Urgermansk
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk[1] er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr. til omtrent 200 e.Kr. I hvert fald var adskillelsen fra proto-indoeuropæisk fuldendt omkring 500 f.Kr. — se Comrie et al. kap. 2. Om man så kan kalde en periode på 1200 år et stadium er så en anden sag. Selvfølgelig udviklede sproget og dets dialekter sig i løbet af den tid[2].
Der eksisterer ingen skriftlige kilder nedskrevet på dette sprog, og alle ord er rekonstruktioner baseret på lingvistiske studier af beslægtede sprog. For en kort gennemgang af sprogets struktur anbefales appendiksen i Voyles, skønt han ellers beskæftiger sig (meget grundigt) med de gamle germanske sprog hvert for sig.
I det danske sprogs udvikling betegner det altså perioden imellem Protoindoeuropæisk og Urnordisk.
Alle de germanske sprog er udviklet fra protogermansk.
Urhjemmet[redigér | rediger kildetekst]
Man kan adrig være sikker på, hvor et sprogsamfunds oprindelige tilholdssted lå, men i det urgermanske tilfælde er man nogenlunde enig om, at det drejer sig om det sydlige Skandinavien og de nærmestliggende nordtyske områder[3].
Det urgermanske ordforråd[redigér | rediger kildetekst]
Det er sikkert nok at germanerne traf på allerede derboende folk, da de bosatte sig i deres hjørne af Nordeuropa. En tredjedel af det fællesgermanske ordforråd er ikke af indo-europæisk oprindelse. Dette stemmer meget godt med, at germanerne slog sig ned blandt de ukendte folk, som var der før og overtog en mængde låneord. Om disses sprogs struktur kan i øvrigt intet andet siges end det negative, at mange ord i det germanske ordforråd kun forefindes der og ikke i de andre indo-europæiske grene, undtagen som låneord, f.eks. fransk bateau, båd, som er et germansk låneord.[kilde mangler]
Et eksempel på et rekonstrueret urgermansk ord er "*aluþ", der er en forløber for det danske ord for øl og det oldengelske "ealo"[4] der bliver til det middelengelske "ale".[5]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Som f.eks. i Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., (c) 2005)
- ^ Der findes så vidt der vides ikke et eneste levende sprog (og de urgermanske dialekter var selvfølgelig i live dengang), som har ligget i „dybfrysning“ så lang en tid.
- ^ Comrie, kapitel 2 af John A. Hawkins.
- ^ Viggo Brøndal (1915), "Humlenavne", Danske Studier: 185-197, Wikidata Q104657546
- ^ Walter William Skeat (1993), The Concise Dictionary of English Etymology, ISBN 978-1-85326-311-8, OL 21951420M, Wikidata Q58489371
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Comrie (ed.), Bernard (2001). The Major Languages of Western Europe. Routledge. ISBN 0-415-04738-2.
{{cite book}}:|last=har et generisk navn (hjælp) - Voyles, Joseph B. (1992). Early Germanic Grammar. San Diego: Academic Press. ISBN 0-12-728270-X.
| Foregående: | Det danske sprogs udvikling | Efterfølgende: |
| Protoindoeuropæisk ????-1000 f.Kr. |
Urnordisk 200-500 |