Etnonationalisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Den ukrainske politiker Oleh Lyashko under en etnonationalistisk demonstration i Lviv i 2014.

Etnonationalisme, også kendt under formen etno-nationalisme,[1] er en form for nationalisme, hvor nationen og nationalitet er defineret i form af etnicitet. Det kan implicere "kulturelle, sproglige, religiøse og undertiden racemæssige karakteristika".[2]

Det centrale for etnonationalister er, at "nations are defined by a shared heritage, which usually includes a common language, a common faith, and a common ethnic ancestry".[3] Det inkluderer ideen om, at nationens medlemmer har en fælles kultur.

Mens visse former for etnonationalisme er funderet i ideen om nedarvede karakteristika (se fx sort nationalisme og hvid nationalisme), finder etnonationalister ofte assimilation, hvor minoritetsgruppen assimileres ind i nationens dominante gruppe, interessant.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Ordet er ifølge Den Danske Ordbog kendt fra 1997.[1]

Definition[redigér | redigér wikikode]

Den primære forudsætning for etnonationalisme er, at etniske grupper kan identificeres entydigt,[kilde mangler] og at den enkelte etniske gruppe har ret til at have sin egen stat.[4]

Mens klassisk politisk nationalisme ofte kan indebære etniske elementer, adskiller etnonationalisme sig fra denne form for nationalisme ved alene at være defineret af etnicitet.[2] Det etniske element er dermed et helt centralt element for den etnonationalistiske position.

Da etnicitet er med til at definere etnonationalismen, kan det også være svært at tilslutte sig positionen alene ved at dele politiske synspunkter. I stedet kan det kræve at dele identifikation med gruppen, hvilket fx kan være ved at være født ind i den.[2] Etnonationalister ser medlemmerne af nationen som en udvidet familie, ultimativt givet ved deres blod i årerne.[3] Der konstrueres hermed et "os" i gruppen, og det medfører samtidig, at et "dem" konstrueres for den øvrige gruppe af personer.[4]

Den akademiske litteratur differentierer ofte mellem etnonationalisme og civic nationalism.[5] Etnonationalisme baserer medlemskab af nationen på baggrund af personens afstamning - frem for politisk fællesskab. Derfor har nationalstater med stærk tradition for etnonationalisme ofte defineret nationalitet ved jus sanguinis, mens lande med stærk tradition for civic nationalism tendenserer til at definere medlemskab ved jus soli. Etnonationalisme anses derfor i visse dele af forskningslitteraturen som ekskluderende, mens civic nationalism anses som værende mere inkluderende, om end der ikke er enighed i litteraturen om, at man kan sætte grænserne så skarpt op.[6]

Anvendelse i partipolitik[redigér | redigér wikikode]

I en dansk kontekst beskriver partiet Stram Kurs sin egen politik som etnonationalistisk utilitarisme.[7]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Muller, Jerry (2008). "Us and them: The enduring power of ethnic nationalism". Foreign Affairs (Council on Foreign Relations). 87 (2): 18-35. 
  • Fozdar, Farida; Low, Mitchell (2015). "'They have to abide by our laws . . .and stuff': ethnonationalism masquerading as civic nationalism". Nations and nationalism. 21 (3): 524-543. doi:10.1111/nana.12128. 
  • Simonsen, Kristian Bakkær; Bonikowski, Bart (2020). "Is civic nationalism necessarily inclusive? Conceptions of nationhood and anti-Muslim attitudes in Europe". European Journal of Political Research. 59: 114-136. doi:10.1111/1475-6765.12337. 

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b "Den Danske Ordbog (ordnet.dk)". 
  2. ^ a b c Anne Knudsen. "Etnonationalisme". Den Store Danske. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 26. december 2020. 
  3. ^ a b Muller 2008, s. 20.
  4. ^ a b Muller 2008, s. 20-21.
  5. ^ Fozdar & Low 2015, s. 525.
  6. ^ Simonsen & Bonikowski 2020.
  7. ^ "Politisk grundlag". stramkurs.dk. Stram Kurs' hjemmeside. Arkiveret fra originalen 9. maj 2019. Hentet 26. december 2020.