Frisure
 | Formatering Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |  |
Frisure er et fransk låneord for opsætning af hovedhåret. I 1930'erne blev det foreslået at erstatte ordet med det mere danske ord hårset. Dette ord vandt dog aldrig indpas i det danske ordforråd.
Det at opsætte håret har været foretaget med stor iderigdom igennem menneskets historie. Moden har skiftet og længde og udseende har undergået store forandringer.
Indholdsfortegnelse
Frisurer[redigér | redigér wikikode]
- Afrohår
- Balkanhat
- Chignon
- Cornrows
- Dreadlocks
- Fletninger
- Hanekam
- Hestehale
- Historiske frisurer
- Koslik
- Pagehår
- Proptrækkerkrøller
- Rottehaler
- Sidecut
- Svenskerhår er en hårtype til mænd. Det er hår som oftest går til skuldrene sådan at det dingler, når det rystes. Derudover er det som regel lyst hår. Se personer som Christian Poulsen eller Tobias Grahn.
- Tonsur
Mode 1914[redigér | redigér wikikode]
Nye frisurer for unge piger[redigér | redigér wikikode]
Når den tid kommer, da "den lille Pige" bliver "en ung Pige", dvs. ved konfirmations-alderen (den giftemodne alder), melder det spørgsmål sig, hvorledes skal min frisure være? Hos de voksne fremkalder dette spørgsmål i reglen et lille skjult smil, men for den unge pige selv er det af uhyre vigtighed. Et bevis herpå er de mange breve, der ved forårs-og efterårstider indløber til redaktionen fra alle de små backfische, som beder "Hjemmet" om at bringe afbildninger af de allernyeste frisurer for unge damer – helst noget "voldsomt fikst og elegant"!
Og hvem kan vel modstå de unge damers ønsker? I hvert fald ikke "Hjemmet"! Derfor bringer vi her nogle skitser af de nyeste frisurer for damer i alderen fra 15 til 25 år.
Man vil have lagt mærke til, at de moderne frisurer enten er helt høje eller helt lave. I begge tilfælde skal forhåret arrangeres således, at det ganske skjuler ørerne og det meste af panden.
Det kan undertiden være ret vanskeligt at frisere et stort hår på moderne vis, og det er så godt som altid nødvendigt at skille det, således som det vises på Fig. I a, hvor lidt af forhåret såvel som af nakkehåret er skilt fra det øvrige hår, der bindes med en smal elastik og trækkes lidt frem til alle sider, så det står fyldigt omkring ansigtet. Forhår og nakkehår kan da touperes og bølges ganske let, hvorefter det samles med det øvrige hår ag arrangeres i en smuk græsk knude (Fig. I b).
Et mindre hår kan arrangeres som på skitse II a ag b, der viser den samme frisure set for- og bagfra. Håret er skilt i venstre side og bølget eller papilloteret, hvorefter det friseres i en enkelt knude højt på hovedet.
Den smukkeste frisure for en ganske ung pige er – efter vor Mening – den, der er gengivet på Fig. III a og b. Her er håret ligeledes skilt lidt til venstre og papilloteret, så det står fyldigt over ørerne. Af det nederste nakkehår tages så meget fra, at der kan dannes to slangekrøller (disse laves over en Krøllepind), ovenover hvilke det øvrige hår friseres i en knude eller et par bukler.
To særlige festfrisurer er skitseret på Fig. IV a og b. Den øverste fordrer et ret fyldigt hår der bølges dybt og ordnes i bukler i nakken. Den nederste viser, hvor fikst et forhår kan arrangeres ved hjælp af et eller andet bånd.
Se også[redigér | redigér wikikode]
Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Gyldendals opslagsbog
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
|
