Fastelavnsbolle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
DanishView.svg Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Fastelavnsbolle med creme og chokoladeglasur på toppen.

En fastelavnsbolle er en type bagværk, som man oprindeligt spiste i dagene op til fasten, der varede 40 dage fra askeonsdag til påskedag.

Fastelavnsboller findes i mange varianter. De kan være lukkede boller med fyld, flækkede boller med fyld, boller med fordybning til fyld eller bagt i muffinsforme. I følge opskriften på gammeldags fastelavnsboller fra Kogebog for smaa Husholdninger (den første kommercielle kogebog i Danmark), som blev udgivet første gang i 1837 af Anne Marie Mangor (også kendt som Madam Mangor) bestod bollerne hovedsageligt af en hvedemelsdej iblandet rosiner, appelsinskal, kardemomme og creme.[1]

I dag kan man ofte købe fastelavnsboller lavet som gærboller af hvedemel, som vandbakkelser eller wienerbrød, der er flækkede og med forskellige former for fyld, f.eks. kagecreme, remonce, frugtkompot, syltetøj eller flødeskum og kan være pyntet med flormelis eller glasur.[2]

Der findes dog også en 'åben' type fastelavnsbolle, der minder om en spandauer, hvor fyldet blot er syltetøj eller kagecreme.[3]

Generelt er salget af fastelavnsboller i Danmark øget markant siden omkring 2017.[4][5][6]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Nationalmuseets artikel om fastelavnsboller". Arkiveret fra originalen 3. april 2018. Hentet 2. april 2018.
  2. ^ Fastelavnsboller. Valdemarsro. Hentet 7/2-2022
  3. ^ Åbne fastelavnsboller med klassisk fyld. henrietteakblog.dk. Hentet 7/2-2022
  4. ^ Vi spiser fastelavnsboller som aldrig før. madkulturen.dk. Hentet 7/2-2022
  5. ^ Fastelavnsbollens vilde udvikling: ”Det er rablende sindssygt”. TV2 Lorry. Hentet 7/2-2022
  6. ^ DANSKERNE SPISER FASTELAVNSBOLLER SOM ALDRIG FØR. BKD.dk. Hentet 7/2-2022