Grenaa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grenaa
Købstadsvåben Herredsvåben
Coat of arms of Grenaa.svg
Dyrs Nørre Herreds våben.png
Baunehøj Mølle.jpg
Baunhøj Mølle
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Norddjurs Kommune
Sogn: Grenaa Sogn
Postnr.: 8500 Grenaa
Demografi
Grenaa by: 14.765[1] (2016)
Kommunen: 38.144[1] (2016)
 - Areal: 721,18 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.norddjurs.dk
Oversigtskort


Koordinater: 56°24′48″N 10°52′33″E / 56.41333°N 10.87583°Ø / 56.41333; 10.87583

Grenaa eller Grenå [2] er en havneby og købstad i Østjylland med 14.765 indbyggere (2016)[1]. Byen er Djurslands største by og har en havn med færgeruter til Anholt i Kattegat og den hallandske by Varberg i Sverige. Byen er desuden også den østligste by i Jylland. Fra Grenaa er der ca. 18 kilometer til Bønnerup Strand, 31 kilometer til Ebeltoft, 34 kilometer til Rønde, 55 kilometer til Randers og ca. 60 kilometer til Aarhus.

Den er gammel købstad og naturligt handelscenter for det østlige Djursland. De ældste bydele ligger omkring Skt. Gertruds Kirke, og udgør centrum for byen. Udvikling har imidlertid betydet at omkringliggende landsbyer er blevet en del af det større byområdet, hvilket betyder at områderne Åstrup, Dolmer, Bredstrup, Hessel, Fuglsang, Grenaa Havn og Grenaa Strand idag er en integreret del af byen.

Grenaa var indtil kommunalreformen i 2007 en del af Grenaa Kommune, hvorefter byen kom med i Norddjurs kommune, der hører under Region Midtjylland. Byen er hovedby i Norddjurs Kommune, og var i 2015 Danmarks 46. største by.[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Navn[redigér | redigér wikikode]

Forleddet er det gammeldanske ord grind, som enten betyder 'grus' eller 'led, låge'. Efterleddet er ordet høj. Betydningen er altså led-høj eller grus-høj. I den stedlige udtale er efterleddet siden blevet opfattet som -å. [4] Et tidligt navn på byen, Grindhøgh, optræder i Kong Valdemars Jordebog på en liste over pantsat eller udlagt gods i 1240.[5]

Grenaa omkring 1900.

Tidlig historie: Middelalder - 1600 tallet[redigér | redigér wikikode]

Byvåben fra 1300-tallet.
Grenaa Kirke (Skt. Gertruds Kirke).

Allerede i middelalderen var Grenaa en vigtig by. En "købstad ved Kolindsund" nævnes hos Saxo Grammaticus i forbindelse med et søslag på Kolindsund i 1165. Der er dog tvivl om både købstadsbegrebet og om det overhovedet er Grenaa, der tales om. Byen nævnes ved navn så tidligt som år 1231[6]. Det er dog usikkert, om byen allerede her er købstad. I det såkaldte Jens Vittes Brev fra slutningen af 1200-tallet, udgivet i Danmarks Riges Breve, står Jens Vitte anført som borger i Grenaa, den ældst kendte. De ældste byprivilegier er gået tabt, men det ældste bysegl kan dateres omkring 1300. I 1445 var byen købstad, og var indtil tilsandingen af Djurså, den nuværende "Grenaaen", en vigtig havn, hvor skibene kunne sejle helt ind til bykernen. Tager man privilegierne, byseglet, byens udformning og placering tyder det på at byen er opstået som købstad ved overgangen til 1200-tallet, i den store bybygningstid omkring 1050-1225. Ved Torvet ligger Grenaa Kirke, som omtales første gang i 1426, men senere nedbrændt i 1649, hvorefter den dog relativt hurtigt blev genopført. Kirken menes at have sin oprindelse tilbage i 1300-tallet, og sammen med dens placering på middelalderbyens topografisk højeste punkt, udgør det et mønster, som kendetegner købstæder fra 11-1200-tallet. Middelalderbyens vigtigste indgang var Vesterport, da den lå ud til Djurs Nørre Herred, som var byens vigtigste opland med mange tætliggende landsbyer. Sønderport havde også en lille betydning, da dette var indgangen for sejlende, der lagde til i åhavnen syd for det der idag er Kanikkegade. [7]

Moderne historie: 1700 - 1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

Købmandsgården i Søndergade. Bygget i 1760.

I Søndergade, Lillegade, Storegade og Nederstræde ligger flere gamle huse fra 1700-tallet og Grenaa Gamle Rådhus stammer fra 1808. Baunhøj Mølle blev bygget i 1849. I 1835 reddede en lokal mand ved navn Søren Kanne flere sømænd fra et grundstødt skib nær Grenaa ved, i stærk storm, at tage sin fars heste og sammen med dem svømme ud til det forliste skib. Redningsmanden blev efterfølgende en helt i byen og belønnet med medalje af kong Frederik 6. for sin dåd. Søren Kanne druknede i åen 1860, men byen glemte ham ikke, så han fik en statue rejst 88 år senere.

I perioden 1874-78 byggede man en ny havn helt ude ved Kattegat og sammen med jernbanens anlæggelse mellem Grenaa og Randers satte det gang i byudviklingen og skabte fremgang. Grenaa Dampvæveri blev anlagt i 1893 og var i 108 år en meget stor virksomhed i Grenaa med over 900 ansatte i 1950'erne.

Nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Siden dalede tallet, og ved lukningen i begyndelsen af 2002 var antallet af ansatte faldet til 170 personer. Det var et stort slag for byen, da Væveriet stoppede (nu planlægges en ny bydel i fabriksområdet med butikker, kontorer og boliger). Efter at være blevet ramt af denne tragedie ramtes Grenaa af en ny i 2002, da byens vartegn, Baunhøj Mølle, brændte helt ned til grunden. Efterfølgende besluttede man at genopføre møllen og den nye kunne indvies i 2005. 12 år før (1993) stod byens største turistattraktion Kattegatcentret færdigt og har siden været en enorm publikumssucces. Tæt ved centrum har man desuden opført Åbyen, en nyere bydel.

Byens sidste tilbageværende dagblad, Dagbladet Djursland, blev 31. oktober 2001, kort efter avisens fusion med Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis, nedlagt efter 88 års virke. Bladet havde da et oplag på 5500 eksemplarer. Midtjyske Medier udgiver ugebladene Djurslandsposten og Grenaa Bladet, som begge har til huse i Grenaa.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Grenaa ligger ved den tilsandede del af Kolindsund, som har skabt en dal mellem de mere bakkede områder nord og syd for byen. Derfor er byen karakteriseret ved at bydelene langs ådalen og heden ligger i fladtterræn, hvorimod de nordlige bydele er præget af bakker. Fra Grenaa er der ca. 18 kilometer til Bønnerup Strand, 31 kilometer til Ebeltoft, 34 kilometer til Rønde, 55 kilometer til Randers og ca. 60 kilometer til Aarhus.

Natur[redigér | redigér wikikode]

Blomstereng ved Fornæs Fyr.
Sangstrup Klint nord for Grenaa.

Naturen i og omkring byen er meget varieret og ligesom resten af Djursland er der et rigt dyreliv, og områder nord for byen er der set ulve.[8]. Nord byen finder man bakket morænelandskaber, vest for byen finder man klitter og sandstrand, øst for byen finder man enge og de to store tørlagte søer Kragsø samt Kolindsund, og syd for byen finder man store skove. Del af disse skovområder er Grenaa Plantage og midt i plantagen ligger Fuglsang Hede, hvor plantelivet præges af den sandede jordbund. Over store flader har græsarten bølget bunke succes og danner med sine aks et lyst rødbrunt tæppe fra midt på sommeren til hen over vinteren. Græstæppet brydes af solitære skov-fyr, pil, bævreasp og enebær. Gamle hyld står hist og her sennepsfarvede af alm. væggelav. Ligesom birk, der klarer sig fint på hedens mere fugtige partier, er de nævnte træarter selvsåede. Heden blev fredet i 1936.[9]

Mod Nordøst finder man stenstrande og klinter, samt Jyllands østligste punkt Fornæs. Fornæs ligger på Stensmark Strand, en 10 km lang kyststrækning ud mod Kattegat hvoraf 85 ha blev fredet i 1969. Strækningen består af lave kystskrænter og hævet havbund med stenede strandvolde. Langs kysten ses i træktiden mange rovfugle, og på havet ses flokke af dykænder.[10] I den nordvestlige del af byen blev der i 2016 rejst en skov ved navn Dolmer Kildeskov. Den nye skov formål skal være at beskytte Dolmer kilde, som er en vigtig drikkevandsressource.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Grenaa geologiske forhold deler byen i to. Det meste af byen ligger på et marint forland, hvor resten af byen ligger på et moræne landskab. Undergrunden består overvejende af marint sand og ler, samt moræne sand, grus og moræneler. Kalken ligger højt i området, men under Kolindsund ligger kalken lavere. Ud for kysten kan man finde Kalkgrunde, og ligeledes er kalksten synlige ved Fornæs.[11]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Grenaa er en del af Norddjurs Kommune og Region Midtjylland, som blev oprettet pr. 1. januar 2007. Fra 1970 til 2007 hørte Grenaa under Grenaa Kommune og Århus Amt. Før 1970 hørte byen til Djurs Nørre Herred og Randers Amt.

Mandatfordeling i byrådet[redigér | redigér wikikode]

Valgår A C F I L O V Ø Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse TOT % Kønsfordeling (M/K)
2005 11 1 1 3 1 10
11 3 10
27 69.2
24
2009 11 1 3 4 2 6
11 3 4 2 6
27 66.2
19 8
2013 11 1 1 2 2 2 6 2
11 2 2 2 6 2
27 70.4
21 6
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Borgmestre 1970-nu[redigér | redigér wikikode]

Navn Parti Periode
Aksel H. Hansen Socialdemokratiet 1970-1976
Børge Kildal Venstre 1976-1978
Arne Jessen Socialdemokratiet 1978-1998
Gert Schou Socialdemokratiet 1998-2007
Torben Jensen Borgerlisten Norddjurs 2007-2009
Jan Petersen Socialdemokratiet 2009-nu

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningstallets udvikling i perioden 1731–2016 for Grenaa by.[12][13]
1731 1923 1976 1981 1986 1989 1992 1996 2000 2004 2008 2012 2016
700 3257 13.033 13.638 13.862 13.938 14.023 14.377 14.385 14.219 14.439 14.206 14.765

I 15-1800-tallet blev udvikling holdt nede af sandflugt, pest, bybrande og krige. Fra 1800-tallet og frem har befolkningsudviklingen været præget af både den tidlige industrialisering, samt den senere bølge i 1960'erne. Befolkningstallet har været relativt stabilt siden 1990'erne, hvor befolkningstallet i 2016 er det højeste i byens historie.[14]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Økonomien er præget af industri og turisme. Grenaa har som følge af strømforholdende i Kattegat været præget af tung industri, selvom noget af den tunge industri er forsvundet, så er der stadig tydeligt tegn efter dens stærkt forurenede karakter. BASF og Dansk-Norsk Kvælstoffabrik I/S har efterladt store tomme grunde efter produktionen lukkede ned. Begge fabrikker var kemiske fabrikker og på en liste udarbejdet af Miljøstyrelsen i 1989 rangere BASF som den 12. farligste fabrik i landet, og Dansk-Norsk Kvælstoffabrik I/S holdte 11. pladsen.[15] Begge fabrikker lukkede i henholdvist 2007 og 1990. Grenaa Dampvæveri var en overgang byen største arbejdsplads, og frem til 1960'erne Djurslands eneste storindustri. Fabrikken var i en periode landets største væveri, og eksporterede til store dele af verden. Fabrikken lukkede i 2002, og fabriksgrunden er ved at blive omdannet til beboelse og butikker.[16] En anden storindustri i byen er Papirindustri, som i dag stadig væk er en stor produktion. Bølgepap fabrikken DS Smith er idag en af de største virksomheder i byen, desuden er det hovedfabrikken i den danske afdeling af koncernen. En anden papirfabrik SCA Packaging Djursland A/S lukkede i 2006. Inden for fødevareproduktion er der store virksomheder som De Danske Gærfabrikker, som er den eneste producent af mellassesprit og bagegær i landet[17], samt Norway Seafood A/S som producerer fisk til salg i dagligvareforretninger. Nordisk Tang er en nyopstartet fabrik, som producere produkter som bl.a. pesto baseret på tang. Anden storindustri er Grenaa Skibsværft, Terma, som producerer komponenter til civile og militære fly[18], og HSM Insustri som producere stålkomponenter og rørtekniske anlæg. Derudover finder man en lang række mindre industrier, som fx trykkerier, skibsophugning osv. Turismeindustrien er koncentreret om badestranden, hoteller, campingpladser og andre rekreative områder.

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Primærruterne 15- og 16 begynder deres jyske hovedvejsstrækning fra Grenaa Havn. Omkring indre by forløber en cityring, som fungerer som en indre ringgade. Cityringen leder trafikken udenom centrum, og er 2,2 km lang. Den har en ruteklassaficering som sekundærrute. Syd om de ældre bydele forløber en ydre ringvej som del af primærruten 16 og 15. Havnevej/Østerbrogade/Østergade er en større vej, som forgrener sig fra Cityringen ved Kannikegade/Rosengade og forbinder de centrale bydele med havnen. N. P. Josiassensvej er en vej der forbinder Østerbrogade og Ringvejen, den går igennem uddannelsesområdet, hvor man bl.a. finder Grenaa Gymnasium og Viden Djurs Gymnasier. Bavnehøjvej er en indfaldsvej fra nordvest, som kobler sig på Cityringen ved Vesterport. Vejen går gennem bydelen Bavnehøj og ender ved bydelen Dolmer. Fra Bavnehøjvej giver Sygehusvej adgang til Grenaa Sundhedshus. Randersvej er en indfaldsvej der går syd om bydelen Bavnehøj, den forbinder hovedvej 16 med cityringen. Århusvej er indfaldsvejen fra Aarhus, og forbinder bydelen Fuglsang/Hessel med den indreby, vejen er desuden en del af primærruten 15. Nord om byen forløber omfartsvejene Mellemstrupvej/Bredstrupvej/Kattegatvej, som i hver ende har forbindelse til Ringvejen. Disse veje forløber igennem de store industriområder i nord ved bydelene Bredstrup og Åstrup. En ny omfartsvej er under konstruktion, som skal forbinde Nordhavnen direkte med hovedlandevej 16.[19]

Rutenummererede veje i Grenaa[redigér | redigér wikikode]

Grenaa Station: Spor 1 m. trafikterminalen i bagrunden

Jernbaneforbindelser[redigér | redigér wikikode]

Grenaa Station i 1990

Grenaa Station er endestationen på Grenaabanen. Fra stationen går der regionaltog til Aarhus og Odder. Tidligere kørte toget ikke længere end til Aarhus H, men i 2012 overtog DSB driften på Odderbanen, hvorefter samdrift mellem de to baner begyndte. Grenaabanen er idag derfor en del af Aarhus Nærbane. Der er timedrift på banen, og der er 18 daglige afgange til Odder, samt 2 kun til Aarhus.

Grenaabanen er en del af første etape af Aarhus Letbane, hvilket betyder at banen bliver opgraderet og elektrificeret. Det betyder bl.a. at hastigheden mellem Grenaa Station og Ryomgård Station kan hæves til 100 km/t, fremfor de nuværende 75 km/t. Grenaa station vil forsat fungere som endestation, men i den sydlige del af byen vil der blive oprettet et nyt trinbræt.[20]

Fra Grenaa station går der en havnebane til industriområderne ved Bredstrup, samt et spor til nord- og sydhavnen. Denne del af banen er en godsbane, og der forekommer derfor ingen persontrafik.

Busruter[redigér | redigér wikikode]

[21].

Færgeruter og linjefart[redigér | redigér wikikode]

Stena Nautica

På sydhavnen ligger færgeterminalen, hvor Stena Line og Anholtfærgen har til. Afgange til Anholt varierer fra en til to afgange dagligt.[22] Til Varberg sejles der to gange dagligt.[23]

NORlines og Baltic Line anløber begge havnen, og begge linjerfarter medtager stykgods og større laster.

[24]

Kraftværker[redigér | redigér wikikode]

Grenaa kraftvarmeværk leverer strøm til byen. I bydelen Bredstrup på den gamle BASF grund har Grenaa Varmeværk opført et 12000m3 solcelleanlæg.[25]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Grenaa har en række forskellige uddannelsesinstitutioner, som folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler, erhvervsakademi, VUC og videregående uddannelser. Byens folkeskoler er Kattegatskolen (Søndre Skole og Østre Skole), Vestre skole og Mølleskolen. Derudover ligger Norddjurs Friskole i Grenaa.

Grenaa Gymnasium[redigér | redigér wikikode]

Grenaa Gymnasium har tilhørende kostafdeling beliggende i sammenhæng med gymnasiet. Udover studentereksamen udbyder institutionen hf og International Baccalaureate. I alt har det knap 700 elever og 80 lærere. Gymnasiet er tegnet af Arne Gravers og Johan Richter og blev indviet i 1964. De to arkitekter tegnede også Århus Statsgymnasium. Da dette byggeri faldt i Grenaa Byråds smag, valgtes de til at tegne gymnasiet. Gymnasiet er opført på et plateau. Grundplanen er kvadratisk, og faglokalerne er beliggende rundt om en festsal og en central garderobe. I 2014 blev den nyeste tilbygning indviet, denne består af helt nye lokaler indrettet til musik, billedkunst og design.

VID Gymnasier, Campus og Erhvervsskoler[redigér | redigér wikikode]

VID Gymnasier dækker over hvad der før var Grenaa Tekniske Skole og Grenaa Handelsskole. Begge gymnasier hører under paraplyorganisationen Viden Djurs, og tilbyder en HTX og HHX. I tilknytning til HTX-uddanelsen er Game College, med fokus på spiludvikling, kommunikation, gameengineering, storytelling osv. Dette er den eneste skole i Danmark, som udbyder dette forløb.[26] I tilknytning til HHX-udannelsen er der Game Sport og Brazil Football College. Game Sport er en 3-årig HHX rettet mod oplevelsesøkonomi og eventskabelse- primært indenfor eSports området. Brazil Footboll College er den eneste skole af sin slags i Danmark, som kombinerer HHX-uddannelsen og træning i brasiliansk fodbold.

Derudover tilbyder VID Gymnasier: IT-College Denmark, Danish Horse College, Business College og Fashion College, samt erhvervsuddannelserne med fokus på: Mad, medie, mekanik, metal og strøm, samt mulighed for EUX, hg og en EUD Business.

Andre uddannelsesinstitutioner, efteruddannelse & videregåendeuddannelse[redigér | redigér wikikode]

VIA University College tilbyder pædagoguddannelsen, og Randers Social- og Sundhedsskole tilbyder SOSU-uddannelsen. Erhvervsakadamiet Dania udbyder videregående uddannelser som Datamatiker og multimediedesigner. VUC tilbyder efteruddannelse.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Grenaa Marina med Gren Å i forgrunden.
Grenaa Strand.

Kultur, attraktioner og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Byens bibliotek ligger på N. P. Josiassensvej og er hovedbibliotek for Norddjurs Biblioteker. Biblioteket er også hjemsted for Grenaa Egnsarkiv. Ungdomskulturen i byen varetages af Norddjurs Ungdomsskole, som har lokaler vedsiden af Kattegatskolen(Søndre Skole). Hvert år afholder Ungnorddjurs begivenheden "Track", som er tilegnet unge fra hele landet. Begivenheden er drevet af frivillige unge og skal fungere som et kulturelt tilbud.[27] I den gamle arrest i centrum ligger ungdomshuset "Arresten", som ligeledes er et kulturelt tilbud til unge. Arresten afholder flere forskellige begivenheder som koncerter, loppemarkeder osv. Kulturhuset Pavillonen med tilhørende cafe beliggende på Kærvej er et samlingspunkt i byen for musik og underholdning samt kunstudstillinger. Spillestedet er byens eneste, og præsenterer en bred variation af etablerede kunstnere, samt nyere artister fra vækstlaget. I tilknyning til spillestedet ligger Musikskolen.

Grenaa Strand ligger øst fra byen, starter ved Grenaa Havn, og strækker sig 6 kilometer mod syd. De sidste 1,5 kilometer af stranden er øde, og går ved næsset Havknude over i en stenstrand, som fortsætter ned langs Djurslands østkyst, og er kendt blandt lystfiskere. Stranden blev i 2006 kåret som en af Danmarks 3 bedste strande. Nord for stranden ligger Kattegatcentret, som er byens største turistattraktion. Akvariet indeholder adskillige saltvandsakvarier med fisk fra danske og udenlandske farvande. Der er bl.a. store hajer, og et uddendørs bassin med sæler. Ved fiskerihavnen kan der opleves fiskauktioner tidligt om morgenen.

Museum Østjylland lokaliseret i Søndergade midt i byen indeholder dels en oldtidssamling af ting fra Djurslands fortid plus udstillinger af legetøj, tekstiler og massemedieapparater, dels en samling indenfor dansk fiskerihistorie bl.a. af fiskeredskaber og skibe. Begge museer holder til i Grenaa Gamle Købmandsgård bygget i år 1760. Der er også skiftende særudstillinger. På et af byens højeste punkter ligger Baunhøj Mølle, som af mange betegnes som byens vartegn, og ligger 37 meter over havets overflade. Lige øst fra by grænsen på Kristiansmindevej finder man Dansk Motor- og Maskinsamling, hvilket rummer Nordens største samling af stationære motorer.

Katholm Slot
Hulvejen til slottet er så smal, at busser og lastbiler kan sætter sig fast mellem de store bøgetræer.

Syd for byen finder man Katholm, hvilket bl.a. er fødestedet for Karen Blixens far, officer og forfatter Wilhelm Dinesen. Adgangsvejen "Hulvejen" er attraktion i sig selv, det er en smal vejkløft med store bøgetræer på begge sider af vejen, hvilket ofte betyder at større biler har sat sig fast. Vejen blev fredet i 1925.[28] Slottet er åbent for turisten frem til voldgraven, men slottet er privatbolig og derfor lukket for offentligheden.

Rekreative områder[redigér | redigér wikikode]

Gren Åen løber igennem byen

Grenaa Marina ligger ved Sydhavnen på den ø holm Skakkes Holm. Tæt ved centrum ligger en stor park ved navn anlægget. Parken ligger imellem Kulturhuset Pavillonen, Vesterport og Randersvej. På den anden side af Randersvej ligger Sygehusparken. Byen gennem skæres af Grenaaen, og den skaber en grøn kile der bevæger sig fra Andereservatet i øst til området omkring Anlægget og Kulturhuset Pavillonen i vest. Langs åen og i andre områder af byen finder man kolonihaver, bl.a. syd for åen ved Sønderbro. Syd for de ældre bydele finder man Grenaa Plantage og Fuglsang Hede. Katholmskoven ligger i forlængelse af disse skovområder og strækker sig syd på ned til slottet. Disse områder grænser op til Grenaa strand i øst, byen mod nord, vest og syd. Der er på plantagen og heden et omfattende og afmærket stisystem, både til gående, mountainbikes og ridende. Midt i Plantagen finder man også en mindre sø kaldet Skovsøen. I den sydvestlige del finder man også en ski/kælkebakke. I den østlige del finder man en stor naturlegeplads, som grænser op imod de store sommerhusområder ved stranden. I byen centrum er der et net af gågader med gode muligheder for shopping og dagligvare handel. Man finder også flere restauranter, caféer og diverse andre spisesteder.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Grenaa Idrætscenter er byens sportsfaciliteter samlet med bl.a. fodboldbaner og svømmehal. Tæt ved ligger Grenaa Stadion, som er hjemmebane for fodboldholdet FC Djursland. Holdet er en eliteoverbygning til fem djurslandske fodboldklubber: Grenaa IF, Østdjurs, Stenvad Boldklub og Åstrup/Hammelev IF. FC Djurslands målsætning er at spille sig i 1. division. Åstrup/Hammelev IF's træningsfaciliteter findes i den nordlige del af byen ved bydelen Åstrup. Grenaa IF har flere sportsgrene end fodbold, som håndbold, badminton og Gymnastik.

Hvert år er byen vært for sportsbegivenheden Kattegat Cup, som er en international fodboldtunering for ungdomsfodboldhold. I 2016 deltog 165 forskellige hold fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Storbrittanien.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Venskabsbyer i Danmark

Kendte bysbørn fra Grenaa og omegn[redigér | redigér wikikode]

Statue af Søren Kanne.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Jf. Retskrivningsordbogen, § 3.2
  3. ^ http://dan.wikitrans.net/Danmarks_største_byer
  4. ^ Navneforskning (KU) om Grenaa – Udvalgte stednavnes betydning, NAVNEFORSKNING, Københavns Universitet
  5. ^ http://norddjurs.cowi.webhouse.dk/download/byer_og_landsbyer/kommuneatlas_-_grenaa_kommune.pdf
  6. ^ Kong Valdemars jordebog
  7. ^ http://norddjurs.cowi.webhouse.dk/download/byer_og_landsbyer/kommuneatlas_-_grenaa_kommune.pdf
  8. ^ http://www.fugleognatur.dk/lokalitet.aspx?mode=lok&id=5661
  9. ^ http://www.fredninger.dk/fredning/grenaa-plantage/
  10. ^ http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Fornæs
  11. ^ http://norddjurs-planer.cowi.webhouse.dk/dk/vandforsyningsplan/3_status_og_forudsaetninger/grundvandsressourcen/geologiske_forhold.htm
  12. ^ [1] Komuneatlas. Hentet 15-09-2016.
  13. ^ [2] under tabel BEF4A. Hentet 15-09-2016.
  14. ^ http://norddjurs.cowi.webhouse.dk/download/byer_og_landsbyer/kommuneatlas_-_grenaa_kommune.pdf
  15. ^ http://www.aabenhedstinget.dk/nyside/danmarks-farligste-virksomheder-i-1989/
  16. ^ http://slks.dk/kommuner-plan-arkitektur/kommune-og-turisme/industrikultur/industrihistoriens-danmarkskort/grenaa-dampvaeveri/
  17. ^ http://syddjurs.lokalavisen.dk/de-danske-gaerfabrikker-aendrer-retning-efter-fremtiden-/20130316/artikler/703169875/1506
  18. ^ Terma
  19. ^ http://omfartsvej.norddjurs.dk
  20. ^ Trafikforliget
  21. ^ https://www.midttrafik.dk/koereplaner/regionalbusser,-lokalbusser-og-teletaxa.aspx
  22. ^ http://www.anholtfergen.dk/aviva/media/pdf%20filer/sejlplan_2016_dk_3.pdf
  23. ^ http://www.stenaline.dk/vores-ruter/grena-varberg
  24. ^ http://www.grenaahavn.dk/erhvervshavn/faerge-og-liniefart/
  25. ^ http://www.dfp.dk/Projekterreferencer.18.aspx?recordid18=77
  26. ^ http://www.videndjurs.dk/Game-College-2504.aspx
  27. ^ http://www.ungnorddjurs.dk/track/
  28. ^ http://www.fredninger.dk/fredning/katholm-hulvej-og-alleer/

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]