Fraugde Kirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fraugde Kirke
Fraugde Kirke fra syd.jpg
Fraugde Kirke fra syd
Generelt
Opført 1100-tallet (nævnes første gang 1239)
Geografi
Adresse Fraugdevej 67, Fraugde, 5220 Odense SØ
Sogn Fraugde Sogn
Pastorat Fraugde-Allerup-Davinde Pastorat
Provsti Hjallese Provsti
Stift Fyens Stift
Kommune Odense Kommune
Eksterne henvisninger
www.fraugdeallerupdavinde.dk

Fraugde Kirke er en kirke i Fraugde Sogn i Odense Kommune. Den folkekære forfatter Morten Korch ligger begravet på kirkegården. Biskop og salmedigter Thomas Kingo ligger også begravet her.


Kalkmalerierne i Fraugde kirke[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Kalkmalerier af helt enestående karakter og med et motiv der er unikt i dansk kalkmaleri. Dette og intet mindre er, hvad der smykker triumfvæggen i Fraugde kirke. Malerier der i motivvalg, bevaringsgrad og kunstnerisk udtryk hæver sig over, hvad man kan forvente at finde i den danske landsbykirke.

Til tider spiller tilfældets held og tidens gunst sammen, og virkelige skatte kommer til syne. Billeder der agerer som rejsende budskaber i tiden, kan bringe fortiden til live. Sådan er det med de romanske kalkmalerierne i Fraugde kirke. Det er svært at forestille sig, at der er noget tilbage af den romanske billedudsmykning i en så udpræget gotisk korskirke, som Fraugde er endt med at være. Men heldet var til stede en efterårsdag, midt i 70’erne.

I efteråret 1974 skete det vidunderlige og et væld af figurer, ornamenter og farver kom til syne. Farverne blå og grøn, hvor førstnævnte i sin tid var mere dyrebar end guld, var brugt i et sjældent omfang. Den blå farve består af den knuste stenart lapis lazuli, mens den grønne farve er en såkaldt saltgrøn, som er en farve der udvindes af kobberplader, honning, salt og eddike eller urin. Disse kostbare farver var i Fraugde kirke blevet anvendt i et langt større omfang, end det normalt var praksis i romansk udsmykning. Ved et lykketræf var alle lag i kalkmalerierne bevaret. Mange steder i maleriet fremstod klædefolder, øjne og andre detaljer knivskarpt, hvilket glædeligvis stadig er tilfældet. Desværre er de romanske kalkmalerier i dag oftest kun bevaret, som en bleg afvasket figur uden mange detaljer.

Det motiv der skal berettes om i denne artikel, er den nederste frise på triumfvæggen i Fraugde kirke. De motiver der er fremdraget, forestiller ”de 24 ældste”. Motivet stammer fra Johannes’ Åbenbaring kap. 4, 7 og 14, hvor de 24 ældste er placeret foran Guds trone mens de lovsynger Herren med sang og spil. Der er flere grunde til at netop dette motiv er særdeles interessant at undersøge. Først og fremmest er afbildningen af de 24 ældste det eneste, som er lokaliseret i kalkmalerier i Danmark indtil dato. Et andet aspekt, der ligeledes gør kalkmalerierne i Fraugde til noget helt ekseptionelt, er afbildningen af musikinstrumenter. Der er i Fraugde bevaret 3 instrumenter og da fund af musikinstrumenter i kalkmalerier fra denne periode ellers er særdeles usædvanlige, indtager instrumenterne i Fraugde en særstilling.

Der er i alt bevaret 3 ”ældste” med musikinstrumenter på triumfvæggen. På nordsiden er den ene placeret ved siden af Abraham, se billedet, og på sydsiden er de 2 andre placeret ved siden af en uidentificerbar person, der bærer en scepterlignende stav. Abraham, på nordsiden, er identificeret ud fra det klæde han sidder med i sit skød, hvor sjælene ser op fra og personen er kronet med en glorie. Der er med meget stor sandsynlighed flere personer bag de gotiske hvælv, som er blevet indmuret senere i middelalderen. Den ældste på nordsiden sidder med et 8-tals formet instrument med 3 strenge. Den højre hånd fatter i et overhåndsgreb om halsen på instrumentet, mens venstre hånd anes svagt ved underkanten af instrumentet. Selve instrumentet er en art fedel. En fedel er normalt et strygeinstrument, men der er ikke spor efter bue og håndteringen tyder derfor på, at motivet ikke skal tolkes som er en musicerende positur, men snarere som en instrumental attribut. På sydsiden sidder den bedst bevarede af de ældste med et dråbeformet instrument med 3 strenge. Her ses altså en klar afbildning af en musicerende person. Venstre hånd fatter om halsen og i højre hånd ses en bue der hviler på strengene. Instrumentet er en form for rebec. Den sidste af de ældste sidder sydligst på sydsiden. Denne person er kun fragmentarisk bevaret, idet det senere opførte hvælv dækker dele af figuren. Instrumentet hvorpå figuren spiller, er en harpe. Harpen er af en lille type. Harpens fortræ støtter mod brystkassen af den ældste og vender mod figurens højre hånd, som antagelig slår på strengene, men disse er dog ikke bevarede. De 3 instrumenter er alle kendt fra den romanske periodes kilder. Den nærmeste parallel til instrumenterne i Fraugde kirke, findes i Gamborg kirke, også på Fyn, hvor en stenkvader er udsmykket med en figur af en engel der spiller på et stort rebec-formet instrument. Der findes ligeledes billeder og skulpturer med instrumenter fra romansk tid på Djursland, Nordsjælland og i Skåne. Men der er ingen af disse instrumenter der indgår i en afbildning af ”de 24 ældste”. Motivet med ”de 24 ældste” er muligvis hovedårsagen til, at Fraugde kirkes kalkmalerier kommer op på et internationalt plan. For at finde motiver der kan have givet inspiration til Fraugdes malerier, må vi se til Frankrig og Italien. I de tidligste billeder af ”de 24 ældste” ses ingen musikinstrumenter. Instrumenterne optræder først i det 8.-9. århundrede e. Kr og fremefter. Instrumenterne optræder ofte i såkaldte manuskripter med kommentarer og betragtninger til apokalypsen. I disse manuskripter bliver instrumenterne anvendt af de ældste, dels som decideret musicerende redskab og dels som en attribut eller offergave. De ældste holder i nogle tilfælde en skål eller kar i den anden hånd, en opstilling der genfindes i apokalypsen. Der er meget få kalkmalerier af de ældste bevaret, et eksempel herpå er i Saint Martin i Thevet i Frankrig. Her er 8 af de ældste bevaret og hos disse figurer ses skåle på lange stager og strengeinstrumenter. I Montmorillon, ligeledes i Frankrig, er et kalkmaleri fra omkring år 1200 bevaret. Det viser 2 ældste vendt mod hinanden med en genstand på en lang stage og med en trestrenget rebec, der holdes som attribut. Der findes yderligere afbildninger af de ældste i kirker og klostre i Frankrig og Spanien. I de udsmykninger der ses udenfor Danmark synes det at være tilfældet, at kalkmalerier og manuskripter afbilleder det samme instrument hos alle de ældste, hvorimod stenskulpturere fremviser større variation i instrumenter og skåle/kar. Der er ikke fundet spor efter skåle eller kar på malerierne i Fraugde, men det kan ikke afvises at der har været sådanne. Motiverne i Fraugde har en del variation i detaljerne. Over frisen med de ældste ses der spor efter et bånd, hvori der har været en indskrift. Det har desværre ikke været mulig at skelne mere end et par majuskelbogstaver, og ingen ord kan længere læses. Det ville have været virkelig interessant at vide, hvad disse indskriftioner har haft at berette.

Hvordan er inspirationen til netop denne udformning af kalkmalerierne kommet til Fraugde? Det er selvfølgelig ikke muligt, at komme frem til hele sandheden bag dette spørgsmål. Men mon ikke at vi skal rette blikke mod det mægtige benediktinske Skt. Knuds kloster og den omkring år 1158 bispeviet biskop Simon, inde i Odense. Biskop Simon var støtte og god ven til ærkebispen Eskil i Lund og støttede dennes kirkepolitik. Eskil var i landflygtighed 1161-1167 i Frankrig. Under sin landflygtighed var Eskil en nær ven af Bernhard af Clairvaux og havde kontakt til de øverste kirkelige lag. I dette anes muligvis en forbindelse til den fransk inspirerede kalkmaleritradition, som så åbenlys genfindes i Fraugde kirkes udsmykning. Malerierne må formentlig være udført med Skt. Knud klosterets viden og har muligvis fungeret som en prøve til udsmykningen af Odense Domkirke. Men det er særdeles nærliggende at forestille sig Fraugdes fremmede kalkmalerier, som en manifestation af den sejrende franske forbindelse gennem Biskop Simon.

Vi står i dag tilbage med kun få brudstykker af den romanske kirke indretning i Fraugde. Malerierne er det fornemmeste vidnesbyrd, men døbefonten og kragbåndene hvor korbuekrucifikset har været placeret, er også vigtige dele af den romanske udsmykning. Det romanske kirkerum i Fraugde har været et, der i høj grad har været særdeles anderledes end det kirkerum vi ser i dag. Rummet har stået med bjælkeloft og der har været en eksplosion af farver og figurer på alle vægge. Vinduerne har været små, rundbuede og højt placeret på væggene. Kirkerummet har været mørkt og en duft af røgelse har hængt tungt i luften. De levende lys har blafrede og næsten gjort alle de malede figurer levende og nærværende for hen ved 800 år siden. Vi som tilskuer er ufattelige heldige, at noget af denne verden er overleveret til os gennem så pragtfulde malerier, som dem der smykker Fraugde Kirke.


Kilder

Artikel til Fraugde kirkeblad 2007

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°21′14.9″N 10°29′15.7″Ø / 55.354139°N 10.487694°Ø / 55.354139; 10.487694

KirkeStub
Denne artikel om en kirke er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion