Foreningen Norden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Foreningen Norden eller Foreningen NORDEN arbejder for øget samarbejde i Norden, bl.a. ved at sætte fokus på de nordiske sprog, kultur, historie og samfundsliv i de nordiske lande. Foreningen Norden samarbejder med tilsvarende foreninger i de øvrige nordiske lande og selvstyrende områder. Foreningen er politisk uafhængig. Formen for Norden-foreningernes samarbejde er fastlagt i vedtægterne for Foreningerne Nordens Forbund (FNF), hvor de enkelte foreninger samarbejder igennem. Foreningerne har et samlet medlemstal på cirka 45.000.[1] Danmark og Sverige er de største foreninger med hver ca. 13.000 medlemmer,[2][3] Åland den mindste med 328.[Kilde mangler] Foreningen Norden findes i Danmark (inklusive Sydslesvig), Sverige, Norge, Finland, Island, Åland, Grønland og Færøerne. Foreningen Norden i Danmark har over 13.000 medlemmer i mere end 100 lokalafdelinger.[3] Medlemsbladet Norden Nu udkommer fire gange om året.[4]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Foreningen blev oprettet efter 1. verdenskrig (1914-1918) i alle nordiske lande, men ideen om et skandinavisk og nordiske samarbejde går længere tilbage. Den nordiske samarbejdsproces har foregået siden de første nordiske statsdannelser begyndte i 700-tallet, og kulminerede med Dronning Margrethe og Kalmarunionen (1397-1523), da hele Norden blev samlet til et rige.

På trods af, at forholdet mellem de nordiske stater til tider har været præget af splid og uenighed, har den nordiske identitet bestået. Sproget og kulturen blandt de nordiske lande minder om hinanden, og har derfor frem til i dag udgjort grundvoldene i den nordiske identitet, og der har været flere forsøg på at give denne identitet en politisk ramme. Den politiske støtte til Skandinavismen faldt efter den dansk-tyske krig i 1864. Den svenske og norske regering havde lovet, at opfylde deres militære bistand, men undlod at opfylde denne på trods af både international solidaritet og erklæret kongelig støtte fra Karl IV. Til trods for dette havde Skandinavismen stadig støtter og en lang række skandinaviske foreninger opretholdt og forlængede kontrakter.

Forholdet mellem de skandinaviske lande blev gradvist forbedret frem mod århundredeskiftet. Den skandinaviske møntunion (1873-1924) og den fredelige unionsopløsning mellem Norge og Sverige i 1905 demonstrerede både den politiske vilje og det folkelige ønske om at opretholde det gode forhold mellem de skandinaviske lande.Første verdenskrig styrkede behovet og støtten for det nordiske samarbejde. Selvom at de nordiske lande havde forholdt sig neutrale under krigen, så havde krigens økonomiske konsekvenser været store. På denne baggrund blev Foreningen Norden oprettet i 1919.

Stiftelsen og foreningens virke[redigér | redigér wikikode]

Foreningen blev grundlagt for at styrke de økonomiske bånd, men i ligeså høj grad for at styrke den fælles nordiske kultur, samfund og historiske baggrund. Foreningen har siden grundlæggelsen formidlet kendskabet til den nordiske kultur, sprog og samfundet, og været en drivkraft for de fredlige forhold mellem de nordiske lande. Foreningen har ligeledes været involveret i politiske sager som Svalbard-spørgsmålet i 1919-1920, Grønlandssagen mellem Danmark og Norge, Finlandshjælpen under vinterkrigen i 1939-1940 og i diskussionen omkring et fælles nordisk arbejdsmarked og NORDØK i efterkrigstiden. Foreningen samarbejder ofte med nordiske regeringer, Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd samt ikke-statslige organisationer og den private sektor.

Nogle eksempler på foreningens virke inkludere: Formidling af sommerjobs, boliger, kulturaktiviteter til nordisk ungdom gennem Nordjobb-programmet, organisering af seminarer og debatter rund i landet for at sprede kendskab og interesse om Norden og nordiske temaer. Et andet arrangement er den årlige uddeling af Norden Sprogpris. Prisen blev etableret i 2010

Foreningen har to gange været indstillet til Nobels fredspris (i 1933 og 1934), dog uden at modtage den.

Foreningen Norden har en ungdomsafdeling, der hedder Foreningen Nordens Ungdom. Foreningen Nordens Ungdom tæller fem lokalafdelinger, har knap 450 medlemmer i hele landet[5].

Foreningens formænd[redigér | redigér wikikode]

Nogle eksempler på foreningens virke inkludere: Formidling af sommerjobs, boliger, kulturaktiviteter til nordisk ungdom gennem Nordjob-programmet, organisering af seminarer og debatter rund i landet for at sprede kendskab og interesse om Norden og nordiske temaer. Et andet arrangement er den årlige uddeling af Norden Sprogpris. Prisen blev etableret i 2010.

Foreningens formænd[redigér | redigér wikikode]

Listen viser foreningens landsformænd siden 1919.[6]

Årstal Navn
1919-1920 Frederik de Jonquières, overpræsident
1920-1939 Michael Koefoed, generaldirektør
1939-1960 C.V. Bramsnæs, fhv. nationalbankdirektør
1960-1964 Olaf Hedegaard, bankdirektør
1964-1971 Erik Eriksen, fhv. statsminister
1971-1973 Svend Aage Lund, chefredaktør
1973-1975 Svend Horn, fhv. trafikminister
1975-1982 Erik Andersen, direktør
1982-1984 Asger Baunsbak-Jensen, sognepræst
1984-1999 Dorte Bennedsen, fhv. minister, folketingsmedlem
1999-2000 Hans Engell, fhv. minister, folketingsmedlem
2000-2003 Knud Enggaard, fhv. minister, folketingsmedlem
2003-2008 Frode Sørensen, fhv. minister, folketingsmedlem
2008-2013 Arne Nielsen, chefkonsulent
2013-2015 Karen Ellemann, fhv. minister, folketingsmedlem
2015- Mogens Jensen, fhv. minister, folketingsmedlem

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Foreningen Norden, Danmark: FNF (Foreningerne Nordens Forbund). Hentet 12. januar 2016
  2. ^ Föreningen Norden, Sverige: Medlemskap. Hentet 12. januar 2016.
  3. ^ a b Foreningen Norden, Danmark: Formål & historie. Hentet 12. januar 2016.
  4. ^ Foreningen Norden, Danmark: Magasinet NORDEN Nu.
  5. ^ Om FNU. Hentet 12. januar 2016.
  6. ^ Formænd for Foreningen NORDEN gennem tiderne

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Foreningen NORDENs hjemmeside