Gudenå

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Gudenåen)
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Gudenå
Gudenåen.jpg
Gudenåen ved Kongensbro.
Overblik
Land Danmark
Løber igennem Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov, Randers og Norddjurs
Geografi
Udspring
- sted
Tinnet Krat
- højde
65 m.o.h.
55°54′07″N 09°24′03″E / 55.90194°N 9.40083°Ø / 55.90194; 9.40083
Udmunding
- sted
Randers Fjord
- højde
0 m.o.h.
56°27′23″N 10°01′34″E / 56.45639°N 10.02611°Ø / 56.45639; 10.02611
Fysiske kendetegn
Længde 176 km
Højdeforskel 65 m
Middelvandføring 32,4 /s
Afvandingsareal Cirka 2.643 km²
Gudena00121.gif
Gudenåens afvandingsområde i Jylland
Oversigtskort
Gudenå er placeret i Danmark
Udspring
Udspring
Udmunding
Udmunding
Gudenås udspring og udmunding

Gudenå også kaldet Gudenåen er en flod beliggende i Østjylland og er med sine 158 kilometer[1] eller 149 kilometer[2] Danmarks længste vandløb, men ikke den vandrigeste, som er Skjern Å. Floden og dens tilløb afvander tilsammen et areal på cirka 2.643 km² og har en middelvandføring på 32,4 m³/s.[2]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Gudenåens udspring i Tinnet Krat.

Gudenåen har sit udspring i Tinnet Krat i Vejle Kommune, Region Syddanmark nordvest for Tørring, 65 meter over havet (55°54′07″N 09°24′03″E / 55.90194°N 9.40083°Ø / 55.90194; 9.40083). Den udmunder i Randers Fjord ved Randers 56°27′23″N 10°01′34″E / 56.45639°N 10.02611°Ø / 56.45639; 10.02611. Den 158 kilometer lange å er sejlbar for kanofart fra Tørring. Åen afvander et areal på størrelse med Fyn. Den løber gennem byerne Ry, Silkeborg, Bjerringbro, Langå og Randers.

Tilløb og søer[redigér | redigér wikikode]

Gudenåen set mod nord. Billedet er taget på trækstien, tæt ved Sminge Sø.
Det nybyggede stryg efter opstemningen ved den tidligere Silkeborg Papirfabrik. Stryget hjælper fisk til at vandre uhindret op og ned ad åen.
Kammerslusen i Silkeborg.
Gudenåen ved Resenbro, set mod syd.
Kjællinghøl-broen og kanopladsen samme sted.
Gudenåen ved Randers set mod vest, fra den gamle jernbanebro, med den nye i baggrunden.
Gudenåen i Randers, med Randersbro set fra sydvest.

Følgende åer og søer indgår i Gudenå-systemet – startende ved udspringet:

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Pramfarten på Gudenåen.

Den øverste del af Gudenåen har tidligere haft flere forskellige navne. Det allerøverste, bækagtige forløb har heddet Hammermølleå, lidt længere nede hed åen Stovgårdså, Træden Å, Bredvadå og Vorvadså. Fra og med udløbet fra Mossø hed den Sønderå eller blot Den Store Å. Det var først på strækningen neden for Silkeborg, at flodløbet bar navnet Gudenå, som betyder, "den til guderne indviede". I Snorres Heimskringla bruges betegnelsen Godnarfjördr om Randers Fjord, og i Øm Klosters Krønike fra begyndelsen af 1200-tallet hedder den Guthnesse.[3].

Helt tilbage fra oldtiden har Gudenåen været én af Jyllands hovedveje. Det vidner de mange bopladser i området om, og på trods af mange fald og forhindringer har det nok været lettere at transportere ting ad vandvejen end gennem et vildnis helt uden eller med elendige veje.

Man har i gamle retsprotokoller fundet vidnesbyrd om pramfart i 1400-tallet. Kong Christoffer af Bayern (1418-48) bekendtgjorde, at "trækkarle havde lov til at slæbe pramme op langs åen med tov".

I 1799 blev der udarbejdet en plan, der indebar regulering af ålegårdene og anlæggelsen af en handelsplads ved Silkeborg, men planen strandede på modstand fra lodsejerne langs åen, ikke mindst fra Ans Kro, der frygtede konkurrencen om købmandshandlen, som de stort set havde eneret på.

I den første del af 1800-tallet anlagde man den første træksti langs åen.

Efterhånden blev pramfolkene dygtigere, og der blev anlagt tørvefabrikker og teglværker langs floden, som udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer.

Med anlæggelsen af Silkeborg Papirfabrik og oprettelsen af en handelsplads nåede pramfarten sin storhedstid. I 1842 var der oprettet en å-bestyrelse, der nåede frem til en aftale mellem lodsejerne og pramfolkene, og som opkrævede en afgift af prammene til vedligehold af ruten. I 1851-52 opnåede man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og anlæggelsen af en ordentlig trækvej. Denne trækvej er i dag udlagt som gangsti med offentlig adgang. Langs gangstien er det et rigt plante- og dyreliv.

Vandkraft[redigér | redigér wikikode]

I tidens løb har vandkraften været udnyttet flere steder langs Gudenåen. Danmarks største vandkraftværk, Gudenaacentralen, har siden indvielsen i 1921 og frem til nu produceret elektricitet ved at udnytte kraften i Gudenåen. Kraftværket ligger ved Tange sø, Danmarks største kunstige sø, der er fremkommet ved opdæmning af åen.

Vandkraftværket blev anlagt på det stræk, hvor åen havde sit allerstørste fald. Dermed gik nogle af laksens vigtige gydepladser i Gudenåen tabt. Samtidig spærrede kraftværket for de laksens vandringer til og fra gydepladserne længere oppe i Gudenå-systemet. Gudenåen havde tidligere en legendarisk stor bestand af laks. Men få år efter, at vandkraftværket var indviet i 1921, var åens laksebestand udryddet.

Sejlads[redigér | redigér wikikode]

Al ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen og alle søerne i Gudenåsystemet, er reguleret med Lov om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers. På Gudenåen er der i henhold hertil på nogle strækninger mulighed for sejlads med kanoer og mindre motorbåde. Hjuldamperen Hjejlen sejler fra Silkeborg Havn til Himmelbjerget i Julsø. Om sommeren er det tilladt at sejle i kano på Gudenå fra Tørring. Nærmere udspringet er der for smalt til sejlads. Dels er det besværligt at sejle dér, og dels er det gjort ulovligt for at beskytte bredderne.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Gudenåen". Den Store Danske. Gyldendal. Hentet 2012-09-08. “Gudenåen, Danmarks længste vandløb; 158 km.” 
  2. ^ a b Miljø og Energiministeriet: Afstrømningsforhold i danske vandløb (2000), S. 16
  3. ^ Carsten Kristensen: Tinnet Krat