Emil Boesen (politiker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Emil Boesen

Personlig information
Født 21. februar 1814 Rediger på Wikidata
Seest, Danmark Rediger på Wikidata
Død 6. oktober 1889 (75 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Præst, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Emil Boesen. (Se også artikler, som begynder med Emil Boesen)

Emil Boesen (født 21. februar 1814 i Seest ved Kolding, død 6. oktober 1889 i København) var en dansk præst og medlem af Folketinget.[1]

Familie[redigér | rediger kildetekst]

Boesen var søn af sognepræst Ulrik Christian Boesen (1769-1849) og Maria Kirstine Boesen, født Schjøtt (1776-1849). Han var den sidstfødte af en børneflok på 13 børn.[2]

Han blev i 1844 gift med Karen Marie Wesenberg (1815-1889), datter af stiftslandinspektør Carl August Hans Wesenberg og Ingeborg Christence Brix. De fik 6 børn:[2]

  • Camilla Theodora Boesen (1845-1914)
  • Marie Christine Boesen (1847-1882)
  • Emilie Boesen (1849-1929)
  • Carl Vilhelm Boesen (1851-1880)
  • Emma Vilhelmine (1852-1920)
  • Laura Boesen (1856-1884)

Uddannelse og Erhverv[redigér | rediger kildetekst]

Boesen blev student fra Vordingborg Vordingbord Latinskole i 1839 og cand.theol. i 1839. I 1843 blev han personel kapellan i Råbjerg Sogn, og fra 1847 til 1851 personel kapellan i Hunstrup, Østerild og Hjardemål Sogne. Han blev præst ved Horsens Straffeanstalt i 1854 og fængselspræst på Christianshavn i 1865. Boesen var sognepræst i Gyrstinge og Kirke Flinterup Sogne 1868-1885. Efter sin afsked flyttede han til København hvor han døde i 1889. Han er begravet i Gyrstinge.[2]

Han udgav bogen Den slesvigske Biskop U. S. Boesens Liv og Virken i 1868.[1][2]

Folketinget[redigér | rediger kildetekst]

Boesenn var medlem af Folketinget valgt i Thisted Amts 2. valgkreds (Thistedkredsen) fra 27. maj 1853 til 28. juni 1854. Han vandt valget i maj 1853, men nedlagde sit mandat da han blev fængselspræst i Horsens.[1][2] Han blev efterfulgt af C.A.H. Hansen ved et suppleringsvalg i august 1854.[3]

Hæder[redigér | rediger kildetekst]

Boesen blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 1865.[1][2]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 55
  2. ^ a b c d e f Th. Hauch-Fausbøll (1931), Stamtavle over Slægten Boesen, København, s. 38-39, 62-63
  3. ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 181