Euphrosyne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. mar. 2013, 17:34 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 23 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q689422)
Euphrosyne eller Eufrosyne er også navnet på en af de tre Charites i græsk mytologi. Se Gratie.
Se også forfatterinden Julia Nyberg.

Sankt Euphrosyne fra Alexandria (5. århundrede) er en af mange legendariske jomfruer, som undgik ægteskab ved at klæde sig ud som mænd, for at kunne hellige sig et liv i cølibat og afholdenhed. Hendes liv, som fortalt i Vitae Patrum, har mange kendetegn fra en helenistisk fortælling. Euphrosyne vat den eneste datter af en rigmand, og hendes kærlige far ønskede at hun skulle gifte sig med en holden ung mand. Hun havde dog allerede viet sit liv til gud, og følte sig presset til at bryde den ed. Hun forklædte sig i herretøj, kaldte sig "Smaragdus", og blev optaget i et nærliggende kloster, hvor hun gjorde hurtige fremskridt mod et perfekt asketisk liv, under vejledning af abbeden. Da faren bad om trøst for sit tab, sendte abbeden ham til den formodede unge mand Smaragdus. Faren fik således vejledning og syndsforladelse fra sin datter, som han ikke genkendte. Ikke før på sit dødsleje afslørede hun sandheden for sin far.

Hendes dag fejres d. 25. september i den græsk-katolske kirke og 16. februar i den romersk-katolske kirke.

Karmeliterordenen fejrer den dog den 11. februar, ligesom Euphrosyne denne dag er dagens navn i Danmark.

Kilder og eksterne link

Wikimedia Commons har medier relateret til: