Forsvarsforliget 2005-2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Forsvarsforliget 2005-2009
Norwegian CV9030N in snow.jpg
Forliget førte til anskaffelse af infanteri-kampkøretøj (IKK) CV-9035 til Hæren (her ses norsk version)
Indgået 10. juni 2004 Rediger på Wikidata
Deltagere Kristendemokraterne
Socialdemokratiet
Venstre
Dansk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
Radikale Venstre Rediger på Wikidata
Minister Søren Gade Rediger på Wikidata
Foregående Forsvarsforliget 2000-2004 Rediger på Wikidata
Efterfølgende Forsvarsforliget 2010-2014 Rediger på Wikidata
Forligstekst
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Forsvarsforliget 2005-2009 var et politisk forlig om det danske Forsvar, som indebar en del omstruktureringer.

Forliget består af en forligstekst[1] med fire tilhørende bilag dækkende materielskitse[2], deployerbare kapaciteter[3], samtænkning af civil og militær indsats[4] og kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende samling af det statslige redningsberedskab og forsvaret[5].

Forliget blev indgået blot 45 dage efter at Søren Gade var blevet forsvarsminister.[6]

Forberedelsen til forliget er beskrevet i TV-dokumentaren K-notatet.[7]

Større ændringer[redigér | redigér wikikode]

  • Mobiliseringsforsvaret afskaffes.[1]:2 Værnepligten reduceres - som hovedregel[a] - til fire måneder.[1]:3[b] Den indledende uddannelse i Hæren blev efterfølgende benævnt Hærens Basis Uddannelse (HBU), mens uddannelse i forlængelse af værnepligten blev kaldt Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU).
  • Hæren reduceres til to brigader.[1]:7
  • Ubådsvåbenet nedlægges.[1]:9[c]
  • Jordbaseret luftforsvar nedlægges.[1]:11
  • Der etableres funktionelle tjenester for personel, materiel, etablissement og regnskab.[1]:13

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Længere værnepligt ved Livgarden, Gardehusarregimentet og Kongeskibet[1]:5, 8.
  2. ^ Dansk Folkeparti tog æren for, at det blev fire og ikke tre måneder, mens Socaialdemokratiet anså værnepligten for at være på vej ud.[6]
  3. ^ Søren Gade var angiveligt mere villig til at lade ubådene udgå end forgængeren Svend Aage Jensby.[6]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h "Forligstekst forsvarsforlig 2005-2009" (PDF). fmn.dk. Forsvarsministeriet. 10. juni 2004. Hentet 29. januar 2020. 
  2. ^ "Materielskitse" (PDF). fmn.dk. Forsvarsministeriet. 10. juni 2004. Hentet 29. januar 2020. 
  3. ^ "Oversigt over styrker klar til indsættelse (Deployerbare kapaciteter)" (PDF). fmn.dk. Forsvarsministeriet. 10. juni 2004. Hentet 29. januar 2020. 
  4. ^ "Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer" (PDF). fmn.dk. Forsvarsministeriet. 10. juni 2004. Hentet 29. januar 2020. 
  5. ^ "Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende samling af det statslige redningsberedskab og forsvaret" (PDF). fmn.dk. Forsvarsministeriet. 10. juni 2004. Hentet 29. januar 2020. 
  6. ^ a b c Svane, Anne Mette ; Stenstrup, Mads (11. juni 2004). "Respekt for det brede forlig". Jyllands-Posten.dk. Jyllands-Posten. Hentet 10. februar 2020. 
  7. ^ Magtens billeder: K-Notatet. Om Forsvaret i fremtiden.DR.