Ernst Curtius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ernst Curtius

Ernst Curtius - Imagines philologorum.jpg

Personlig information
Født 2. september 1814 Rediger på Wikidata
Lübeck Rediger på Wikidata
Død 11. juli 1896 (81 år) Rediger på Wikidata
Berlin Rediger på Wikidata
Gravsted Alter St.-Matthäus-Kirchhof i Berlin Rediger på Wikidata
Nationalitet Tyske Kejserrige Tysk
Far Carl Georg Curtius Rediger på Wikidata
Søskende Georg Curtius Rediger på Wikidata
Barn Friedrich Curtius Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn,
Georg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
Elev af Friedrich Gottlieb Welcker Rediger på Wikidata
Medlem af Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1870),
Accademia delle Scienze di Torino,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Akademie der Wissenschaften zu Göttingen,
American Academy of Arts and Sciences med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Klassisk arkæolog, universitetslærer, kunsthistoriker, historiker, arkæolog, antropolog, politiker Rediger på Wikidata
Fagområde Arkæologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Humboldt-Universität zu Berlin, Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin Rediger på Wikidata
Elever Heinrich Heydemann Rediger på Wikidata
Kendte værker Olympia Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1884) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ernst Curtius (2. september 1814 i Lübeck - 11. juli 1896 i Berlin) var en tysk arkæolog og historiker, bror til Georg Curtius og farfar til Ernst Robert Curtius.

Curtius var 1844-49 ekstraordinær professor i Berlin og opdrager for den senere kejser Friedrich III, 1856-68 professor i Göttingen og fra 1868 igen professor i Berlin og tillige direktør for antiksamlingen. Sin indflydelse ved hoffet benyttede Curtius til at foranledige udgravningerne i Olympia, som førte til så glimrende resultater. Curtius' vigtigste arbejder er: Die Akropolis von Athen (1844), Stadtgeschichte von Athen (1891); Naxos (1846), Die Ionier (1855), Beiträge zur Geschichte und Topographie Kleinasiens (1872), Ephesos (1874); Olympia (1852), Die Ausgrabungen zu Olympia (udgivet sammen med Adler og Hirschfeld, 1877-81, 5 bind); endelig de to hovedværker: Peloponnesos (1851-52, 2 bind), en alsidig fremstilling af halvøens historie, sagn og mindesmærker, og den formfuldendte Griechische Geschichte (1857-61, 3 bind; 6. oplag 1887-88); en del mindre skrifter udgør Gesammelte Abhandlungen (2 bind, 1893-94). Curtius' talrige festtaler er samlede under titlerne Altertum und Gegenwart (1. bind, 1875, 4. oplag 1892; 2. bind, 1882) og Unter drei Kaisern (1889; 2. oplag 1895).

Kilder[redigér | redigér wikikode]