Firetaktsmotor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Eksempel på en Ottomotor realiseret som firetaktsmotor, med to knastaksler foroven set fra enden, som styrer indtag via ventiler af:
Højre, blå: luft og benzin-blandingen.
Venstre, orange: Udblæsning af de forbrændte gasser.

En firetaktsmotor er en stempel- og forbrændingsmotor, som under en termodynamisk kredsproces udvikler energi ved tilførsel af brændstof.

Motoren fungerer i fire takter svarende til to stempelslag modsat en totaktsmotor, som anvender to takter og det halve antal stempelslag.

Hovedtyper[redigér | redigér wikikode]

Denne motor findes i to hovedtyper:

Dieselmotorer[redigér | redigér wikikode]

Dieselmotorer, hvor antændelse af gasblanding (dieselolie + luft) foregår ved kompression.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Blandt andet som drivkraft i skibe, generator-aggregater o.a.

Benzinmotorer[redigér | redigér wikikode]

Benzinmotorer, hvor antændelse af gasblanding (benzin + luft) foretages med tændrør eller anden mekanisk tændenhed.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Blandt andet som drivkraft i biler, haveredskaber o.a.

Brændstofmotorer kan have en effektivitet på 20-40%. 60% af den oprindelige kemiske energi i brændstoffet afsættes som varme til omgivelserne.[1]

Arbejdsgang[redigér | redigér wikikode]

  • en ”indsugningstakt” – hvor indsugningsventilen åbner og stemplet på vejen ned suges gasblandingen fra indsugningsmanifolden til cylinderen. Trykket er lavt.
  • en ”kompressionstakt” – hvor stemplet bevæger sig op, og begge ventiler er lukkede. Gasblandingen komprimeres. Trykket og temperaturen stiger.
  • en ”forbrændingstakt” – der udløses af en gnist fra tændrøret i benzinmotorer og spontant grundet kompressionen i dieselmotorer, hvor stemplet presses ned og afgiver sin energi til krumtappen. Trykket stiger meget i starten af takten og falder under takten.
  • en "udstødningstakt" – hvor stemplet bevæger sig op med udstødningsventilen åben, og derved presser udstødningsgasserne ud af cylinderen. Trykket falder meget i løbet af takten.

Skematisk arbejdsgang og bevægelige dele[redigér | redigér wikikode]

En ottomotors (4-taktsmotors) bevægelige dele. Topstykket og motorblokken er udeladt. De bevægelige dele er:
Øverst de to overliggende knastaksler til styring af hhv. indsugningsventiler og udblæsningsventiler.
Nederst krumtapakslen.
Plejlstænger mellem krumtapaksel og cylindre.
Cylindre.
Motoren har 4 cylindre og 16 ventiler.
Four stroke cycle start.png Four stroke cycle intake.png Four stroke cycle compression.png
Stempel i top, før cyklen begynder. 1 – Indsugningstakt; indsugning af benzin og luft blanding. 2 – Kompressionstakt.
Four stroke cycle spark.png Four stroke cycle power.png Four stroke cycle exhaust.png
Benzin og luft blandingen antændes af gnist fra tændrør.. 3 – Arbejdstakt, hvor den overfører krafterne til krumtap. 4 – Udstødningstakt, hvor udstødningsgasserne lukkes ud.


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bjørn Godske. "Svensk firma vil revolutionere benzinmotoren". Ingeniøren. Hentet 5. juni 2016.