Fredrik Petersen (teolog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fredrik Petersen

Prefessor Fredrik Petersen - 1891.jpg

Personlig information
Født 23. april 1839Rediger på Wikidata
StavangerRediger på Wikidata
Død 9. januar 1903 (63 år)Rediger på Wikidata
ChristianiaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Teolog, universitetslærer, præstRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universitetet i OsloRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Fredrik Petersen. (Se også artikler, som begynder med Fredrik Petersen)

Fredrik Petersen (23. april 1839 i Stavanger9. januar 1903 i Kristiania) var en norsk teolog.

Petersen blev student 1857 og cand. theol. 1862. 1866—68 foretog han med offentligt Stipendium en Studierejse til Tyskland, Danmark og Sverige og blev 1868 Universitetsstipendiat i Teologi: Efter 1873—75 at have virket som residerende Kapellan i Skien udnævntes han 6. Febr 1875 til Prof. i systematisk Teologi ved Kria Univ. Med P. kom et nyt og friere Element ind i det teol. Fakultet. Fra 1868 havde han i »Theologisk Tidsskrift« offentliggjort en udførlig Fremstilling af »Dr. Søren Kierkegaards Kristendomsforkyndelse«, der 1877 udkom som særskilt Værk. Hos ham selv har en vis Paavirkning af den Kierkegaard’ske »Subjektivisme« ytret sig i hans stærke Betoning af det personlige Troslivs Sandhed, parret med et friere Standpunkt over for den rådende ortodoksi. Ved sin aandfulde Undervisning saavel som ved sin fine noble Personlighed har han øvet en afgørende Indflydelse paa den yngre Slægt af Norges Præster og Teologer. Også ved sin Forfattervirksomhedi har han sat blivende Mærker i Norges religiøse og teologiske udvikling, men også vakt modsigelse fra forskellige Hold. En livlig Diskussion fremkaldte således hans Foredrag »Hvorledes bør Kirken møde Nutidens Vantro«, holdt paa det kirkelige Stiftsmode i Kria Efteraaret 1880; de her udtalte Tanker om Nødvendigheden af en Reform af Teologien er ikke blevne uden Virkning. Af ikke mindre Bet. blev hans 1887 udkomne Foredrag »Om Inspirationen«. Et heftigt Modiskrift af Dr. Krogh-Tonning gav Signalet til en »Inspirationsstrid«, hvori blandt andre også professor Gisle Johnson ytrede sig. Betydelig Opmærksomhed har P. ogsaa vakt ved sine apologetiske Skrifter, hvori han har søgt at klargøre Forholdet mellem Kristentroen og den moderne Verdensanskuelse. Det vigtigste var Værket »Om Skabelsen, Opholdelsen og Styrelsen«, første Bog »Forskningen« (1883), anden Bog »Theologien« (1885); første Bog, »Forskningen«, udkom 1886 i omarbejdet Skikkelse under Titlen »Forskningen og den kristelige Tro«. I denne Forbindelse nævner vi ogsaa de mindre Skr: »Hvorfor tror jeg paa Jesus Kristus« (1884), »Ægteskab eller fri Kjærlighed« (1887), »Modern Moral ell. kristelig Moral« (1889), »Fritænkerne og Kristentroens moralske Værd« (1891), »Religion og Videnskab« (1893), »Kristi Guddom, Dogmefrygten og Forsoningen« (1894). For øvrigt foreligger der fra P.’s Haand en Mængde Artikler af forsk. Indhold i Blade og Tidsskrifter, især i »Luthersk Kirketidende«, for en stor Del Indlæg i den teol. Diskussion. Endelig kommer hertil en betydelig Række Skr af mere populær Art, Prædikener, Foredrag og Udlæggelser af bibelske Skr; en større Del heraf findes i »Kristelige Blade«, som P. udgav i Fællesskab med Stiftsprovst Gustav Jensen. Sit åbne blik for den frie forsknings ret og Bet. lagde P. bl.a. for Dagen ved at stille et Beløb (2000 Kr aarlig) til Universitetsstyrelsens Disposition for at uddeles som Stipendier til unge Videnskabsmænd, uanset deres Fag.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.