Faradays bur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. mar. 2015, 10:41 af Palnatoke (diskussion | bidrag) Palnatoke (diskussion | bidrag) (retter stavefejl)
Faraday-bur

Faradays bur er per definition et rumfang, som har en elektrisk ledende afgrænset overflade. Kasser af metal er faradayske bure. Da overfladen er elektrisk ledende, kan det ikke forårsage elektriske potentielle forskelle mellem punkter på overfladen. Af den grund kan der ikke eksistere elektriske felter med oprindelse udefra inde i volumenet/buret. Dette er det centrale punkt for faradays bur. Et gitternet af metal kan også kaldes faradays bur, hvis maskerne/hullerne er små i gitternettet i forhold til det elektromagnetiske signals bølgelængde. I sundhedssammenhæng bør man måle effekten af afskærmningen for ikke utilsigtet at forstærke højfrekvent stråling inde i buret.

Et Faraday-bur kan være frit svævende eller knyttet til noget, i sidstnævnte tilfælde helst med jordforbindelse. Hvis buret er frit svævende, kan buret (og indholdet) optage enhver ladning i forhold til omgivelserne, men det indvendige volumen bliver ikke påvirket, så i princippet kan man ikke måle burets spændingspotentiale i forhold til det ydre miljø.

Buret er opkaldt efter den engelske fysiker og kemiker Michael Faraday. Faraday byggede et sådant bur i 1836 og beviste da den beskyttende virkning.

Anvendelser

  • Myndigheder og virksomheder, såsom de væbnede styrker, der arbejder med hemmelige oplysninger anvender forskellige typer af faradays bur for at undgå at kompromitterende signaler kan opfanges ved aflytning, og dermed kunne bruges af et efterretningsvæsen. Medarbejderne kan så, i disse strukturer, der arbejder med computere ikke har forbindelse til alle netværk og er helt uafhængig.
  • Brobizz fremsendes til modtageren i en stanniolforet beholder, når brobizzen opbevares i dette faradays bur, skulle den ikke aktivere betalingsanlægget ved Storebæltsbroen.
  • Et faradays bur er praktisk i højspændingslaboratorier, hvor en observatør kan sikres i det, og foretage observationer derfra.
  • En bil er et ufuldstændig faradaysk bur, men i tilfælde af et tordenvejr på en tur i bil er den bedste beskyttelse at blive i bilen. Det samme gælder fly med metalskrog og vinger.
  • Skærmede kabler anvendes i elektronik, og udnytter dette princip; elektriske felter kan ikke trænge ind til signallederne. Koaksialkabler arbejder på et princip, der ikke har med burvirkningen at gøre, men får det, så at sige med købet.
  • Nogle butikstyve bruger "Faradays bur" i indkøbsposer såkaldte Russerposer.
  • Faradays bur kan også anvendes til beskyttelse af elektronisk udstyr mod EMP (elektro magnetiske pulser) f.eks. som følge af sprængning af atomvåben.

Se også