal mål 17 mål
Rødovre - Odense (13–4)
12. oktober 2018
Højeste tilskuerantal 5.000
Aalborg - Frederikshavn (5-2)
12. oktober 2018
Aalborg - Frederikshavn (4-3 GWS)
29. december 2018
SønderjyskE - Rungsted (0-1)
19. april 2019
Laveste tilskuerantal 413
Herning - Rungsted (2–5)
18. september 2018
Antal tilskuere 399.703
Tilskuergennemsnit 1.652 tilskuere pr. kamp
Metal Ligaen

Superisligaen 2018-19 er den 59. sæson af den bedste danske ishockeyliga, og den er samtidig turneringen om det 62. danmarksmesterskab i ishockey for mænd. Ligaen har deltagelse af de 10 hold, der opnåede licens til ligaen. Samtlige 11 hold fra den foregående sæson havde søgt om at få fornyet sin licens, men Gentofte Stars fik ikke fornyet sin licens.[1] De 10 hold spiller først et grundspil på 45 runder, hvorefter de ni bedste hold går videre til slutspillet. På grund af reduktionen i antallet af hold, er de direkte pladser til kvarfinalen udvidet fra seks til syv, mens play-in-deltagelerne er reduceret til at omfatte nr. 8 og 9 i grundspillet.[2]

Den 4. december 2018 meddelte selskabet bag Hvidovre Fighters, at bestyrelsen havde besluttet at indstille driften af holdet med øjeblikkelig virkning.[3] Det betød, at holdet blev trukket ud af ligaen, og alle resultaterne af holdets kampe blev annulleret.[4]

Mesterskabet blev vundet af grundspilsvinderne Rungsted Seier Capital, der i finalen besejrede SønderjyskE Ishockey, der endte grundspillet på andenpladsen, med 4-0 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 19. april 2019 i SE Arena i Vojens, hvor Rungsted vandt med 1-0 på et mål scoret af Robin Bergman knap syv minutter før spilletidens udløb. Dermed blev Rungsted Seier Capital danmarksmestre for første gang under det nuværende navn, og for moderklubben Rungsted Ishockey Klub var mesterskabet det fjerde i DM-historien, men det første siden sæsonen 2001-02.[5] Rungsted Seier Capital havde tidligere på sæsonen også vundet pokalturneringen, og dermed vandt klubben for første gang The Double. Det var 10. gang i dansk ishockeys historie, at DM og pokalturneringen blev vundet af samme hold.

Bronzemedaljerne gik til Frederikshavn White Hawks, som i bronzekampen samlet besejrede Aalborg Pirates med 9-5 over to kampe, og som dermed havde vundet bronzemedaljer i fem af de seneste seks sæsoner. Det betød samtidig, at de fire bedste hold i slutspillet endte på samme placering som i det forudgående grundspil.

Hold[redigér | redigér wikikode]

Ligaen havde deltagelse af 10 hold. Siden den foregående sæson havde Gentofte Stars forladt ligaen, fordi holdet ikke fik fornyet sin ligalicens.

Hold Arena Kapacitet
Esbjerg Energy Granly Hockey Arena (slutspil)[6]
Granly Hockey Arena Hal 2 (grundspil)[7]
[0]4.378[8]
[0]1.200[9]
Frederikshavn White Hawks Nordjyske Bank Arena 4.000
Herlev Eagles Herlev Skøjtehal 1.740
Herning Blue Fox Kvik Hockey Arena
Silkeborg Sportscenter (3 kampe)[10]
[0]3.000[11]
800
Hvidovre Fighters Frihedens Idrætscenter 2.000
Odense Bulldogs Odense Isstadion 3.280
Rungsted Seier Capital Bitcoin Arena 2.380
Rødovre Mighty Bulls Rødovre Skøjte Arena 3.600
SønderjyskE Ishockey Frøs Arena 5.000
Aalborg Pirates Bentax Isarena 5.000

Trænere[redigér | redigér wikikode]

Hold Træner Fra Til
Esbjerg Energy Canada Mark Pederson Hele sæsonen
Frederikshavn White Hawks Finland Jari Pasanen Hele sæsonen
Herlev Eagles Sverige Patric Wener Hele sæsonen
Herning Blue Fox Finland Petri Skriko Sæsonstart 11. april 2019
Hvidovre Fighters Sverige Peter Enehag Sæsonstart Konkurs
Odense Bulldogs Sverige Pelle Svensson Hele sæsonen
Rungsted Seier Capital Sverige Peter Johansson Sæsonstart 3. august 2018
Danmark Flemming Green 6. august 2018 14. januar 2019
Sverige Erik Hjalmarsson 14. januar 2019 Sæsonslut
Rødovre Mighty Bulls Sverige Magnus Bogren Hele sæsonen
SønderjyskE Ishockey ItalienCanada Mario Simioni Hele sæsonen
Aalborg Pirates Canada Jason Morgan Sæsonstart 5. februar 2019
Canada Garth Murray 5. februar 2019 Sæsonslut

Inden sæsonen[redigér | redigér wikikode]

Halvdelen af klubberne i ligaen kunne inden sæsonen præsentere nye trænere i forhold til sidste sæson. Hos de danske mestre, Aalborg Pirates, havde mestertræneren Brandon Reid søgt nye udfordringer i DEL hos Krefeld Pinguine.[12] Som erstatning kunne klubben præsentere den 41-årige canadier Jason Morgan, der senest havde været træner i Ungarn.[13]

Efter en skuffende foregående sæson, der endte med et klart kvartfinalenederlag på 0-4 i kampe til lokalrivalerne Aalborg Pirates, fyrede Frederikshavn White Hawks cheftræneren Mario Simioni et år inden kontraktudløb,[14] men canadieren med de italienske rødder skrev to uger senere kontrakt med SønderjyskE Ishockey, hvor han tidligere med succes havde været cheftræner i perioden 2005-13.[15] I Frederikshavn White Hawks ansatte man i stedet den rutinerede finne Jari Pasanen, der tidligere bl.a. havde været fem sæsoner i DEL-klubben Iserlohn Roosters.[16]

I Herlev Eagles sagde man efter to sæsoners samarbejde farvel til canadieren J.P. MacCallum og goddag til svenskeren Patric Wener, der havde skrevet en toårig kontrakt med klubben, og som umiddelbart inden da havde trænet i Alps Hockey League.[17]Fyn startede Odense Bulldogs et genopbygningsprojekt op, hvilket betød, at svenskeren Mikael Gath ikke opnåede genvalg som cheftræner efter at klubben i sæsonen 2017-18 blev slået ud allerede i "play-in".[18] Det blev i stedet hans landsmand Pelle Svensson, der blev hyret til opgaven, og han blev dermed træner uden for Sverige for første gang i karrieren.[19]

Til gengæld var der genvalg på cheftrænerposten i Esbjerg Energy, Rødovre Mighty Bulls, Hvidovre Fighters, Herning Blue Fox og Rungsted Seier Capital.

I løbet af sæsonen[redigér | redigér wikikode]

Sæsonens første trænerfyring skete allerede en måned inden første kamp, da intern uenighed om holdsammensætningen førte til fyring af Rungsted Seier Capitals cheftræner Peter Johansson.[20][21] Svenskeren fandt imidlertid hurtigt et nyt arbejde, da han allerede dagen efter fritstillelsen i Rungsted Seier Capital blev præsenteret som ny assistenttræner i Allsvenskan-klubben IK Pantern.[22] Som erstatning ansatte man klubmanden Flemming Green, der tidligere havde været assistenttræner i klubben, og som senest havde været udviklingschef i Danmarks Ishockey Union.[23] Flemming Green opnåede flotte resultater med holdet, men blev den 14. januar 2019 nødt til at forlade posten af helbredsmæssige årsager på et tidspunkt, hvor holdet lå på førstepladsen, og cheftrænerstolen blev overtaget af Greens assistenttræner, Erik Hjalmarsson.[24]

Efter en periode med 11 nederlag i 17 kampe fyrede Aalborg Pirates den 5. februar 2019 cheftræner Jason Morgan med blot fem kampe tilbage af grundspillet. Posten blev overtaget af hans assistent, Garth Murray.[25]

Efter sæsonen[redigér | redigér wikikode]

Herning Blue Fox havde inden sæsonstarten meldt om høje ambitioner om at vinde mindst en titel i løbet af sæsonen, og på den baggrund var det ikke overraskende, at organisationen betragtede en sjetteplads i grundspillet og slutspils-exit i kvartfinalen som utilfredsstillende. Det medførte bl.a. at klubben den 11. april 2019 meddelte, at man var blevet enig med træner Petri Skriko om at ophæve samarbejdet.[26] Hos Rødovre Mighty Bulls søgte cheftræner Magnus Bogren nye udfordringer i HockeyAllsvenskan hos Tingsryd AIK.[27] Tre uger senere kunne klubben præsentere finnen Riku-Petteri Lehtonen, der havde vundet det italienske mesterskab de seneste fire sæsoner med Ritten/Renon, som Bogrens afløser.[28]

Stillinger og resultater[redigér | redigér wikikode]

Grundspil[redigér | redigér wikikode]

Metal Ligaen
Grundspil
Periode 14. september 2018 - 24. februar 2019
Mester Rungsted Seier Capital
Antal hold 10
Kampe spillet 202
Totalt antal mål 1.203 (5,96 pr. kamp)
Topscorer Jesper Thörnberg, Herlev
58 point (33 mål, 25 assister)
Største hjemmesejr 9 mål
Rødovre - Odense (13–4)
12. oktober 2018
Største udesejr 6 mål
Odense - Herlev (1–7)
8. januar 2019
Odense - Aalborg (1–7)
20. januar 2019
Største antal mål 17 mål
Rødovre - Odense (13–4)
12. oktober 2018
Højeste tilskuerantal 5.000
Aalborg - Frederikshavn (5-2)
12. oktober 2018
Aalborg - Frederikshavn (4-3 GWS)
29. december 2018
Laveste tilskuerantal 413
Herning - Rungsted (2–5)
18. september 2018
Antal tilskuere 294.356
Tilskuergennemsnit 1.457 tilskuere pr. kamp

Oprindeligt format[redigér | redigér wikikode]

De ti hold skulle oprindeligt spille en femdobbelt turnering alle-mod-alle, hvilket ville give 45 kampe til hvert hold. De fem bedste hold i Superisligaen 2017-18 havde 22 hjemme- og 23 udekampe, mens de sidste fem hold havde 23 hjemme- og 22 udekampe.

Der blev uddelt point efter IIHF's trepointsystem:

  • Sejr i ordinær spilletid gav 3 point.
  • Sejr i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 2 point.
  • Nederlag i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 1 point.
  • Nederlag i ordinær spilletid gav 0 point.

De syv bedst placerede hold gik videre til kvartfinalerne, mens holdene på 8.- og 9.-pladsen gik videre til "play-in" om den sidste plads i kvartfinalerne.

De to første indbyrdes opgør mellem hver klub gjaldt endvidere som kvalifikation til Metal Cup 2018-19 Final 4.[29]

Revideret format[redigér | redigér wikikode]

Som følge af Hvidovre Fighters' udtræden af ligaen blev resultaterne af alle holdets kampe annulleret og de fremtidige kampe aflyst. Det efterlod imidlertid ligaen i en situation, hvor nogle hold ville få 21 hjemme- og 19 udekampe, mens andre ville ende med 19 hjemme- og 21 udekampe, hvis man fuldførte det lagte program uden Hvidovre Fighters' kampe. For at rette op på denne skævhed besluttede Danmarks Ishockey Union i samarbejde med ligaforeningen at justere det resterende kampprogram ved at bytte om på hjemmebanefordelen i to af kampene, så alle hold endte med 20 hjemme- og 20 udekampe.[30][31]

Stilling[redigér | redigér wikikode]

  Nr   Hold   K    V3   V2   T1   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
40
25
4
1
10
149
102
+i47
84
Kvartfinale
2
40
20
8
4
8
127
86
+i41
80
Kvartfinale
3
40
19
5
5
11
126
107
+i19
72
Kvartfinale
4
40
17
5
3
15
126
108
+i18
64
Kvartfinale
5
40
16
4
6
14
125
122
+i3
62
Kvartfinale
6
40
14
5
5
16
120
107
+i13
57
Kvartfinale
7
40
13
2
12
13
108
129
i21
55
Kvartfinale
8
40
12
5
1
22
121
133
i12
47
Play-in
9
40
4
2
3
31
79
187
i108
19
Play-in
-
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Forlod ligaen

 K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point),
 T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Kampe[redigér | redigér wikikode]

Hjemmehold Udehold
Esbjerg Fr.havn Herlev Herning Hvidovre Odense Rungsted Rødovre Sønderj. Aalborg
Esbjerg Energy 4–6
0–2
2–3 OT
3–2
2–1
2–3 GWS
3–4 OT
3–1
3–4 6–0
4–1
8–3
2–5
3–2
4–1
5–4 OT
3–2 GWS
4–3 OT 3–6
3–0
Frederikshavn White Hawks 5–2
5–0
5–4
6–4
7–1
5–4 OT
3–1
2–1 OT
3–0 3–0
4–1
2–3
2–4
4–2
2–1 OT
4–1
1–4
1–4
2–1
3–4 GWS
5–2
Herlev Eagles 5–2
5–4 OT
2–1
4–3 OT
5–4 OT
5–3
4–1
3–2 OT 5–2
4–2
7–4
2–6
3–4
3–2
4–0
0–4
1–3
1–2 OT
4–2
3–4
2–3
Herning Blue Fox 2–5
1–5
1–2 GWS
4–1
3–2[32]
5–2
3–4 OT
4–3 GWS[32] 6–1
7–2
6–0
2–5[32]
4–5
2–3
3–2 GWS
6–2
6–3
3–4 GWS
5–0
4–1
3–2 OT
Hvidovre Fighters 5–2 1–6 3–4 OT 4–1 0–1 OT 2–3 2–5 4–3 GWS 5–1
1–5
Odense Bulldogs 1–4
0–4
0–2
3–2
4–6
4–3
1–7
1–4
2–3
6–2
4–2
2–7
4–5 OT
4–6
2–1
4–5
2–5
3–0
1–2 OT
1–2 GWS
1–3
1–7
Rungsted Seier Capital 4–2
6–2
4–3
8–2
2–4
6–1
6–4
5–2
2–0
4–3
8–1
3–0
8–4
3–0
3–0
7–1
0–3
2–5
2–4
4–2
2–1 OT
2–1
Rødovre Mighty Bulls 3–4 OT
4–3 GWS
1–2 OT
3–2
6–4
2–1
2–1
6–4
3–2 OT
5–2
13–4
2–3 GWS
4–1
1–2 OT
3–2 OT
1–3
2–3 OT
2–3 GWS
5–4
2–3 GWS
4–3
2–3 GWS
SønderjyskE Ishockey 4–1
4–3 GWS
3–1
1–3
0–2
6–5 OT
6–2
5–0
2–1
2–3 OT
3–1
1–4
3–0 5–1
5–2
1–2 OT
3–1
4–2 6–4
3–1
6–0
Aalborg Pirates 8–2
0–1
3–6
5–2
4–3 GWS
5–3
4–3
0–3
4–1
0–2
2–0
2–1 OT 5–1
5–3
3–4 GWS
6–2
5–2
5–0
5–1
5–4 OT
1–4
OT - Efter forlænget spilletid. GWS - Efter forlænget spilletid og straffeslagskonkurrence.
Resultaterne af Hvidovre Fighters' kampe inden konkursen blev annulleret og talte derfor ikke med i stillingen.

Kampprogram[redigér | redigér wikikode]

Spillerstatistik[redigér | redigér wikikode]

Topscorere[redigér | redigér wikikode]

Statistikken indeholder (i henhold til Danmarks Ishockey Unions retningslinjer) ikke data fra Hvidovre Fighters' kampe.

Spiller Hold GP P G A +/− Min.
Sverige Jesper Thörnberg Herlev Eagles 40 58 33 25 +4 75
Danmark Thomas Spelling Aalborg Pirates 40 55 17 38 +21 16
Sverige William Quist Herlev Eagles 40 52 20 32 +6 42
Canada Charlie Sarault Rungsted Seier Capital 40 51 14 37 +16 22
Canada Brett Thompson Herlev Eagles 40 49 21 28 -5 28
USA T.J. Moore SønderjyskE Ishockey 40 48 22 26 +13 20
USA Cameron Spiro Frederikshavn White Hawks 40 48 20 28 +11 6
Canada Tim Daly Rungsted Seier Capital 40 46 12 34 +22 48
Sverige Mattias Persson Rungsted Seier Capital 32 42 11 31 +28 16
Canada Tyler Fiddler Rungsted Seier Capital 36 41 17 24 +12 51

Tilskuerstatistik[redigér | redigér wikikode]

Plac. Hold Hjemmekampe Tilskuere Pr. kamp Udnyttelse
11. SønderjyskE Ishockey 21 60.985 2.904 58,08 %
12. Aalborg Pirates 21 58.254 2.774 55,48 %
13. Herning Blue Fox 21 33.323 1.587 59,39 %[36]
14. Frederikshavn White Hawks 21 28.284 1.347 33,67 %
15. Rødovre Mighty Bulls 22 27.056 1.230 34,16 %
16. Rungsted Seier Capital 22 26.211 1.191 48,43 %
17. Odense Bulldogs 22 21.002 955 29,1 %
18. Esbjerg Energy 21 17.265 822 68,51 %
19. Herlev Eagles 21 15.015 715 41,09 %
10. Hvidovre Fighters 10 6.961 696 34,81 %
Samlet 202 294.356 1.457 46,16 %

Slutspil[redigér | redigér wikikode]

Metal Ligaen
Slutspil
Periode 26. februar - 19. april 2019
Mester Rungsted Seier Capital
Antal hold 9
Kampe spillet 40
Totalt antal mål 216 (5,4 pr. kamp)
Topscorer Nikolaj Rosenthal, Rungsted
19 point (14 mål, 5 assister)
Største hjemmesejr 6 mål
Rungsted - Frederikshavn (6-0)
5. april 2019
Største udesejr 4 mål
Herlev - Rungsted (4-8)
15. marts 2019
Aalborg - SønderjyskE (1-5)
29. marts 2019
Største antal mål 12 mål
Herlev - Rungsted (4-8)
15. marts 2019
Højeste tilskuerantal 5.000
SønderjyskE - Rungsted (0-1)
19. april 2019
Laveste tilskuerantal 732
Herlev - Odense (4-1)
26. februar 2019
Antal tilskuere 105.347
Tilskuergennemsnit 2.634 tilskuere pr. kamp

Slutspillet havde deltagelse af de ni bedste hold i grundspillet og afvikledes som en cupturnering, hvor alle opgør blev spillet bedst af syv kampe, bortset fra play-in, der spilledes bedst af fem kampe, og bronzekampen, der afvikledes over to kampe. De ni hold i slutspillet var seedet i henhold til deres placering i grundspillet.

Seedninger
1 Rungsted Seier Capital
2 SønderjyskE Ishockey
3 Frederikshavn White Hawks
4 Aalborg Pirates
5 Esbjerg Energy
6 Herning Blue Fox
7 Rødovre Mighty Bulls
8 Herlev Eagles
9 Odense Bulldogs

Play-in[redigér | redigér wikikode]

Holdene, der sluttede på 8.- eller 9.-pladsen i grundspillet spillede "play-in" om den sidste ledige plads i kvartfinalerne. Serien spilledes bedst af fem kampe, og grundspillets nr. 8 startede serien med en føring på 1-0 i kampe og havde endvidere hjemmebane i den første og tredje kamp i serien, mens holdet, der sluttede på niendepladsen havde hjemmekamp i den anden og fjerde kamp i serien. Dermed var fordelingen af hjemmekampe i "play-in" vendt om i forhold til den foregående sæson.

Kvartfinaler[redigér | redigér wikikode]

Kvartfinalerne havde deltagelse af de syv bedste hold fra grundspillet samt vinderen af play-in-serien, Herlev Eagles, og opgørene spilledes bedst af syv kampe. De fire bedst placerede hold i grundspillet valgte i seedningsrækkefølge selv deres modstander i kvartfinalerne blandt de fire lavest seedede hold.

Som vinder af grundspillet havde Rungsted Seier Capital førstevalget, og grundspilsvinderne valgte Herlev Eagles som modstander. Derefter valgte SønderjyskE Ishockey at møde Rødovre Mighty Bulls i kvartfinalerne. Endelig valgte Frederikshavn White Hawks Esbjerg Energy som modstander, hvilket efterlod de forsvarende mestre fra Aalborg Pirates med de forsvarende DM-sølvvindere Herning Blue Fox som modstandere i den sidste kvartfinale, der altså blev en gentagelse af DM-finalen fra den foregående sæson.

Semifinaler[redigér | redigér wikikode]

Semfinalerne havde deltagelse af de fire vindere af kvartfinalerne, og opgørene spilledes bedst af syv kampe. Som det højst seedede af de tilbageværende hold, kunne Rungsted Seier Capital selv vælge sin modstander i semifinalerne blandt de to lavest seedede tilbageværende hold, og vinderne af grundspillet valgte Frederikshavn White Hawks som semifinalemodstander.

Bronzekamp[redigér | redigér wikikode]

Kampen om bronzemedaljerne var et opgør mellem de to tabende semifinalister, Frederikshavn White Hawks, der tabte 2-4 i kampe mod Rungsted Seier Capital, og de forsvarende mestre fra Aalborg Pirates, der tabte sin semifinale til SønderjyskE Ishockey i fire kampe. Bronzekampen afvikledes i form af to kampe, hvor den samlede målscore afgjorde opgøret.

Finale[redigér | redigér wikikode]

Finalen var et opgør mellem de to vindere af semifinalerne og blev spillet bedst af syv kampe.

Tilskuerstatistik[redigér | redigér wikikode]

Plac. Hold Hjemmekampe Tilskuere Pr. kamp Udnyttelse
01. SønderjyskE Ishockey 7 30.570 4.367 087,34 %
02. Aalborg Pirates 6 18.234 3.039 060,78 %
03. Rungsted Seier Capital 7 14.360 2.051 083,39 %
04. Frederikshavn White Hawks 8 14.337 1.792 044,8 %
05. Esbjerg Energy 3 11.556 3.852 091,71 %
06. Rødovre Mighty Bulls 3 5.997 1.999 055,53 %
07. Herning Blue Fox 2 5.185 2.593 086,42 %
08. Herlev Eagles 3 2.995 998 057,38 %
09. Odense Bulldogs 1 2.113 2.113 064,42 %
Samlet 40 105.347 2.634 073,43 %
Opdateret: 23. april 2019

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

All star-hold[redigér | redigér wikikode]

Sæsonens all star-hold blev sammensat af et panel bestående af ishockeyjournalister.[37]

Position Spiller Klub
Målmand Danmark Patrick Galbraith SønderjyskE Ishockey
Backs Canada Tim Daly Rungsted Seier Capital
Canada Matt Prapavessis SønderjyskE Ishockey
Forwards Danmark Nikolaj Rosenthal Rungsted Seier Capital
Sverige Jesper Thörnberg Herlev Eagles
Canada Charlie Sarault Rungsted Seier Capital

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ TV2 Sport - Ligaklub tvunget til at trække sig fra isligaen (17. maj 2018)
  2. ^ Faceoff - Play-in spilles mellem nummer 8 og 9 i næste sæson (24. juli 2018)
  3. ^ Faceoff - Konkurs: Hvidovre Ishockey Fighters UDE af Metal Ligaen (4. december 2018)
  4. ^ Danmarks Ishockey Union - Hvidovre Ishockey Fighters ude af Metal Ligaen (4. december 2018)
  5. ^ Faceoff - 1-0-SEJR OG 4-0 I KAMPE: RUNGSTED TILBAGE PÅ DANSK ISHOCKEYS TOP (19. april 2019)
  6. ^ Opførelsen af Esbjergs nye skøjtehal forventes at være klar til starten af slutspillet.
  7. ^ På grund af opførelse af ny skøjtehal, spiller Esbjerg Energy grundspillet i hal 2.
  8. ^ Esbjerg Is Arena
  9. ^ Faceoff - Esbjerg får plads til 1200 tilskuere i næste sæsons grundspil (17. april 2018)
  10. ^ Herning Blue Fox spiller sæsonens tre første hjemmekampe i Silkeborg Sportscenter på grund af ombygning af Kvik Hockey Arena.
  11. ^ TV Midtvest - Fra Danmarks koldeste hal til 15 grader (14. oktober 2018)
  12. ^ Faceoff - Officielt: Brandon Reid skifter til Krefeld (1. maj 2018)
  13. ^ Faceoff - Jason Morgan bliver ny træner i Aalborg Pirates (25. maj 2018)
  14. ^ Faceoff - Mario Simioni færdig som træner i Frederikshavn (27. marts 2018)
  15. ^ Faceoff - TRE-ÅRIG KONTRAKT til Mario Simioni i SønderjyskE (6. april 2018)
  16. ^ Faceoff - Jari Pasanen bliver ny cheftræner i Frederikshavn (30. april 2018)
  17. ^ Faceoff - Svenske Patric Wener bliver ny træner i Herlev (22. maj 2018)
  18. ^ Faceoff - Odense Bulldogs skal have ny træner (17. april 2018)
  19. ^ Odense Bulldogs - Pelle Svensson er ny Bulldogs-cheftræner (4. maj 2018)
  20. ^ Faceoff - Rungsted fyrer Peter Johansson med øjeblikkelig virkning (3. august 2018)
  21. ^ Faceoff - Intern uenighed førte til trænerfyring i Rungsted (3. august 2018)
  22. ^ Faceoff - Fyret Rungsted-træner fik lynhurtigt nyt job (4. august 2018)
  23. ^ Faceoff - Rungsted har fundet ny cheftræner (6. august 2018)
  24. ^ Rungsted Seier Capital - Flemming Green stopper af helbredsmæssige årsager (14. januar 2019)
  25. ^ Faceoff - Pirates fyrer Morgan på grund af skuffende resultater (5. februar 2019)
  26. ^ Hockeytinget - Petri Skriko og Herning Blue Fox har ophævet samarbejdet. (11. april 2019)
  27. ^ Faceoff - Rødovre skal have ny træner: Bogren skriver under i Tingsryd (27. marts 2019)
  28. ^ Faceoff - Finne bliver ny cheftræner i Rødovre Mighty Bulls (18. april 2019)
  29. ^ Faceoff - Metal Liga: Ikke ny is efter overtid og mikrofon på dommerne (13. september 2018)
  30. ^ Danmarks Ishockey Union - Yderligere konsekvenser af Hvidovres konkurs (5. december 2018)
  31. ^ Faceoff - Play-in bevares og alle hold får 20 kampe hjemme og ude (5. december 2018)
  32. ^ a b c d e f Kampen blev spillet i Silkeborg Sportscenter.
  33. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u Resultatet af kampen blev annulleret i forbindelse med at Hvidovre Fighters blev taget ud af turneringen.
  34. ^ a b Kampene i Vojens og Odense den 28. september 2018 blev aflyst i løbet af dagen på grund en politiaktion, der lukkede broerne mellem landsdelene og som derfor forårsagede, at udeholdene ikke kunne komme frem til arenaerne. Begge kampe blev flyttet til den 16. oktober 2018.
  35. ^ a b Faceoff - Kampene i Vojens og Odense er aflyst (28. september 2018)
  36. ^ Tre kampe i Silkeborg Sportscenter med en tilskuerkapacitet på 800 og resten af kampene i Kvik Hockey Arena i Herning med 3.000 tilskuerpladser.
  37. ^ Faceoff - ALL-STAR-HOLDET er sat for sæsonen 2018/19 (20. april 2019)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]