Flyvemaskinist

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Douglas DC-7 cockpit set fra Flyvemaskinistens plads.

Flyvemaskinist, ofte kaldt ved sit engelske navn flight engineer, eller blot forkortelsen FE og på dansk F/E, er et flybesætningsmedlem, hvis opgave er at overvåge og betjene en flyvemaskines ofte komplekse systemer, herunder motorkraft og justering af flyets motorer. FE'en sidder ofte på klapsæde, lidt tilbagetrukket mellem flyets to piloter, hvorfra FE'en kan håndtere motorkonsol og systempaneler i cockpittets loft. FE'en er tillige flymekaniker og kan foretage de nødvendige mekanikertjek af flyet før start.

Douglas DC-8 cockpit med system operatørens sæde til højre, bag piloterne.

En flyvemaskinist blev også kaldt for systemoperator, forkortet SO, i jetfly og sidder i højre side bag 2.piloten, også kaldt styrmanden, hvor der er indrettet et specielt panel med flyets systemer. Populært sagt flyver SO'en sidelæns.

Moderne fly har hverken behov for flyvemaskinist eller systemoperatør, da de tidligere komplekse systemer i dag styres automatisk af computer. Uddannelsen er i dag nærmest at betragte som historisk.

Mindre ældre fly kunne flyves uden flyvemaskinist, herunder kommercielle fly som SAS' to-motors Convair 440 Metropolitan (1956-1976)[1] og Sterling Airways' Fokker F27 Friendship (1968-1973), samt jetflyene Douglas DC-9 (SAS) og Sud Aviation Caravelle (SAS og Sterling).

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Flymaskinist eller F/E er obligatorisk på fire-motors propelfly af en vis størrelse (DC-6 og DC-7), og visse større jetfly (DC-8). For at opnå et F/E-certifikat skal man være 21 år gammel, have bestået en helbredsundersøgelse, samt oftest have et flyvemanikercertifikat til den, eller de flytyper, man søger certifikat til. Efter teoretisk uddannelse aflægges prøve for Statens Luftfartsvæsen (tidligere: luftfartsdirektoratet), hvor kendskab til flyets ydelser, begrænsninger, lastning, tyngdepunkstsberegninger, driftsdiagrammer, forhold ved nødsituationer, flyets håndbog (manual) og vedligeholdelse, samt føring af journaler, rapporter og signaler for kørsel med fly på jorden. Desuden kendskab til love og bestemmelser.[2]

Praktisk træning består af mindst 50 flyvetimer på pågældende flytype. Træning på jorden i flysimultor kan også anvendes. De praktiske færdigheder kontrolleres af Statens Luftfartsvæsen. Et certifikat er gyldigt for ét år ad gangen.[2]

Eksempler på flytyper med flyvemaskinist[redigér | redigér wikikode]

Fly hvor cockpitbesætning inkluderer FE:

Fly hvor cockpitbesætning inkluderer SO:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Flying Vikings". Hentet 24. september 2019. 
  2. ^ a b Luftfartens Hvem Hvad Hvor, redigeret af Hans Kofod og Hjalmar Petersen, Politikens Forlag 1967, ingen ISBN. Side 234.