Rasmus Glad
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Rasmus Glad | |
|---|---|
| Født |
1526  |
| Død |
9. november 1582 |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Teolog, forfatter, digter |
| Arbejdsgiver |
Københavns Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rasmus Glad (latiniseret til Erasmus Lætus eller Laetus, født 1526 på Ingvorstrup ved Grenaa; død 9. november 1582 i København) var en dansk forfatter, der især gjorde sig bemærket for sine gode latinkundskaber. Han var 1554-74 professor ved Københavns Universitet, og i en kort periode omkring 1561 også dets rektor.
Glad tog 1546 magistergraden i København og ville først studere retsvidenskab, men kom snart til at hellige sig de klassiske sprog, frem for alt latin, hvor han tidligt opnåede stor færdighed i metrisk behandling.
Efter 1548-50 at have studeret i Rostock skrev han 1551 et latinsk velkomstdigt til Christian III, da kongen kom hjem fra en rejse. 1554 blev Glad pædagogisk professor i København og havde som sådan den embedspligt at læse latinske vers med studenterne.
1558 avancerede Glad til professor i dialektik; 1559 fik han kongelig understøttelse til at studere teologi i Wittenberg. Her disputerede han for den teologiske doktorgrad under forsæde af Melanchthon, som desuden tilføjede en tilegnelse til Frederik II foran den latinske digtsamling, som Glad her udgav 1560 under titlen Bucolica. I det hele gjorde man i Wittenberg ikke så lidt stads af ham.
Hjemkommet blev Glad 1560 professor i teologi og valgtes 1561 til universitetets rektor. Men da han ikke kom godt ud af det med sine kolleger, og der kom mange klager ind imod ham, måtte han fratræde før tiden. Glad var imidlertid godt anskrevet i højere kredse, blev 1569 adlet og fik 1572 tilladelse til at gøre en længere udenlandsrejse, vist nærmest for at få sine skrifter udgivet, hvad der vel havde sine vanskeligheder hjemme.
Udgivelser i udlandet[redigér | rediger kildetekst]
Det lykkedes ham også på rejsen at få trykt en del skrifter, i hvilke man kan finde mange gode oplysninger om nordiske forhold; de fremtræder dog i en ordrig, meget poetisk indklædning.
1573 udkom De re nautica, der var tilegnet Republikken Venedig, og som havde gode oplysninger om Nordens daværende handelsforhold. Samme år kom Colloquia Moralia, tilegnet Charles, Hertug af Lorraine[1] dattersøn af Christian II, med samtaler mellem planter og dyr, mellem Tiberen og Gudenåen, hvilken sidste priser Jyllands herligheder. Desuden samme år Res Danicæ, en versificeret beskrivelse af Danmark og dets historie med livlige karakterskildringer og uhildede domme om flere forhold, blandt andet om svenskerne, med hvem de danske dengang førte krig. Samme år Margretica, tilegnet dronning Elizabeth af England og handlende om dronning Margrete 1.
1574 udkom i Frankfurt hans De Republica Norimbergensium, tilegnet Nürnbergs Råd, og samme år Romanorum Cæsares Italici, en romersk kejserkrønike, der går fra Cæsar til Diokletian, og som er tilegnet kejser Maximilian II.
Da man i Danmark fandt, at Glad blev for længe borte fra sine embedspligter, afskedigede man ham 1574, men man lod ham beholde de indtægter, han havde fra præsteembeder og lignende, således at han ikke sad i dårlige kår.
I anledning af prins Christian IV’s dåb 1577 forfattede han et festdigt, som han fuldendte 1581: De nato baptisatoque primo Frederici Secundi filio Christiano; men det udkom ikke og er først blevet trykt i vore dage (udgivet af H. Rørdam i Historiske Kildeskrifter, II).
Glad har den fortjeneste at have været den første siden Saxos dage, der ved sine skrifter har gjort Danmarks historie og danske forhold kendt i udlandet. Hans skrifter kan endnu have værdi som historiske kildeskrifter.
Bibliografi (udvalg)[redigér | rediger kildetekst]
- Bucolica 1560 (hyrdedigte)
- De re nautica 1573 (læredigte)
- Margaretica 1573 (historisk epos om dronning Margarethe 1., en gave til dronning Elisabeth af England)
- Res Danicæ 1573 (historisk epos)
- Colloquia moralia 1573 (moralsk samtale)
- De nato primo Friderici II (1577)
- Den rette Historie, om det merckelig Slag oc Seiruinding, som Friderick den II. beholt imod de Suenske for Falckenbierg udi Halland d. 20. Oct. An. 1565 (1565, Glads eneste arbejde på dansk, online hos Archive.org/)
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Rasmus Glad i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920) side 751 af professor V. Schmidt
Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ 'Charles, Hertug af Lorrain' er formentlig Karl III av Lothringen 1543-1608
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Rasmus Glad i Dansk Biografisk Leksikon 1. udgave, bind 6, 1892, side 90-94 af H.F. Rørdam (en længere biografi)