Ellehammer A/S
Ellehammer A/S eller Laboratorium Ellehammer er en dansk virksomhed grundlagt i 1904 af den danske opfinder Jacob Ellehammer. Firmaet eksisterer fremdeles og fremstiller blandt andet pumper og brandmateriel til skibe.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Ellehammer grundlagde sit laboratorium i 1898, og det blev en egentlig virksomhed i 1904. Det er denne virksomhed, der stadig findes som Ellehammer A/S.
Han opførte i 1919-20 en laboratoriebygning til sin virksomhed i Bedre Byggeskik-stil på Kildegårdsvej 20 i Hellerup ved arkitekten Aage Langeland-Mathiesen. Bygningen findes stadig, men blev gennemgribende – og ulovligt – ombygget til firmadomicil i 2008 af CPH Ejendomme ApS, som ikke havde ansøgt om byggetilladelse jf. gældende bevarende lokalplan.[1] Ved den lejlighed blev teksten med 1898 – Laboratorium Ellehammer – 1920 fjernet fra bygningens facade, men denne tekst blev efter påbud fra Gentofte Kommune atter opsat i efteråret 2010.
Hans Ellehammer, Jacob Ellehammers søn, overtog firmaet i 1947.
I dag har firmaet til huse i Glostrup.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Lokalplan 261 (PDF)" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 11. juni 2007. Hentet 27. januar 2011.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Billeder fra laboratoriet hos Danmarks Tekniske Museum Arkiveret 13. februar 2012 hos Wayback Machine
- Ellehammer A/S website Arkiveret 1. februar 2013 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |