Fodgænger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. nov. 2014, 14:47 af Jørgen (diskussion | bidrag) Jørgen (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved MGA73, fjerner ændringer fra 188.182.144.251 (diskussion | bidrag))
Fodgængere i Henry Street, Dublin.
Rødt lys for fodgængere, dette signal betyder at man skal vente på fortovet. Indenfor et overskueligt tidsrum bør signalet skifte til at lyse i den nederste lampe, der er grøn og viser en person der går. (Nej, det er ikke ironi).
Grønt lys for fodgængere, dette signal betyder at hvis man gerne vil krydse vejen, så bør man gøre det nu.
Fodgængere er specielt udsatte i trafikken, så derfor arbejdes der på at forbedre sikkerheden for dem. Her er vist en advarsel mod et sted, hvor der tidligere har været en ulykke med en fodgænger involveret. Skiltet stammer fra Stuttgart

En fodgænger er primært en gående person i trafikken

Ifølge færdselsloven er der dog flere trafikanter der regnes for at være fodgængere; rulleskøjteløbere, kørestolsbrugere, skateboardere, folk på løbehjul og i visse tilfælde personer med handicap på specielle handicapcykler regnes også for at være fodgængere, og skal derfor, som almindeligt gående, færdes efter regler for disse.

Fodgængere og cyklister kan som de eneste færdes i trafikken uden at have modtaget trafikundervisning, men man har alligevel pligt til at kende de relevante regler i færdselsloven.

  • Fodgængere har normalt specielle signaler i lyskryds.
  • Alle køretøjer har vigepligt når fodgængere vil krydse kørebanen i et fodgængerfelt (dog ikke ved lysregulering).
  • Fodgængere skal som de eneste trafikanter benytte venstre side af vejen, hvis der ikke er fortov langs vejen. Ved vej forstås ifølge færdselsloven også fx stier, og det er uden betydning, om den er privat eller offentlig. Dette er for at fodgængere og førere af køretøjer lettere bliver opmærksomme på hinanden.

I visse andre lande er skateboards, løbehjul og rulleskøjter at betragte som køretøjer og færdes derfor efter andre regler end i Danmark.[kilde mangler]

Visse steder har fodgængere særlige privilegier. Dette gælder blandt andet i gågader, hvor fodgængere kan færdes på hele gadearealet, mens kørsel med cykler og motorkøretøjer er begrænset eller helt forbudt. Ved kørsel på en gågade har den kørende vigepligt overfor fodgængerne.

I beboelseskvarterer ses også legeområder, hvor kørende skal vise hensyn til gående og til legende børn.

I starten af 1900-tallet var der ikke nævneværdige regler for fodgængere om hvor de skulle placere sig på vejene, men en gammel regel i færdselsloven foreskriver at den der fører et automobil skal have en person gående foran og advare fodgængere og heste med et flag. Med den noget ændrede trafikstruktur i dag har det været nødvendigt at lade bilerne have privillegier frem for fodgængerne, men som følge af forurening, støjgener, vibrationer og farlige vejforløb er man mange steder begyndt at afspærre vejstrækninger for køretøjer i forskellige kategorier. Herved ender en del veje som gågader eller som gå- og cykelgader.

Se også

TrafikSpire
Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.