Spring til indhold

Engstorkenæb

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Engstorkenæb
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenGeraniales (Storkenæb-ordenen)
FamilieGeraniaceae (Storkenæb-familien)
SlægtGeranium (Storkenæb)
ArtG. pratense
Videnskabeligt artsnavn
Geranium pratense
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Engstorkenæb (Geranium pratense), ofte skrevet eng-storkenæb, er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark findes forvildet nær bebyggelse. Planten indeholder stoffer, som er adstringerende (opstrammende).

Engstorkenæb er en flerårig urt med en tueformet vækst og bladene båret på lange, spinkle stængler. De grundstillede blade er dybt hånddelte med fligede bladrande. Oversiden er mørkegrøn og lidt fedtet at føle på. Undersiden er lysegrøn. Høstfarven er orangerød.

Blomstringen sker i juli-august. Blomsterstænglerne er tynde og grenede med fedtede kirtelhår. Blomsterne sidder enkeltvis eller få sammen for enden af hver forgrening. De er blå med lyserød midte. Frugterne er hårede nødder, som spirer villigt.

Rodnettet er kraftigt med enkelte, svære og vidt udbredte hovedrødder og mange, finere trævle­rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 x 0,40 m (40 x 4 cm/år), men blomsterstænglerne er dog op til 1 m høje.

Engstorkenæb hører hjemme i våde og frodige enge i Mellemeuropa, Lilleasien og Sibirien. Her optræder den sammen med blandt andre draphavre, engblomme, rødkløver, sibirisk iris, slangeurt og trævlekrone.

I Danmark er den naturaliseret, dvs. forvildet fra dyrkning.


Wikimedia Commons har medier relateret til:


  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]