Elizabeth Berkley

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elizabeth Berkley
Berkley med ægtefælle Greg Lauren i Los Angeles.
Personlig information
Født 28. juli 1972 (51 år)
Detroit, Michigan, USA
Ægtefælle Greg Lauren (2003–nu)
Børn Sky Cole Lauren (f. 2012)
Beskæftigelse skuespillerinde, aktivist
Aktive år 1986–nu
Roller Jessie Spano i Saved by the Bell
Naomi Malone i Showgirls
Eksterne henvisninger
ask-elizabeth.com

Elizabeth Berkley (født 28. juli 1972)[1] er en amerikanske skuespillerinde. Hendes mest bemærkelsesværdige roller var i tv-serien Saved by the Bell som Jessie Spano, og i Paul Verhoeven-filmen Showgirls (1995) som den eksotiske stripper Naomi Malone.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Elizabeth Berkley blev født i Farmington Hills en nordlig forstad til Detroit, Michigan. Hun er datter af Jere, en virksomhedejer, og Fred Berkley, en advokat.[1] Hendes familie er jødisk. Berkley blev født med heterokromi, tilstanden af forskelligt farvede iris, således at hendes højre øje er halvt grøn og halvt brun, og hendes venstre øje er helt grøn.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Berkley begyndte sin skuespillerkarriere i 1987 med en rolle i tv-filmen Frog og efter dette, fremsat en række gæsteoptrædener på flere tv-programmer. I 1989 i en alder af sytten, var hun planlagt som rollen som Kelly Kapowski i Saved by the Bell, men producenterne af serien kunne ikke afgøre, om de skulle vælge hende eller Tiffani Thiessen. Endelig skabte de karakteren Jessie Spano til Berkley, en rolle hun spillede fra 1989 til 1993.

Efter hun forlod Saved by the Bell for en filmkarriere fik Berkley rollen som Naomi Malone i filmen Showgirls (1995). Filmen var et flop, og modtog negative anmeldelser af kritikerne.

Efter den fejlslagne af Showgirls blev Berkley nomineret til to Golden Raspberry Awards for hendes rolle i filmen. Hun besluttede at spille mindre roller i vellykkede film. Hun spillede en lille rolle i The First Wives Club, en komedie med Diane Keaton, Goldie Hawn og Bette Midler. Hun havde senere en titelrolle i serien Armitage III: Poly Matrix, hvor også Kiefer Sutherland medvirkede. Hun havde også en lille rolle som en callgirl i Oliver Stone-filmen Any Given Sunday (1999).

Berkley er blevet set i mange dramatiske tv-roller som en gæsteoptræden i serier som CSI: Miami, NYPD Blue, Without a Trace, Threshold og Law & Order: Criminal Intent. I 2008 spillede Berkley i flere episoder af CSI: Miami, hvor hun spiller Julia Watson, den tidligere kæresten af Horatio Caine, spillet af David Caruso, som også er mor til hans nyligt opdagede søn.[2] De episoder hvor Berkley spillede var meget populære.[3]

I september 2013 var Berkley en af annonceret som en af deltagerne på 17. sæsonen af tv-programmet Dancing with the Stars.

Personlig liv[redigér | rediger kildetekst]

Berkley på en reklame for PETA

Berkley er en dyreretsaktivist og optrådte i 1997 i en reklame for PETA for at fremme vegetarisme.[4]

Berkley blev gift i november 2003 med artisten og lejlighedsvise skuespilleren Greg Lauren i Cabo San Lucas. Berkley erklærede i marts 2012 at hun ventede sit første barn til sommeren.[5] Hendes søn Sky Cole blev født den 20. juli 2012.[6]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Elizabeth Berkley Biography (1972–)". Filmreference.com. Arkiveret fra originalen 5. februar 2010. Hentet 21. maj 2010.
  2. ^ Andreeva, Nellie (26. november 2007). "Berkley signs for role on "CSI: Miami"". Reuters. Arkiveret fra originalen 10. januar 2009. Hentet 6. marts 2013.
  3. ^ "Nielsen TV Ratings Top CBS Shows, March 24–30, 2008; including CSI:Miami, Two and A Half Men and 60 Minutes". Tvbythenumbers.com. 1. april 2008. Arkiveret fra originalen 7. december 2008. Hentet 21. maj 2010.
  4. ^ "Poster på PETA-hjemmesiden" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 30. maj 2008. Hentet 6. marts 2013.
  5. ^ "Elizabeth Berkley Expecting First Child". People. 5. marts 2012. Arkiveret fra originalen 6. marts 2012. Hentet 5. marts 2012.
  6. ^ "Elizabeth Berkley Welcomes Son Sky Cole". Arkiveret fra originalen 4. september 2017. Hentet 6. marts 2013.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]