Forbundsdagsvalget 2021

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forbundsdagsvalget 2021
Tyskland
2017 ←
 26. september 2021 (2021-09-26)
Alle 598 sæder i Forbundsdagen, plus overskuds- og tillægsmandater. Alt i alt 735 mandater.
368 mandater for et flertal
Valgdeltagelse 46.837.084 (76.6%) Stigning 0,4 pp
  Største parti Næst­største parti Tredje­største parti
 
Leder Olaf Scholz Armin Laschet[a] Annalena Baerbock
Parti SPD CDU/CSU Grüne
Leder siden 10. august 2020[b] 16. januar 2021 27. januar 2018[c]
Leders mandat –[d] –[e] Brandenburg partiliste[f]
Seneste valg 153 pladser, 20,5% 246 pladser, 32,9% 67 pladser, 8,9%
Mandater vundet 206 196 118
Mandatændring Stigning 53 Fald 50 Stigning 51
Stemmer 11.949.756 11.173.806 6.848.215
Procent 25,7% 24,1% 14,8%[g]
Procentforskel Stigning 5,2 pp Fald 8,8 pp Stigning 5,8 pp
  Fjerde­største parti Femte­største parti Sjette­største parti
 

Leder Christian Lindner Alice Weidel
& Tino Chrupalla		 Janine Wissler
& Dietmar Bartsch
Parti FDP AfD Linke
Leder siden 7. december 2013 24. maj 2021[h]
30. november 2019		 27. februar 2021
2. maj 2021[i]
Leders mandat Nordrhein-Westfalen partilsite[j] Baden-Württemberg partiliste
Görlitz		 –[k]
Mecklenburg-Vorpommern partiliste
Seneste valg 80 pladser, 10,7% 94 pladser, 12,6% 69 pladser, 9,2%
Mandater vundet 92 83 39
Mandatændring Stigning 12 Fald 11 Fald 30
Stemmer 5.316.698 4.802.097 2.269.993
Procent 11,5% 10,3% 4,9%
Procentforskel Stigning 0,7 pp Fald 2,3 pp Fald 4,3 pp

Siddende kansler

Angela Merkel
CDU/CSU

Valgt kansler

Olaf Scholz
SPD

Det 20. Forbundsdagsvalg afholdtes i Tyskland den 26. september 2021. Den siddende kansler Angela Merkel træder tilbage efter valget efter næsten 16 år på posten.[2] Særligt CDU/CSU med kanslerkandidat Armin Laschet er gået tilbage ved valget, mens SPD, de Grønne og FDP har fået fremgang.[3] Tysklands næste kansler er endnu ikke valgt, da der først skal findes et flertal til en regeringskoalition.[4] Die Linke kom ikke over den officielle spærregrænse på 5%, men vandt 3 direkte mandater og kunne dermed omgå spærregrænsen.[5] Det danske mindretal i Sydslesvig med partiet Sydslesvigsk Vælgerforening opnåede for første gang siden Forbundsdagsvalget 1949 valg til Forbundsdagen.[6]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Forrige valg[redigér | rediger kildetekst]

Forbundsdagsvalget i 2017 blev afholdt efter en fireårig stor koalition mellem CDU/CSU og SPD. Selvom CDU/CSU forblev det største parti ved valget led begge partier væsentlige tab. SPD's lederskab meddelte, efter at have anerkendt partiets utilfredsstillende valgresultat efter fire år i regering, at partiet ville gå i opposition.[7] Siden CDU/CSU havde lovet ikke at samarbejde med hverken AfD – det radikale højrefløjsparti, der for første gang blev valgt til Forbundsdagen med 94 pladser[8] – eller Die Linke var den eneste anden mulighed for at opnå flertal en Jamaica-koalition bestående af CDU/CSU, FDP og Die Grünen.[9][10] Eksplorative samtaler afholdtes mellem partierne gennem de næste seks uger efter valget, men den 20. november trak FDP sig fra forhandlingerne, citerende uforenelige forskelligheder mellem partierne vedrørende migrations- og energipolitik.[11][12] Kansler Angela Merkel konsulterede sig hos Præsident Frank-Walter Steinmeier, der bedte alle partier om at genoverveje for at undgå at skulle afholde nyvalg.[13][14]

Efterfølgende indikerede SPD og deres leder, Martin Schulz, deres villighed til at indgå forhandlinger om endnu en koalitionsregreing med CDU/CSU.[15] SPD's lederskab stemte for at deltage i en eksplorativ diskussion den 15. december 2017,[16] og ved en partikongres i januar 2018 stemte et flertal af partiets delegerede for at støtte koalitionsdiskussioner.[17][18]

CDU/CSU indvilligede i den forhandlede koalitionsaftale den 7. februar 2018, men et flertal af SPD's partimedlemmer skulle stemme for at godkende den for at SPD ville skrive under.[19] SPD's 463.723 medlemmer stemte mellem den 20. februar og 2. marts for enten at godkende eller afvise koalitionsaftaleforslaget,[20][21] og resultatet annonceredes den 4. marts. 78,39% af medlemmerne afgav gyldige stemmer, og 66,02% af dem stemte for endnu en stor koalition.[22] Merkel blev af Forbundsdagen godkendt til en fjerde periode som kansler den 14. marts, med 364 stemmer for, 315 imod, 9, der ikke stemte, og 4 invalide stemmer – 9 mere end de påkrævede 355 for at opnå flertal.[23] Den nye regering blev officielt kendt som Regeringen Angela Merkel IV.

Meningsmålinger[redigér | rediger kildetekst]

Herunder findes en graf med procentgennemsnit udvundet af meningsmålinger foretaget forud for valget. For en komplet liste over meningsmålinger for valget, se Opinion polling for the 2021 German federal election (engelsk). Graf med gennemsnit udvundet af meningsmålinger foretaget forud for valget

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Laschet er CDU/CSU's formodede kanslerkandidat efter at have modtaget CDU's bestyrelses og CSU's formand, Markus Söder. Han har været leder af CDU siden januar 2021.
  2. ^ Scholz blev nomineret som partiets kanslerkandidat den 10. august 2020 men er ikke formand.
  3. ^ Baerbock blev nomineret som parties kanslerkandidat den 19. april 2021. Hun har været medformand af partiet sammen med Robert Habeck siden januar 2018.
  4. ^ Tjener i øjeblikket som Tysklands finansminister. Opstiller i valgkredsen Potsdam – Potsdam-Mittelmark II – Teltow-Fläming II og på Brandenburg partiliste.
  5. ^ Sidder i øjeblikket som medlem af Nordrhein-Westfalens landdag for valgkredsen Aachen II. Han opstiller i valgkredsen Aachen I og på Nordrhein-Westfalen-partilisten.
  6. ^ Opstiller i valgkredsen Potsdam – Potsdam-Mittelmark II – Teltow-Fläming II.
  7. ^ The Greens were disqualified from running on the Saarland state list due to irregularities in the selection of list candidates.[1]
  8. ^ Weidel blev valgt som partiets med-spidskandidat den 24. maj 2021 men er ikke medpartileder.
  9. ^ Bartsch blev annonceret som partiets med-spidskandidat den 2. maj 2021, men er ikke partimedformand.
  10. ^ Opstiller i valgkredsen Rheinisch-Bergischer Kreis.
  11. ^ Tjener i øjeblikket som medlem af Hessens landdag

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Anderson, Emma (5. august 2021). "German Greens must sit out vote in one state during national election". Politico. Hentet 27. september 2021.
  2. ^ "Who are the rivals to lead Germany after Chancellor Merkel?" (engelsk). BBC News. 20. april 2021. Hentet 10. maj 2021.
  3. ^ "SPD ender som det største parti ved valget i Tykland". 27. september 2021. Hentet 27. september 2021.
  4. ^ "Den tyske skildpadde gjorde det umulige og sneg sig fra alle". 27. september 2021.
  5. ^ "Linke verfehlt fünf Prozent erhählt aber 39 Mandate" (tysk). 27. september 2021. Hentet 21. september 2021.
  6. ^ "Vild jubel hos dansk mindretal". Hentet 27. september 2021.
  7. ^ "Die SPD geht in die Opposition – Schulz bleibt Parteichef". Die Zeit. 24. september 2017. Arkiveret fra originalen 12. juli 2018. Hentet 26. september 2017.
  8. ^
  9. ^ "Kommt jetzt Jamaika?". Die Zeit. 24. september 2017. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 26. september 2017.
  10. ^ "Sondierungsgespräche beginnen kommende Woche". Zeit Online. Deutsche Presse-Agentur, Agence France-Presse. 9. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 11. juli 2018. Hentet 20. november 2017.
  11. ^ "Endspurt mit strittigen Themen". tagesschau. 15. november 2017. Arkiveret fra originalen 11. november 2018. Hentet 20. november 2017.
  12. ^ "FDP bricht Jamaika-Sondierungen ab". tagesschau. 20. november 2017. Arkiveret fra originalen 20. november 2017. Hentet 20. november 2017.
  13. ^ "Steinmeier fordert Gesprächsbereitschaft". tagesschau. 20. november 2017. Arkiveret fra originalen 22. august 2018. Hentet 20. november 2017.
  14. ^ "Steinmeiers Mission Impossible". tagesschau. 21. november 2017. Arkiveret fra originalen 20. august 2018. Hentet 21. november 2017.
  15. ^ "Bundespräsident lädt Chefs von Union und SPD ein". Spiegel Online. 24. november 2017. Arkiveret fra originalen 9. november 2020. Hentet 25. november 2017.
  16. ^ "Sondierungen ab Januar". tagesschau. 15. december 2017. Arkiveret fra originalen 12. december 2018. Hentet 20. januar 2018.
  17. ^ "Abstimmung muss ausgezählt werden". Zeit Online. Deutsche Presse-Agentur, Agence France-Presse, Reuters. 21. januar 2018. Arkiveret fra originalen 24. februar 2020. Hentet 21. januar 2018.
  18. ^ Markus C. Schulte (19. januar 2018). "Wie die SPD-Landesverbände zur großen Koalition stehen". Süddeutsche Zeitung. Arkiveret fra originalen 16. december 2019. Hentet 20. januar 2018.
  19. ^ "Der Koalitionsvertrag steht". tagesschau. 7. februar 2018. Arkiveret fra originalen 7. februar 2018. Hentet 7. februar 2018.
  20. ^ "Union und SPD einigen sich auf Koalitionsvertrag". Frankfurter Allgemeine Zeitung. 7. februar 2018. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 7. februar 2018.
  21. ^ "SPD-Mitgliederentscheid vom 20. Februar bis 2. März". Zeit Online. Deutsche Presse-Agentur. 7. februar 2018. Arkiveret fra originalen 14. februar 2018. Hentet 13. februar 2018.
  22. ^ "SPD-Mitglieder stimmen für große Koalition". Frankfurter Allgemeine Zeitung. 4. marts 2018. Arkiveret fra originalen 9. november 2020. Hentet 4. marts 2018.
  23. ^ "Angela Merkel zum vierten Mal zur Kanzlerin gewählt". RP Online. Deutsche Presse-Agentur. 14. marts 2018. Arkiveret fra originalen 22. april 2018. Hentet 14. marts 2018.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Forbundsdagsvalget_2021&oldid=11357453"