Folkeafstemningen i Tyskland 1926

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Folkeafstemningen i Tyskland 1926 var en afstemning der afholdtes om ekspropriation af de tidligere fyrstehuse uden kompensation den 20. juni 1926.[1] Selv om den store majoritet af stemmerne gik ind for forslaget, var valgdeltagelsen på 39% for lav til at resultat kunne gøres til lov.[2]

Fyrste ekspropriation (tysk: Fürstenenteignung) var et begreb som opstod i Weimarrepubliken i kølvandet på novemberrevolusionen i 1918. Begrebet indgik i samtidens politiske debatter om en mulig ekspropriation af ejendele fra de tidligere fyrstehusene og hvordan disse skulle fordeles og forvaltes. Disse spørgsmål begyndte i revolusionsmånederne, og vedblev i de påfølgende år i form af kontraktsforhandlinger og retssager mellem fyrstehusene og de ulige delstater i det tyske rige. Højdepunktet i striden fandt sted i første halvdel af 1926 da ét folkekrav (Volksbegehren) gav positivt udfald, mens den efterfølgende folkeafstemningen ikke førte frem til en ekspropriation uden kompensation.

Af 39.4 millioner stemmeberettigede vælgere, stemte 12.5 miilioner ifølge de officielle lister.[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Dieter Nohlen & Philip Stöver (2010) Elections in Europe: A data handbook, p762 ISBN 978-3-8329-5609-7
  2. ^ Nohlen & Stöver, p769
  3. ^ For exact figures see Das Deutsche Reich, Plebiszite.
ValgStub
Denne valgsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.