Emil Ferdinand Dahl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Emil Ferdinand Dahl
Født 11. juni 1817Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 25. oktober 1879 (62 år)Rediger på Wikidata
Bopæl Wien, København, Berlin, London, ParisRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Guldsmed, juvelérRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser HofjuvelérRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Emil Ferdinand Dahl (født 11. juni 1817 i København, død 25. oktober 1879) var en dansk guldsmed.

Dahl blev født i København, hvor hans fader, Johan Gustav Adolph Dahl, var skræddermester; moderen var Else Marie f. Grønbech. Efter at have udlært rejste han til udlandet, hvor han arbejdede i Wien, Berlin, Paris og London. I 1847 gjorde han en mesterstykke, i 1849 tog han borgerskab, og i 1850 etablerede han sig i København.

Dahl har særlig betydning derved, at han i 1862 var den første danske guldsmed der på Verdensudstillingen i London, viste Europa danske smykker i oldnordisk stil. I 1863 blev han udnævnt til hofjuvelér.

Den 18. januar 1851 blev han gift med Jacobine Cathrine Lund (født 24. oktober 1827), som var en datter af skræddermester Lund. De fik 10 børn sammen, 6 drenge og 4 piger.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


DanmarkStub
Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi