5. århundrede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

ï4. århundrede5. århundrede6. århundredeandre århundreder


Rekonstruktion af et jernalderhus fra o. 400. Man ser ofte billeder af århundredets kunstneriske frembringelser, men dette kan have været dagligdagen i Skandinavien i det 5. århundrede.
400'erne 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409
410'erne 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419
420'erne 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429
430'erne 430 431 432 433 434 435 436 437 438 439
440'erne 440 441 442 443 444 445 446 447 448 449
450'erne 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459
460'erne 460 461 462 463 464 465 466 467 468 469
470'erne 470 471 472 473 474 475 476 477 478 479
480'erne 480 481 482 483 484 485 486 487 488 489
490'erne 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499
500'erne 500                  
Kalk fra Gourdonfundet. Guld, turkiser og granater: Nogen begravede dette bæger og flere andre guldsager i slutningen af det 5. århundrede eller begyndelsen af det 6. århundrede tæt ved byen Gourdon (Saône-et-Loire), Frankrig.

Det 5. århundrede består egentlig kun af årene 401 til 500. Det er modsat med 400-tallet, som består af årene 400 til 499. Her er begge årstal dog medtaget i oversigten. Det er århundredet, hvor det Vestromerske rige bryder endeligt sammen, og hvor Guptariget i Indien bliver alvorligt svækket. I Danmark kan man ane indledningen til stammekongedømmer, men Skandinavien er meget plaget af småkrige.

Oversigt[redigér | redigér wikikode]

Amerika[redigér | redigér wikikode]

Afrika[redigér | redigér wikikode]

  • De første byer i området syd for Sahara (Djenné-Djenno). Djenné-Djenno udviklede sig til et regionalt centrum for handel. Man importerede jernmalm og møllestene, mens man eksporterede fødevarer (fisk og korn) i handlen med de nye byer langs ørkenens sydlige udkant.
  • I det 5. århundrede fandtes følgende kongedømmer i Vestafrika: Ghana, Mali, Songhai, Benin og Ife.
  • Hen mod det 5. eller 6. århundrede bosatte et jernalderfolk sig mellem floderne Zambezi og Limpopo. Disse rhodesiske smede kom fra nord, muligvis fra området ved Meroë eller syd for kongedømmet ved Aksum. De kendte til brugen af guld, kobber og stål. Man har udgravet ca. 60.000 miner i deres bosætningsområde. Denne civilisation er forløber for Zimbabwekulturen, som fik stor udbredelse fra og med det 10. århundrede.
  • 415 Kristne fanatikere torturerer filosoffen Hypatia til døde i Alexandria
  • 413: Sankt Augustin, biskop af Hippo og kirkefader, begynder at skrive Guds stad.
  • 426 Kirkefaderen Augustin af Hippo gør sit hovedværk, De civitate Dei, færdigt.
  • 429 Vandalerne invaderer Nordafrika
  • 430 Kirkefaderen Augustin dør under vandalernes belejring af Hippo
  • 439/440 Vandalerne erobrer Karthago
  • 442 Vandalerkongen, Geiserik, underskriver en fredsaftale med Valentinian 3. om retten til Nordafrika
  • 451 Kongeriget Aksum er på toppen af sin magt.
  • 454 Aksum støtter den monofysittiske, koptiske patriark af Alexandria
  • 477 Hunerik, vandalernes arianske konge forfølger katolikker
  • Ca. 500 Bantufolket når frem til Sydafrika med tamkvæg og jernudvinding
  • Afrikanske og indonesiske nybyggere når frem til Madagaskar

Centralasien[redigér | redigér wikikode]

Østasien[redigér | redigér wikikode]

Kina ca. år 400
  • Højdepunkt for kongedømmet Koguryo (Korea) under herskerne Kwanggaet'o Wang den Store og hans søn, Changsu Wang.
  • Sillakulturens kongegrave i Korea.
  • Kongeriget Yamato i Japon. Yamatoklanen behersker Naraområdet midt på Honshu og breder sig sydpå og ud mod kysten af det Japanske Hav.
  • Japan træder ind i historisk tid med indførelsen af den kinesiske skrift. Samtidig modtager man bidrag fra den kinesiske civilisation med Korea som mellemstation. Den oprindelige opdeling i talrige fyrstendømmer svinder efterhånden ind til fordel for den guddommelige kejser (tennô) ca. 520.
  • Ifølge traditionen ankommer bramanen Kaundiya til Funan i det sydlige Vietnam. Efter at have underkastet sig datteren af en slangekonge (nâga) ved hjælp af en magisk bue, gifter han sig med hende og bliver valgt til konge af folket. Han ændrer lovene, så de følger indiske forskrifter.
  • Statsdannelsen, der kendes af de kinesiske kilder som Funan, eller Shivaismen er en statsreligion, som truer med at trænge frem mod det indre af området. Midt i det 6. århundrede bliver det dog underlagt den kinesiske vasalstat Zhen-la.
  • Fra det 5. århundrede opstår der to slags politiske enheder i det indonesiske ørige: På den ene side søfarerrigerne, der handler langs kysten af Sumatra, fra nordsiden af Java, Borneo og Sulavesi, og på den anden side kongedømmer i østenden og det indre af Java, som bygger på dyrkning af ris . Disse kongedømmer får kontakt til den indiske kultur og modtager skrivekunst, kendskab til sanskrit og religionerne buddhisme og hinduisme derfra.
  • Den vandrende, kinesiske buddhist, Fa Hien besøger Sundaøerne i begyndelsen af det 5. århundrede.
  • 399412: Den kinasiske, buddhistiske munk, Faxian, sejler gennem det indiske ocean og gennemrejser Sri Lanka og Indien i søgen efter buddhistiske skrifter.
  • 401: Kumarajiva, en buddhistisk munk og oversætter af sutraer til kinesisk, ankommer til Chang'an
  • 402 Toba-nomaderne besejrer det tidligt mongolske Rouranfolk.
  • 420: The Jindynastiet afsluttes af kejser Liu Yu.
  • Fra 420 er Kina delt i en nordlig (Nordlige Wei-dynasti) og en sydlig del (420-479: Liu Song-dynastiet og efter 479: Sydlige Qi-dynasti).
Ørenringe fra det 5. århundrede i det nordlige Weidynasti, Kina

Indien[redigér | redigér wikikode]

Inskription på den søjle af rustfrit stål, som blev opstillet ved et Vishnutempel til minde om kejser Chandragupta Vikramaditya.

Oceanien[redigér | redigér wikikode]

Vesteuropa[redigér | redigér wikikode]

Europa ca. år 450

Central- og Sydeuropa[redigér | redigér wikikode]

Porta latina ved Via latinas begyndelse under Roms mure. Porten er opført i 401-403.

Paver i det 5. århundrede[redigér | redigér wikikode]

Skandinavien[redigér | redigér wikikode]

Kortet viser skandinaviske bosættelsesområder i Folkevandringstiden (ca. 400- ca. 600). Forskere ved Umeå Umiversitet har fortolket fundtætheden på stederne som spor efter 13 mulige, lokale kongedømmer.
Kopier af de stjålne og omsmeltede guldhorn, fundet i Gallehus, Sønderjylland.
  • 400 Man begynder at bruge brakteater i Norden
  • Landsbyer med navne, der slutter på -ing(e), -um, -lev og -løse, bliver bofaste (inden for lokalområdet).
  • Bygning af byer og tilflugtsborge på øerne Gotland, Öland og Bornholm, muligvis som begyndelsen til en klans nye, politiske og sociale organisering af et landområde eller en bygd.
  • Gravhøje ved Gammel Uppsala er muligvis de første kongers gravplads.
  • Den hedenske kirkegård ved Lindholm Høje, som var i brug 400-1000 rummer i hundredvis af urnegrave, som er omkranset af bådformede stensætninger.
  • Guldhornene fra Gallehus bærer den ældste, danske runeindskrift.
  • Dyreornamentik dukker op som stilart i Skandinavien. De førset runesten rejses på Gotland.
  • Folkenavnene Daner og Jyder kendes fra Procopius og Beda.
  • Omtrent år 500 rejses Ales sten i Skåne. Kongsgård ved Lejre.

Østeuropa og Mellemøsten[redigér | redigér wikikode]

Betydningsfulde personer[redigér | redigér wikikode]

Opfindelser, opdagelser og nybrud[redigér | redigér wikikode]

Litterære fremstillinger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: