Erik Aalbæk Jensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Erik Aalbæk Jensen
Født 19. august 1923Rediger på Wikidata
ThyRediger på Wikidata
Død 30. september 1997 (74 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aalborg KatedralskoleRediger på Wikidata
Beskæftigelse Skribent, præstRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Søren Gyldendal-prisen (1977),
Kritikerprisen (1964),
De Gyldne Laurbær (1964)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erik Aalbæk Jensen (19. august 1923 i Ballerum, Tved Sogn, Thy30. september 1997) var en dansk forfatter, radio- og tv-medarbejder, sognepræst og modstandsmand. Far til filmproducenten Peter Aalbæk Jensen.

Liv og værk[redigér | redigér wikikode]

Erik Aalbæk Jensen voksede op i Vendsyssel under landbrugskrisen og de stærke ideologiske brydninger. Han blev i 1943 student fra Aalborg Katedralskole og i 1949 cand. theol. Under besættelsen var han med i modstandsbevægelsen (Studenternes Efterretningstjeneste), og Aalbæk Jensen blev arresteret af tyskerne i 1944 og sendtes fra Vestre Fængsel til Frøslevlejren, Dachau og Neuengamme, hvorfra han med De Hvide Busser kom til Sverige. Han blev præst i Alleshave samt kapellanNekselø i 1950 og valgmenighedspræst i Osted, en af de grundtvigske fri- og valgmenigheder, i 1953. Fra 1957 tilknyttet Danmarks Radio, herunder chef for TV-teatret 1959-1964.

Forfatterdebut[redigér | redigér wikikode]

Aalbæk Jensen debuterede som romanforfatter i 1949 med Dommen, men fik først sit gennembrud med Perleporten i 1964, der var første bind i en 5-binds-serie, der skildrer samfundsudviklingen især i Nordjylland fra 1930 til 1970'erne. Aalbæk Jensen giver realitiske, samfundshistoriske skildringer, men ofte i en impressionistisk stil, hvor kunsten ligger i de ofte ordknappe replikker. I 8-binds-værket Livet på øerne (1981-1987) beskrives livet på alle danske øer, der er mindre end Fyn.

Vurdering[redigér | redigér wikikode]

Litteraturhistorikeren Peter Michael Lauritzen udgav i 2009 sin doktordisputats, der under titlen Grund og bølge. En litterær, tids- og åndshistorisk studie af Erik Aalbæk Jensens forfatterskab (Gyldendal 2009) gennemgår Erik Aalbæk Jensens forfatterskab. Lauritzen karakteriserer forfatteren Aalbæk Jensen som en "episk dialektiker", der i sine romaner fremfører både udviklingens gode og dårlige sider.

Priser og legater[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • 1949: Dommen
  • 1952: Dæmningen
  • 1953: Sagaens landskab. Rejse i Island
  • 1954: Drømmen om det glemte
  • 1956: Gertrud
  • 1960: I heltespor
  • “Vendelbosagaen”
    • 1964: Perleporten
    • 1971: Sagen
    • 1976: Kridtstregen
    • 1990: Herrens mark
    • 1991: Magtens folk
  • 1980: En ø i Smålandshavet (om Vejrø)
  • 1981–1987: Livet på øerne, 8 bd.
  • 1994, 1998: Særlige vilkår; Enkebal

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Peter Michael Lauritzen, Grund og bølge. En litterær, tids- og åndshistorisk studie af Erik Aalbæk Jensens forfatterskab, Gyldendal, 2009. ISBN 978-87-02-07760-5.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]