Ernst Thälmann

Ernst Thälmann (16. april 1886 i Hamborg i Tyskland - 18. august 1944 i koncentrationslejren Buchenwald) var en tysk politiker. Han var leder for kommunistpartiet KPD.

Han blev medlem af SPD i 1903 og blev tidligt smidt ud af militæret på grund af sine politiske aktiviteter. Senere blev han medlem af USPD, som i december 1920 slog sig sammen med KPD (Tysklands kommunistparti) i 1920. I 1921 blev han sendt til Komintern i Moskva som repræsentant for partiet, hvor han mødte Lenin. Senere blev han bl.a. medlem af Kominterns centralkomité. Samme år blev han afskediget fra sit arbejde på grund af sin kommunistiske aktivitet. Han blev året efter også udsat for et attentat fra den fascistiske gruppe Consul.

Han deltog i organiseringen af det mislykkede oprørsforsøg i Hamborg i 1923 og måtte skjule sig for politiet et stykke tid. I 1924 blev han indvalgt i den tyske Rigsdag. Året efter blev han også leder af KPDs militante Rote Frontkämpferbund, en parallel til nationalsocialisternes SA. Han blev partiformand i KPD samme år og var partiets kandidat ved det tyske præsidentvalg.

I oktober 1926 var han aktiv i støtten til en strejke blandt Hamborgs havnearbejdere. De strejkede i sympati med engelske minearbejdere, eftersom den engelske strejke havde gavnet Hamborgs erhvervsliv — som alternativ kulleverandør — økonomisk. Thälmann hævdede, at "strejkebryderiet" måtte stoppes. På partikongressen i Berlin-Wedding i 1929 gik Thälmann ind for en klar konfrontationskurs mod socialdemokraterne, SPD, efter den "blodige maj", hvor 32 mennesker var blevet dræbt, da politiet forsøgte at slå optøjer og demonstrationer ned, som var blevet forbudt af den socialdemokratiske indenrigsminister. Thälmann blev som leder for den venstreekstreme politiske fløj en af de bitreste modstandere af socialdemokraterne. Partiet, han ledede, udviklede sig under hans ledelse til en massebevægelse med omkring 100 mandater i Rigsdagen.

Den 13. marts 1932 var Thälmann igen kandidat ved det tyske præsidentvalg. Han opstillede imod den siddende præsident Paul von Hindenburg. Thälmann opnåede omkring 12 % af stemmerne på landsbasis.

Da nationalsocialisterne kom til magten, foreslog han en generalstrejke, men den blev ikke sat i værk. KPD blev forbudt, og Thälmann blev arresteret og interneret. Han blev skudt i 1944 i koncentrationslejren Buchenwald.

Fidel Castro opkaldte en ø udenfor Cuba efter Thälmann: Ernst Thälmann-øen.

Eksterne links