Erdkehlgraven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erdkehlgraven.

Erdkehlgraven et et vandområde mellem Refshalevej og Frederiksholm vest for Christiania i København. Området afgrænses mod syd af Laboratoriegraven og mod nordvest af Tømmergraven og Maskingraven.[1]

Etymologi[redigér | rediger kildetekst]

Erdkehlgraven ca. 1875

På tysk hedder den del af et fæstningsanlæg, der vender væk fra fjenden, for "kehl" eller "kehle" (på dansk hedder det en strube)[2][3] og da "Erd" er tysk for jord[4], bliver det til "jordstruben" eller en strube af jord. Erdkehlgraven ligger netop mellem selve Holmen og rækken af bastioner, der vender ud imod Amager og ligger dermed opad bastionernes struber.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Erdkehlgraven opstod i forbindelse med anlæggelsen af Nyværk 1682-92.[5]

I forbindelse med udbygningen af Holmen er Erdkehlgraven efter 1692 til stadighed blevet mindre.[5]

Fredens Havn[redigér | rediger kildetekst]

Erdkehlgraven i august 2019
Sunkne både i Erdkehlgraven i juni 2016.

I Erdkehlgraven lå tidligere den selvregulerede flydende bebyggelse Fredens Havn, der blev etableret fra 2006 men kendt ulovlig af Kystdirektoratet i 2015.[6][7] Fortalere så den som et eksperiment med klimatilpasning og alternativ levevis i byen.[8] Modstandere klagede til gengæld over miljøsvineri, sunkne både og at gentagne påbud om at fjerne bådene ikke blev fulgt.[7]

Københavns Kommune og staten havde længe ønsket at få ryddet op i Fredens Havn, fordi den var ulovlig. Mange af de både, vrag og anlæg, der lå i området, var desuden sunkne og forladte. I begyndelsen af 2019 indgik kommunen og staten derfor en aftale om oprydning. Efterfølgende sendte Kystdirektoratet så et fire ugers varsel 7. og 8. februar 2019 om påbud til ejerne om at fjerne deres anlæg og både. I det omfang det ikke skete, ville en fjernelse blive sendt i udbud. Fjernelsen forventedes at koste ca. 25 mio. kr. fordelt på 15 mio. kr. fra Miljø- og Fødevareministeriet og 10 mio. kr. fra kommunen. Derudover var kommunen klar til at tage sig af de berørte beboere i området, der for størstedelens vedkommende var socialt udsatte.[9][10]

Ejerne fjernede ikke deres både som påbudt, men den offentlige rydning af området trak dog også ud. Først i december 2019 blev rydningen sendt i udbud med frist 16. januar 2020.[11] Rydningen af de både, vrag og platforme, som ingen havde meldt sig som ejere af[12] påbegyndtes 15. april 2020. Ejerne af resten blev politianmeldt af Kystdirektoratet for ikke at have overholdt påbuddet.[13] I begyndelsen af juni 2020 var omkring 70 af de omkring 140 både og vrag i området blevet fjernet. Syv beboere klagede imidlertid over rydningen, så for deres vedkommende måtte Kystdirektoratet vente, til deres klager var behandlet. Københavns overborgmester Frank Jensen glædede sig dog over den foreløbige oprydning af, hvad han betegnede som en maritim losseplads i et smukt naturområde. Både han og miljøminister Lea Wermelin ville desuden være sikre på, at der ikke ville opstå en lignende situation, når området var ryddet.[14]

I august 2020 afsagde Københavns Byret fem domme, hvor beboere i Fredens Havn blev idømt bøder for ikke at have fulgt påbuddene og yderligere månedlige bøder til bådene blev fjernet. Afgørelsen blev appelleret til Østre Landsret. Beboerne henviste til, at de ikke fungerede ikke i lejligheder, og at fjernelse af bådene var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for sit hjem. Landsretten afviste imidlertid ved sin dom i maj 2021, at det var i strid med konventionen, og stadsfæstede i store træk byrettens dom.[15] I sommeren 2021 boede der omkring ti personer i Fredens Havn. Da Kystdirektoratet gik i gang med den sidste oprydning 4. januar 2022, var man imidlertid nede på en håndfuld, der alle havde fået andre steder at bo. Bådene blev kørt til en oplagsplads.[16]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Christianias flydende forhave - rodet anarki eller plads til det skæve, Havnefronten, 9. september 2016
  2. ^ "Københavns Befæstning 1880-1920". Arkiveret fra originalen 22. september 2019. Hentet 2020-04-16.
  3. ^ "Ordbog over det danske Sprog". Hentet 2020-04-16.
  4. ^ Wiktionary. "Erd" (tysk). Arkiveret fra originalen 26. december 2020. Hentet 2020-04-16.
  5. ^ a b Skaarup, Bi; Westerbeek Dahl, Bjørn. "Guide til Københavns Befæstning". Hentet 2020-04-16.
  6. ^ Flydende fristad: »Naivt at tro, at vi ville vinde allerede« af Oliver Kløvedal Reich. Politiken, 31. august 2015.
  7. ^ a b - Hvad nu, hvis jeg stillede 20 udrangerede campingvogne ind i Kongens Have? af Susanne Nielsen. TV2 Lorry, 15. april 2021.
  8. ^ Arkitekt: Regeringen har besluttet at fjerne eksperimentet Fredens Havn på Holmen - det er rigtig ærgerligt af Henrik Valeur (arkitekt), Politiken 20 februar 2019.
  9. ^ "Politisk aftale om rydning af Erdkehlgraven". Arkiveret fra originalen den 9. februar 2019. Hentet 8. februar 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  10. ^ "Erdkehlgraven i Berlingske. 8 feb 2019". Arkiveret fra originalen 9. februar 2019. Hentet 8. februar 2019.
  11. ^ Nu er Fredens Havn tættere på at blive ryddet af Kasper B. Andersen. TV2 Lorry, 20. december 2019.
  12. ^ "Kystdirektoratet: Oprydningen af Erdkehlgraven går i gang". Arkiveret fra originalen 17. februar 2021. Hentet 18. april 2020.
  13. ^ Nu er rydningen af Fredens Havn begyndt af Christian S. N. Therkildsen. TV2 Lorry, 15. april 2020.
  14. ^ Så meget af Fredens Havn er nu ryddet af Katja Ludvigsen Giesow. TV2 Lorry, 5. juni 2020.
  15. ^ Beboere i Fredens Havn taber sag - skal fjerne både af Kasper Bruun Vindum Brandt. TV2 Lorry, 17. maj 2021.
  16. ^ Den sidste oprydning af Fredens Havn er i gang - nu skal beboerne flytte af Morten Engelschmidt. TV 2 Lorry, 5. januar 2022.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Dansk geografiSpire
Denne artikel om Danmarks geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Koordinater: 55°40′49″N 12°36′32″Ø / 55.68035°N 12.60876°Ø / 55.68035; 12.60876