Erik 2. af Sønderjylland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Erik 2. (ca. 128812. marts 1325), den eneste jævnbyrdige og legitime søn af hertug Valdemar 4. Erikssøn, var 1312-1325 hertug af Sønderjylland. Han blev begravet i Slesvig Domkirke i Slesvig by.

Liv og virke[redigér | redigér wikikode]

Han var den første hertug af Abelslægten, der umiddelbart blev arvelig forlenet med Sønderjylland af kongen den 7. juli 1312 ved Warnemünde i Mecklenburg. Forklaringen på dette er, at fyrstendømmet Rostock i 1301-1323 var den danske krones len. Erik ønskede ligeledes at blive forlenet med Langeland efter sin afdøde farbror, Erik Erikssøn Langben (1272-1310), der døde uden at efterlade børn. Kong Erik 6. Menved Erikssøn havde vanskeligheder pga. uroligheder i landet, og derfor afsluttede han i Horsens d. 9. august 1313 et forlig med hertug Erik. På denne måde fik han krongodset i Sønderjylland tilkendt.

Alligevel var der uoverensstemmelser og mæglinger mellem dem næsten hvert år. Erik 2. tog i 1318 Langeland fra Erik Langbens enke, Sophia Burghardsdatter af Querfurt-Rosenburg (død 1325), og efter kong Eriks død i november 1319 kom det til en kortvarig arvestrid mellem Erik 2. og kongens bror Christoffer, der blev valgt til konge i januar 1320. Erik opnåede nu også at blive arvelig forlenet med Langeland, og dermed havde han sikret sit herredømme godt.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Erik 2. giftede sig i 1313 med Adelheid Heinrichsdatter af Holsten-Rendsborg (død januar 1350). Sammen fik de sønnen Valdemar, der var mindreårig ved faderens død, og datteren Helvig, der i 1340 blev gift med Valdemar 4. Atterdag.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Dansk biografisk leksikon, bd. 6, København 1935
  • Diplomatarium Danicum II, 6, nr. 437 (Warnemünde 1312), København 1948
  • Diplomatarium Danicum II, 7, nr. 81 (Horsens 1313), København 1956
  • Lars N. Henningsen og Hans Schultz Hansen: "Sønderjylland" og "Slesvig" i Sønderjyllands årbøger 1997, Haderslev u.å.
  • H.V. Gregersen: Slesvig og Holsten indtil 1830, København 1981