Fjernvarme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fjernvarmeetablering i en haveforening på Amager.

Fjernvarme er et system til distribution af varme over afstand fra anlæg til varmeproduktion eller -opsamling til bygninger med centralvarmeanlæg. Langt det meste fjernvarme er baseret på distribution af opvarmet vand, men distribution af damp forekommer også.

Distributionen sker i isolerede rør af forskellige dimensioner. Tættest ved varmeforbrugeren er rørdiameteren lille, måske 12 mm, tæt på det varmeproducerende anlæg kan diameteren på røret være over 1 meter. I 2012-13 var det samlede varmetab på 20%.[1][2] Tabet kan mindskes, ved at beboerne lukker for fjernvarmen om sommeren.[3][4]

Typisk kommer varmen fra anlæg til produktion af både elektricitet og varme (kraftvarme) eller kedelanlæg, der anvender brændsler som affald, biomasse[5] (træ, halm e.lign), naturgas, olie og kul, men også fissionsbaserede atomkraftværker forekommer (for eksempel Ågesta og Bilibino). Spildvarme fra industri, raffinaderier o.lign og geotermi anvendes også som energikilde til fjernvarme. Desuden har solvarmeanlæg de seneste år fundet vej ind på fjernvarmenettet, typisk til brug om sommeren hvor der kun er et mindre varmeforbrug.[6]

64 procent af de danske husstande har fjernvarme. Det svarer til ca. 1,7 millioner husstande. Der er i alt mere end 60.000 kilometer fjernvarmenet: 30.000 km fremløb og 30.000 retur. Danmark har også en årlig eksport der udgør mere end 5 mia. kr.

En mellemting mellem fjernvarme og centralvarme (individuel husvarme) er "Termonet", hvor et begrænset antal bygninger varmes fra een kilde, fx via varmepumper.[7]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Statistik 2012 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine side 11. Dansk Fjernvarme, 2013.
  2. ^ Benchmarking 2014 Arkiveret 20. februar 2016 hos Wayback Machine Dansk Fjernvarme
  3. ^ "Sommerluk - Sådan gør du". Arkiveret fra originalen 16. januar 2017. Hentet 14. januar 2017. 
  4. ^ "Sommerluk -". 29. november 2016. Arkiveret fra originalen 13. november 2016. Hentet 14. januar 2017. 
  5. ^ Nu ender hækken og blade som varme i radiatorerne Oktober 2021
  6. ^ Wittrup, Sanne (10. januar 2017). "Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2020. Hentet 14. januar 2017. 
  7. ^ Kjær, Søren (25. september 2020). "Danmark får sin første Termovej". Energy Supply DK. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020. Vejvandet drænes ned i vejkassen, hvori der er indbygget et jordvarmesystem. Herved mindskes risikoen for oversvømmelser i området samtidig med, at vi kan tage energien ud af vandet og bruge det til at varme de omkringliggende huse op med 

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]