Grenaa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grenaa
Købstadsvåben Herredsvåben
Grenaas våben 1584.png
Dyrs Nørre Herreds våben.png
Baunehøj Mølle.jpg
Baunhøj Mølle
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Norddjurs Kommune
Sogn: Grenaa Sogn
Postnr.: 8500 Grenaa
Demografi
Grenaa by: 14.765[1] (2016)
Kommunen: 38.144[1] (2016)
 - Areal: 721,18 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.norddjurs.dk
Oversigtskort
         

Koordinater: 56°24′48″N 10°52′33″E / 56.41333°N 10.87583°Ø / 56.41333; 10.87583

Grenaa eller Grenå [2] er en havneby i Østjylland med 14.765 indbyggere (2016)[1]. Byen er Djurslands største by og har en havn med færgeruter til Anholt i Kattegat og den hallandske by Varberg i Sverige. Den er gammel købstad og naturligt handelscenter for det østlige Djursland.

Grenaa var indtil kommunalreformen i 2007 en del af Grenaa Kommune, hvorefter byen kom med i Norddjurs kommune, der hører under Region Midtjylland.

Fra Grenaa er der ca. 18 kilometer til Bønnerup Strand, 31 kilometer til Ebeltoft, 34 kilometer til Rønde, 55 kilometer til Randers og ca. 60 kilometer til Aarhus.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Navn[redigér | redigér wikikode]

Forleddet er det gammeldanske ord grind, som enten betyder 'grus' eller 'led, låge'. Efterleddet er ordet høj. Betydningen er altså led-høj eller grus-høj. I den stedlige udtale er efterleddet siden blevet opfattet som -å. [3]

Grenaa omkring 1900.

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

Byvåben fra 1300-tallet.

Allerede i middelalderen var Grenaa en vigtig by. En "købstad ved Kolindsund" nævnes hos Saxo Grammaticus i forbindelse med et søslag på Kolindsund i 1165. Der er dog tvivl om både købstadsbegrebet og om det overhovedet er Grenaa, der tales om. Byen nævnes ved navn så tidligt som år 1231[4]. Det er dog usikkert, om byen allerede her er købstad. Et par hundrede år senere i 1445 var byen købstad, og var indtil tilsandingen af Djurså, den nuværende "Grenaaen", en vigtig havn, hvor skibene kunne sejle helt ind til bykernen. Ved Torvet ligger Grenaa Kirke, som omtales første gang i 1426, men senere nedbrændt i 1649, hvorefter den dog relativt hurtigt blev genopført.

1700 - 1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

I Søndergade, Lillegade, Storegade og Nederstræde ligger flere gamle huse fra 1700-tallet og Grenaa Gamle Rådhus stammer fra 1808. Baunhøj Mølle blev bygget i 1849. I 1835 reddede en lokal mand ved navn Søren Kanne flere sømænd fra et grundstødt skib nær Grenaa ved, i stærk storm, at tage sin fars heste og sammen med dem svømme ud til det forliste skib. Redningsmanden blev efterfølgende en helt i byen og belønnet med medalje af kong Frederik 6. for sin dåd. Søren Kanne druknede i åen 1860, men byen glemte ham ikke, så han fik en statue rejst 88 år senere.

I perioden 1874-78 byggede man en ny havn helt ude ved Kattegat og sammen med jernbanens anlæggelse mellem Grenaa og Randers satte det gang i byudviklingen og skabte fremgang. Grenaa Dampvæveri blev anlagt i 1893 og var i 108 år en meget stor virksomhed i Grenaa med over 900 ansatte i 1950'erne.

Nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Siden dalede tallet, og ved lukningen i begyndelsen af 2002 var antallet af ansatte faldet til 170 personer. Det var et stort slag for byen, da Væveriet stoppede (nu planlægges en ny bydel i fabriksområdet med butikker, kontorer og boliger). Efter at være blevet ramt af denne tragedie ramtes Grenaa af en ny i 2002, da byens vartegn, Baunhøj Mølle, brændte helt ned til grunden. Efterfølgende besluttede man at genopføre møllen og den nye kunne indvies i 2005. 12 år før (1993) stod byens største turistattraktion Kattegatcentret færdigt og har siden været en enorm publikumssucces. Tæt ved centrum har man desuden opført Åbyen, en nyere bydel.

Byens sidste tilbageværende dagblad, Dagbladet Djursland, blev 31. oktober 2001, kort efter avisens fusion med Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis, nedlagt efter 88 års virke. Bladet havde da et oplag på 5500 eksemplarer. Midtjyske Medier udgiver ugebladene Djurslandsposten og Grenaa Bladet, som begge har til huse i Grenaa.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Grenaa har traditionelt været præget af en del tung industri, blandt andet Grenaa Skibsværft, dampvæveri og vitaminfabrik samt andre store virksomheder. I dag er en del af denne industri væk, og byen lever i højere grad af turisme i form af sine hoteller, Grenaa Strand Camping, vandrerhjem o.lign. For turisterne trækker byens netværk af gågader og badestrandene omkring byen også.

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Primærruterne 15- og 16 begynder deres jyske hovedvejsstrækning fra Grenaa Havn. Omkring indre by forløber en cityring, som fungerer som en indre ringgade. Cityringen leder trafikken udenom centrum, og er 2,2 km lang. Den har en ruteklassaficering som sekundærrute. Syd om de ældre bydele forløber en ydre ringvej som del af primærruten 16 og 15. Havnevej/Østerbrogade/Østergade er en større vej, som forgrener sig fra Cityringen ved Kannikegade/Rosengade og forbinder de centrale bydele med havnen. N. P. Josiassensvej er en vej der forbinder Østerbrogade og Ringvejen, den går igennem uddannelsesområdet, hvor man bl.a. finder Grenaa Gymnasium og Viden Djurs Gymnasier. Bavnehøjvej er en indfaldsvej fra nordvest, som kobler sig på Cityringen ved Vesterport. Vejen går gennem bydelen Bavnehøj og ender ved bydelen Dolmer. Fra Bavnehøjvej giver Sygehusvej adgang til Grenaa Sundhedshus. Randersvej er en indfaldsvej der går syd om bydelen Bavnehøj, den forbinder hovedvej 16 med cityringen. Århusvej er indfaldsvejen fra Aarhus, og forbinder bydelen Fuglsang/Hessel med den indreby, vejen er desuden en del af primærruten 15. Nord om byen forløber omfartsvejene Mellemstrupvej/Bredstrupvej/Kattegatvej, som i hver ende har forbindelse til Ringvejen. Disse veje forløber igennem de store industriområder i nord ved bydelene Bredstrup og Åstrup. En ny omfartsvej er under konstruktion, som skal forbinde Nordhavnen direkte med hovedlandevej 16.[5]

Rutenummererede veje i Grenaa

Jernbaneforbindelser

Grenaa Station er endestationen på Grenaabanen. Fra stationen går der regionaltog til Aarhus og Odder. Tidligere kørte toget ikke længere end til Aarhus H, men i 2012 overtog DSB driften på Odderbanen, hvorefter samdrift mellem de to baner begyndte. Grenaabanen er idag derfor en del af Aarhus Nærbane. Der er timedrift på banen, og der er 18 daglige afgange til Odder, samt 2 kun til Aarhus.

Grenaabanen er en del af første etape af Aarhus Letbane, hvilket betyder at banen bliver opgraderet og elektrificeret. Det betyder bl.a. at hastigheden mellem Grenaa Station og Ryomgård Station kan hæves til 100 km/t, fremfor de nuværende 75 km/t. Grenaa station vil forsat fungere som endestation, men i den sydlige del af byen vil der blive oprettet et nyt trinbræt.[6]

Fra Grenaa station går der en havnebane til industriområderne ved Bredstrup, samt et spor til nord- og sydhavnen. Denne del af banen er en godsbane, og der forekommer derfor ingen persontrafik.

Busruter

[7].

Færgeruter og linjefart

Stena Nautica

På sydhavnen ligger færgeterminalen, hvor Stena Line og Anholtfærgen har til. Afgange til Anholt varierer fra en til to afgange dagligt.[8] Til Varberg sejles der to gange dagligt.[9]

NORlines og Baltic Line anløber begge havnen, og begge linjerfarter medtager stykgods og større laster.

[10]

Kraftværker

Grenaa kraftvarmeværk leverer strøm til byen. I bydelen Bredstrup på den gamle BASF grund har Grenaa Varmeværk opført et 12000m3 solcelleanlæg.[11]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Grenaa har en række uddannelsesinstitutioner. Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole, IT-College Denmark og Grenaa Handelsskole (videndjurs) tilbyder ungdomsuddannelser, og det tiltrækker mange unge fra Norddjurs og Syddjurs Kommune.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Grenaa Marina med Gren Å i forgrunden.
Grenaa Strand.

Grenaa bibliotek er hovedbibliotek for Norddjurs Biblioteker og har også Grenaa Egnsarkiv.

Attraktioner og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Grenaa Strand ligger øst fra byen, starter ved Grenaa Havn, og strækker sig 6 kilometer mod syd. De sidste 1,5 kilometer af stranden er øde, og går ved næsset Havknude over i en stenstrand, som fortsætter ned langs Djurslands østkyst, og er kendt blandt lystfiskere. Stranden blev i 2006 kåret som en af Danmarks 3 bedste strande. Nord for stranden ligger Kattegatcentret, som er byens største turistattraktion. Akvariet indeholder adskillige saltvandsakvarier med fisk fra danske og udenlandske farvande. Der er bl.a. store hajer, og et uddendørs bassin med sæler. Ved fiskerihavnen kan der opleves fiskauktioner tidligt om morgenen.

Museum Østjylland lokaliseret i Søndergade midt i byen indeholder dels en oldtidssamling af ting fra Djurslands fortid plus udstillinger af legetøj, tekstiler og massemedieapparater, dels en samling indenfor dansk fiskerihistorie bl.a. af fiskeredskaber og skibe. Begge museer holder til i Grenaa Gamle Købmandsgård bygget i år 1760. Der er også skiftende særudstillinger. Kulturhuset Pavillonen med tilhørende cafe beliggende på Kærvej er et samlingspunkt i byen for musik og underholdning samt kunstudstillinger. Spillestedet er byens eneste, og præsenterer en bred variation af etablerede kunstnere, samt nyere artister fra vækstlaget. På et af byens højeste punkter ligger Baunhøj Mølle, som af mange betegnes som byens vartegn, og ligger 37 meter over havets overflade. Lige øst fra by grænsen på Kristiansmindevej finder man Dansk Motor- og Maskinsamling, hvilket rummer Nordens største samling af stationære motorer.

Rekreative områder[redigér | redigér wikikode]

Gren Åen løber igennem byen

Grenaa Marina ligger ved Sydhavnen på den ø holm Skakkes Holm. Tæt ved centrum ligger en stor park ved navn anlægget. Parken ligger imellem Kulturhuset Pavillonen, Vesterport og Randersvej. På den anden side af Randersvej ligger Sygehusparken. Byen gennem skæres af Grenaaen, og den skaber en grøn kile der bevæger sig fra Andereservatet i øst til området omkring Anlægget og Kulturhuset Pavillonen i vest. Langs åen og i andre områder af byen finder man kolonihaver, bl.a. syd for åen ved Sønderbro. Syd for de ældre bydele finder man Grenaa Plantage og Fuglsang Hede. Disse områder grænser op til Grenaa strand i øst, byen mod nord, vest og syd. Der er på plantagen og heden et omfattende og afmærket stisystem, både til gående, mountainbikes og ridende. Midt i Plantagen finder man også en mindre sø kaldet Skovsøen. I den sydvestlige del finder man også en ski/kælkebakke. I den østlige del finder man en stor naturlegeplads, som grænser op imod de store sommerhusområder ved stranden. I byen centrum er der et net af gågader med gode muligheder for shopping og dagligvare handel. Man finder også flere restauranter, caféer og diverse andre spisesteder.


Sport[redigér | redigér wikikode]

Grenaa Idrætscenter er byens sportsfaciliteter samlet med bl.a. fodboldbaner og svømmehal.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Venskabsbyer i Danmark

Kendte bysbørn fra Grenaa og omegn[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Jf. Retskrivningsordbogen, § 3.2
  3. ^ Navneforskning (KU) om Grenaa – Udvalgte stednavnes betydning, NAVNEFORSKNING, Københavns Universitet
  4. ^ Kong Valdemars jordebog
  5. ^ [1]
  6. ^ Trafikforliget
  7. ^ [2]
  8. ^ [3]
  9. ^ [4]
  10. ^ [5]
  11. ^ [6]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]