Urgermansk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Urgermansk eller protogermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr. til omtrent 200 e.Kr. I hvert fald var adskillelsen fra proto-indoeuropæisk fuldendt omkring 500 f.Kr. — se Comrie et al. kap. 2. Om man så kan kalde en periode på 1200 år et stadium er så en anden sag. Selvfølgelig udviklede sproget og dets dialekter sig i løbet af den tid[1].

Der eksisterer ingen skriftlige kilder nedskrevet på dette sprog, og alle ord er rekonstruktioner baseret på lingvistiske studier af beslægtede sprog. For en kort gennemgang af sprogets struktur anbefales appendiksen i Voyles, skønt han ellers beskæftiger sig (meget grundigt) med de gamle germanske sprog hvert for sig.

I det danske sprogs udvikling betegner det altså perioden imellem Protoindoeuropæisk og Urnordisk.

Alle de germanske sprog er udviklet fra protogermansk.

Urhjemmet[redigér | redigér wikikode]

Man kan adrig være sikker på, hvor et sprogsamfunds oprindelige tilholdssted lå, men i det urgermanske tilfælde er man nogenlunde enig om, at det drejer sig om det sydlige Skandinavien og de nærmestliggende nordtyske områder[2].

Det urgermanske ordforråd[redigér | redigér wikikode]

Det er sikkert nok at germanerne traf på allerede derboende folk, da de bosatte sig i deres hjørne af Nordeuropa. Et faktum, som ofte virker overraskende, men ved nærmere eftertænkning burde være logisk nok, er at en tredjedel af det fællesgermanske ordforråd ikke er af indo-europæisk oprindelse. Dette stemmer meget godt med, at germanerne slog sig ned blandt de ukendte folk, som var der før og overtog en mængde låneord. Om disses sprogs struktur kan i øvrigt intet andet siges end det negative, at mange ord i det germanske ordforråd kun forefindes der og ikke i de andre indo-europæiske grene, undtagen som låneord, f.eks. fransk bateau, båd, som er et germansk låneord.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Der findes så vidt der vides ikke et eneste levende sprog (og de urgermanske dialekter var selvfølgelig i live dengang), som har ligget i „dybfrysning“ så lang en tid.
  2. Comrie, kapitel 2 af John A. Hawkins.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Comrie (ed.), Bernard (2001). The Major Languages of Western Europe. Routledge. ISBN 0-415-04738-2. 
  • Voyles, Joseph B. (1992). Early Germanic Grammar. San Diego: Academic Press. ISBN 0-12-728270-X. 
Foregående: Det danske sprogs udvikling Efterfølgende:
Protoindoeuropæisk
 ????-1000 f.Kr.
Urnordisk
200-500