Ernst Curtius
| Ernst Curtius | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
2. september 1814  Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Død |
11. juli 1896 (81 år) Berlin, Tyskland |
| Gravsted |
Alter St.-Matthäus-Kirchhof i Berlin |
| Nationalitet |
 Tysk |
| Far |
Carl Georg Curtius |
| Søskende |
Theodor Curtius, Georg Curtius |
| Barn |
Friedrich Curtius |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Bonns Universitet, Georg-August-Universität Göttingen |
| Elev af |
Friedrich Gottlieb Welcker |
| Medlem af |
Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1870), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1881), Det Preussiske Videnskabsakademi, Académie des inscriptions et belles-lettres (1889-1896), Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen med flere |
| Beskæftigelse |
Klassisk arkæolog, universitetslærer, kunsthistoriker, historiker, skribent, arkæolog, antropolog, politiker |
| Fagområde |
Arkæologi |
| Arbejdsgiver |
Humboldt-Universität zu Berlin, Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin |
| Elever |
Heinrich Heydemann |
| Kendte værker |
Olympia |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Pour le Mérite for videnskab og kunst, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1884) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ernst Curtius (født 2. september 1814 i Lübeck, død 11. juli 1896 i Berlin) var en tysk arkæolog og historiker, bror til Georg Curtius og farfar til Ernst Robert Curtius.
Curtius var 1844-49 ekstraordinær professor i Berlin og opdrager for den senere kejser Friedrich III, 1856-68 professor i Göttingen og fra 1868 igen professor i Berlin og tillige direktør for antiksamlingen. Sin indflydelse ved hoffet benyttede Curtius til at foranledige udgravningerne i Olympia, som førte til så glimrende resultater. Curtius' vigtigste arbejder er: Die Akropolis von Athen (1844), Stadtgeschichte von Athen (1891); Naxos (1846), Die Ionier (1855), Beiträge zur Geschichte und Topographie Kleinasiens (1872), Ephesos (1874); Olympia (1852), Die Ausgrabungen zu Olympia (udgivet sammen med Adler og Hirschfeld, 1877-81, 5 bind); endelig de to hovedværker: Peloponnesos (1851-52, 2 bind), en alsidig fremstilling af halvøens historie, sagn og mindesmærker, og den formfuldendte Griechische Geschichte (1857-61, 3 bind; 6. oplag 1887-88); en del mindre skrifter udgør Gesammelte Abhandlungen (2 bind, 1893-94). Curtius' talrige festtaler er samlede under titlerne Altertum und Gegenwart (1. bind, 1875, 4. oplag 1892; 2. bind, 1882) og Unter drei Kaisern (1889; 2. oplag 1895).
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Curtius, 1) Ernst i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)
|