Folkeafstemningen i Tyskland 1934

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Banner i sommeren 1934 på et skolehus i Fürth:
„JA“ dem Führer!
Reichsgesetzblatt den 2. august 1934: Gesetz über das Staatsoberhaupt des Deutschen Reichs

Folkeafstemningen i Tyskland 1934 var en folkeafstemning om sammenlægningen af stillingerne som kansler og præsident, afstemningen blev afholdt i Tyskland den 19. august 1934[1], sytten dage efter præsident Paul von Hindenburg død. Den tyske ledelse forsøgt at få godkendt Adolf Hitlers overtagelse af højeste lederskab. Det overvældende flertal af denne folkeafstemning tillod Hitler at kræve offentlig støtte til hans aktiviteter som Führer og de facto statsoverhoved i Tyskland. Faktisk havde han antaget disse kontorer og beføjelser umiddelbart efter von Hindenburg død og brugte folkeafstemningen til at legitimer dette skridt, herefter kunne Hitler bruge titlen Führer und Reichskanzler (dansk: Fører og kansler).

Støtten til sammenlægning af posterne som kansler og præsident var størst i Østpreussen, hvor 96% stemte for. den var svageste støtte var i Hamburg, hvor knap 80% stemte for. Denne regionale forskel var identisk med den i folkeafstemningen 1933. Den store mangel på støtte i Hamburg, fik i 1933 Hitler til at erklære en national helligdag den 17. august 1934, så han kunne tale til det tyske folk direkte over 4,3 millioner registrerede radioapparater. Af den demokratiske karakter af folkeafstemningen, skriver politolog Arnold Zurcher at "der var uden tvivl en hel del af "immaterielt officiel pres", men [sandsynligvis meget lidt] ligefrem tvang og intimidering ved stemmeurnerne.".[2]

Resultat[redigér | redigér wikikode]

Folkeafstemningen i Tyskland 1934
Valg Stemmer %
Referendum passed Ja 38.394.848 88.1
Ja 4.300.370 9.9
Ugyldige og blanke stemmer 873.668 2.0
Totale stemmer 43.568.886 100,00
Kilde: Nohlen & Stöver


Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Gerhard Schulz: Deutschland seit dem Ersten Weltkrieg 1918–1945 (= Deutsche Geschichte, Bd. 10; Kleine Vandenhoeck-Reihe 1419), Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 1976, ISBN 3-525-33390-0.
  • Otmar Jung: Plebiszit und Diktatur: die Volksabstimmungen der Nationalsozialisten. Die Fälle „Austritt aus dem Völkerbund“ (1933), „Staatsoberhaupt“ (1934) og „Anschluß Österreichs“ (1938) (= Beiträge zur Rechtsgeschichte des 20. Jahrhunderts; Bd. 13). Mohr, Tübingen 1995, ISBN 3-16-146491-5.
  • Ian Kershaw: Hitler. 1889–1936. Deutsche Verlags-Anstalt, Stuttgart 1998, S. 661.

Links[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:


Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nohlen, D & Stöver, P. (2010), Elections in Europe: A data handbook, p. 762, ISBN 978-3-8329-5609-7.
  2. ^ Arnold J. Zurcher, "The Hitler Referenda" (1935), The American Political Science Review, 29 (1): 91–99.