Engrottehale
Eng-Rottehale | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Liliopsida (Énkimbladede) |
Orden | Poales (Græs-ordenen) |
Familie | Poaceae (Græs-familien) |
Slægt | Phleum (Rottehale) |
Art | P. pratense |
Videnskabeligt artsnavn | |
Phleum pratense L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Eng-Rottehale (Phleum pratense) eller timoté er et 20-120 cm højt græs, der vokser på fx enge og i vejkanter. I og med at planten bruges både som foderafgrøde og som plænegræs er den meget udbredt i hele landet. Derfor er det ofte den, som pollenallergikere først udvikler overfølsomhed for. Den bliver typisk brugt i enhver allergitest.
Beskrivelse
Eng-Rottehale eller timoté er et flerårigt græs med en løst tueformet, men senere ofte fladedækkende vækstform. Stænglerne er opsvulmede ved grunden. Bladene er linjeformede med åbne bladskeder. Skedehinden er ca. 5 mm lang.
Blomstringen sker i juni-september med et højdepunkt omkring Sankthans. Blomsterne er ufuldkomne (mangler bæger- og kronblade) og sidder samlet i tætte, endestillede, cylinderformede stande. Frugterne er nødder, der ikke har stak.
Plantens rodnet består af egentlige, trævlede rødder og leddelte jordstængler, som kan danne nye planter.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,50 m (50 x 50 cm/år). Heri er medregnet blomsterbærende aks, men ikke aflæggere, dannet fra udløberne.
Voksested
Eng-Rottehale er naturligt hjemmehørende på frodige, danske enge. Se artslisten her.
Bemærk
Knold-Rottehale (Phleum bertolonii) regnes af nogle som en underart af Eng-Rottehale (Phleum pratense subsp. bertolonii)[1].
Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
- ^ Her følges dog den inddeling, som er brugt i Arnklit, Jensen og Jensen: Plantenavne. Dyrkede og vilde planter, 2007 ISBN 978-87-91319-35-8. Jf også Germplasm Resources Information Network: Phleum
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
Eksterne links
- Tavle 1984 i Flora Danica
- Flora Europaea
- Den virtuella floran med udbredelse i Norden
- Pollenkorn af Eng-Rottehale
- Eng-Rottehales naturlige plantesamfund